All alone, but still alive(Kala)

Dato: IRL
Dag: Lørdag
Tid: 13.00
Sted: Legepladsen
Omgivelser: Få andre børn, med deres forældre eller bedsteforældre
Vejr: Solskin
Årstid: Forår
Påklædning: http://www.fillingtheframe.com.ar/photoblog/images/20081022103226_teenager.jpg

Mala sad på af gyngerne på legepladsen og svingede sig lidt frem og tilbage imens spidserne af hendes sko/fødder stadig var på jorden, så hun lettede faktisk ikke fra jorden endnu, men var stadig nede på den. Hun tænkte lidt over om hun skulle tage og flyve sig en tur, hun følte faktisk stor trang til det, men viste ikke om det var en god ide, men alligevel, hvis folk så op på himlen, så ville de nok blive blindet af solen. Hun så lidt ned i jorden, men det resulterede så også at hendes løse hår faldt med og dækkede lidt af hendes ansigt, men hun lod det bare være.
Mala lyttede lidt imens, for at se hvad det var for nogle lyde der var omkring hende lige nu, hun kunne sagtens høre børnene og deres forældre eller bedsteforældre for den sags skyld, men hun håbede på at høre en lyd, som ikke var noget som hun havde hørt før, hun ville gerne have en at snakke med.

Påklædning: Lyse jeans, sort tanktop og korte, røde Allstars

Kala gik ned mod legepladsen i sine egne tanker og nød solskinnet. Den fik hendes ellers lyse hud, til at få et gyldent skær. Hun nærmest sugede solens stråler til sig. Det var alt for lang tid siden at, solen havde skinnet syntes hun.
Egentlig var hun taget til Sheria fordi det lå længst væk fra La Sunisha og det var en dejlig, lang flyve tur, men pludselig havde hun fået sådan en trang til at tage ned på legepladsen. Bare og hænge ud og høre på børnefamilierne.

Mala sad og rokkede lidt med hovedet, men det var fordi hun sang inde i hovedet, hun havde ikke lyst til at råbe det højt ud over det hele, så ville familierne nok kigge lidt, men det skulle man heller ikke tage sig af. Hun kunne dog ikke holde det inde i hovedet mere, så derefter mumlede hun noget af sangen, "I came to party, you came to party, soo why don't we party together" mumlede hun lidt for sig selv og rokkede stadig lidt med hovedet fra side til side og smilte svagt imens.
Dog fik duften fra en anden engel, hende til at sidde stille med hovedet, men hun sang stadig, Mala så lidt rundt, men da hun ikke kunne få øje på noget, så vendte hun blikket ned i jorden og sang omkvædet igen.

Kala gik med sit ansigt vent direkte mod solen, da hun kunne få masser af den dejlige varme. Tog en dyb indåndning og blinkede forbløffet. Duften af engel var ret kraftig og den lod til at blive kraftigere jo længere hen mod legepladsen hun kom. *Måske er der en engel derhenne?* Tænkte hun forventningsfuld og satte tempoet lidt op.

Mala kunne ikke lade være med at se op fra jorden, da engle duften begyndte at blive kraftigere, men det hun kunne ikke se nogen komme ind på legepladsen endnu og det generede hende faktisk temmelig meget. Mala sukkede lidt irreteret og slap derefter jorden med fødderne og begyndte at gynge frem og tilbage for at komme højt op i luften, hun var stoppet med at synge, så istedet nynnede hun bare melodien og smilte svagt for sig selv.

Kala nåede frem til legepladsen, men gik ikke hen hvor duften af engel var stærkest. I stedet gik hun hen til en af legehusene og klatrede hurtigt op på taget hvor hun satte sig, med sit ansigt vent mod solen. Hun kunne slet ikke lade være med at slikkede solen til sig. Selvom hun boede i La Sunisha hvor solen skinnede mest, havde der ikke været solskin i et stykke tid og det havde generet hende. Nu ville hun bare nyde det fuldt ud.

Mala kunne godt mærke og lugte at englen var nået ind på legepladsen, hun så sig lidt omkring imens hun gyngede og hun var rimelig højt oppe lige nu. Og det var faktisk også kun på grund af højden, at Mala lagde mærke til at der var en pige oppe på en af legehustagene, hun kunne dufte at pigen var englen og smile lidt for sig selv, " ved du godt... at engle... har svært ved.... at få sol" sagde Mala i små bider fordi hun stadig gyngede og kunne ikke lade være med at smile til englen og hendes blonde hår fulgte hende frem og tilbage.

Kala nikkede og drejede hovedet i retning af hvor stemmen kom fra. Det var tydeligt at pigen var engel. Hun var lyshåret og så duftede hun ret så kraftigt af engel.
"Jeg er fra Hawaii, så jeg bliver altid minimum lidt gylden" Fortalte hun og smilede blidt til pigen. Hun synes at hun kunne genkende noget af sig selv i pigen.

Mala blev lidt overrasket da englen sagde at hun også var fra Hawaii, men alligevel kunne hun ikke lade være med at smile lidt og så lidt tænkende på englen, når hun kom op i luften på gyngen. "Ej.... hvor sjovt... jeg kommer også... fra Hawaii" fortalte Mala med et skævt smil og kunne ikke lade være med at gynge, hun kunne godt lide luften som hun fik i hovedet, det gjorde hende både frisk og afslappet på samme tid, men sørgede dog for at holde fast i kæderne på gyngen stadigvæk, ellers ville det da gå helt galt. Mala synes også at det var ret sjovt, at de begge havde septum, men gav det kun en kort tanke.

Kala smilede. Det var ret fedt at pigen også kom fra Hawaii. "Honolulu, hvad med dig?" Spurgte hun og satte sig med benene over kors. Selvom det var på det spidse stykke af taget sad hun bomstille uden at vippe eller noget. Hendes balance var perfekt. Lagde kort mærke til at pigen også havde septum. Smilede kort af det.

Mala blev igen overrasket over det englen sagde og stoppede med at gynge, derefter steg hun af og gik lidt hen til legehuset og vippede hovedet bagover for at se op på englen, " det samme sted.." sagde hun roligt og smilte svagt. Ret underligt at Mala så ikke havde set denne pige på Hawaii før, men måske havde det så bare været skæbnen at de skule mødes nu, men det troede Mala ikke så meget på og bed sig svagt i læben.

"Sejt" Mumlede Kala og smilede for sig selv. Fedt at de også kom fra samme by. Godt nok havde hun aldrig set pigen før, men en af grundene kunne selvfølgelig være at de ikke havde boet i samme ende og at der var mange der boede i Hawaiis hovedstad. Faktisk havde hun jo selv boet lidt ned mod havet, ved de lidt dyrere egendomme. Mest fordi hendes forældre havde holdt sådan af stranden.

Mala mumlede lidt og smilte svagt for sig selv, ja det var ret sejt, men underligt at de begge to lige kom fra Hawaii og fra samme stad. Hun lagde hovedet lidt på skrå og tænkte lidt over hvad hun skulle sige, da hun ikek rigtig brød sig om stilheden imellem dem, "hmm.. hvad hedder du egentlig?" spurgte Mala nysgerrigt om og begyndte at vippe lidt på sine fødder, imens hun puttede sine hænder i lommerne og smilte svagt for sig selv. "Jeg hedder nemlig Mala Mari Berezi" tilføjede hun hurtigt og smilte afslappet.

Kala var nær faldet ned af legehuset af bar overraskelse. Hun genfandt dog balancen og vendte hovedet mod pigen. Hvad?! Hvordan kunne det være!? Hun vidste godt at hun havde en halvsøster, fra hendes forældre havde været skilt en periode. men hvad var sansynligheden for at hun skulle møde det barn hendes far havde fået med en anden kvinde?
Hun var totalt målløs og stirrede bare på pigen med store, blå øjne og åben mund.

Mala rykkede lidt hurtigt på sig, da hun sagtens kunne se at englen var ved at falde ned, men sukkede dog lettet men lydløst da hun så fik balancen igen og smilte svagt. Men pigens blik og overraskenhed, fik Mala til at rynke lidt på panden og kløede sig i nakken, " sig mig... er du gået i chok deroppe?" spurgte hun nysgerrigt om og så tænkende op på pigen, imens hun bed sig lidt i læben og kørte en hånd gennem håret. Hun kunne ikke så godt lide at engel stirrede sådan på hende, derfor gik Mala lidt tilbage og så kort væk fra hende.

Kala rystede kort på hovedet for at vende tilbage til den virkelige verden. Det her var bare alt, alt, alt for vildt og alt for meget for hendes hoved. Hun kunne næsten ikke rumme det. Alligevel tog hun sig sammen og smilede undskyldende til pigen. "Det må du meget undskyld" Sagde hun blidt og fortsatte. "Mit navn er Kala Pandora Berezi" Præsenterede hun sig selv og ventede en smule spændt på pigens reaktion. Selv havde hun ikke reageret ret godt. Baren pigen ikke besvimede eller noget.

Mala nikkede lidt til pigens undskyldning og havde skam noget imod den og smilte derefter lidt op til hende og ventede på at pigen ville sige sit navn, siden hun havde reageret sådan på hendes. Men Malas reaktion var dog lidt anderledes end pigens da hun fortalte sit navn, hun havde det virkelig som om hun fik en mavepuster og kunne sagtens havde besvimet hvis det skulle været, men gjorde det ikke, Mala dumpede istedet bare ned på jorden og og satte sig på numsen, " hvordan kan det være at du har mit efternavn?" spurgte Mala overrasket og lidt undrende og kunne ikke rigtig få det til at hænge så meget sammen.

Kala så bekymret på pigen og strakte sig lidt for at se at hun ikke havde slået sig. "Hvad mener du? Du er yngre end mig, så det er faktisk dig der har mit efternavn" Pointerede hun. Det var nemt for Kala at se at pigen var yngre end hende selv. Ikke særlig meget, men i hvert fald et år.

Mala lagde armene tænkende over kors og viste først ikke hvad hun skulle sige, men rystede derefter lidt på hovedet og bed sig i læben, det her kom som noget af en overraskelse for hende. "Så vidt jeg ved, så har min far altså ikke sagt til mig at jeg har noget familie her" forklarede hun og så mistænkeligt op på Kala og fugtede sin underlæbe lidt.

"Er dine forældre gift?" Spurgte Kala usikkert og bed sig forsigtigt i læben. Hendes forældre havde giftet sig igen efter at de havde været skilt i omkring to år, så han kunne sagtens have fået endnu et barn i mens. Han havde jo også fortalt hende at han havde fået et barn, men aldrig fortalt hvilket køn eller navnet.