Ocean blue..

Dag:Lørdag
Årstid:Forår.
Sted:Stranden
Tid:22:15
Vejr:det blæser let, månen skinner svagt, og der er ingen stjerner at se på nattehimmlen.
Omgivelser:Lille isoleret sted på stranden, gemt bag træer.


Silvia sukkede let for sig selv da hun løst smed sin skuldertaske i sandet. Hendes dage havde været trættende. Lige siden hendes korte aften med Aubrey, så havde den unge varmpyr været dybt i tanker, hvilket blot stressede hende mere da hendes hunger for blod blev værre og værre, og at onklen jo skulle ses efter. Heldigvis fik hun nogle små pauser fra byen`s larm og offernes skrig her på stranden ved fuldmåne, som hun nød helt. Hun havde tjekket stranden før hun kom, og få kom sjælent så sent på stranden, og vis der endelig kom nogen, ville de næppe gå så langt ned af den. Hun bekymrede sig ikke så meget omkring sit tøj med mindre hun skulle lure ofre, hvilket også forklarede hvorfor hun blot havde taget en løs knæ-kort kjole på og nogle flade sko. Kjolen og skoende lå i en lilel bunke ved tasken. Silvia bar en simpel sort bekini, ikke for stram og ikke for løs, med stropper. Den vidste de fleste af hendes kurver, men ikke så det lignede den var malet på.

Sean gik ved strand kanten og stirrede ud over vandet. hans tøj var fyldt med blod, da han havde været på jagt det meste af dagen. han havde på ingen måde styr på sult til blod og kunne ikke holde trængen tilbage i ret lang tid endnu. han strækte sig lidt og tænkte på sin elskede bror. det fik et bredt smil fem på hans læber. han havde fundet sin bror og det var han virkelig lykkelig for, da han bror betød alt for ham.

Silvia gik langsomt imod vandkanten. Hun gav sig ordenlig tid til at mærke det bløde, dog halvkolde sand, i mellem sine blege tæer, vis der var nået hun elskede, så var det at mærke ting som hun også kunne mærke da hun var menneske. Hun satte sig lige ved kanten og lod de små bølger skulle ind over hendes tær, hun ville vente lidt med at gå helt i, og nyde øjeblikket.

Sean strækte sig rolig og lagde hænderne bag hovedet. han smilte skævt og gik rolig videre. han havde fået færten af en fremmede vampyr, men det generede ham ikke, da han kunne dufte det bare var en hun vampyr og dem havde han ikke rigtig nogen frygt for. han stirrede lidt på vandet.