Første gang, og vådt..

Dato : 19/03
Årstid : Forår
Dag : Fredag
Vejr : Øsende regnvejr, og tunge skyer der gør det mørkt
Sted : Togstationen
Tid : 15.22
Omgivelser : Øde..

Dråberne ramte jorden og sprang op igen, før de lagde sig i vandputterne. Zelda steg ud af toget, og så sig om på den forladte station. Et svagt smil krusede hendes læber. Her var lige så forladt som det sted hun lige var rejst fra.. Hun rystede på hovedet, og redte fingrene igennem det sorte våde hår. Hun havde ikke stået der mere end et minut, og allerede var hun gennemblødt. Jamen det var da en fantastisk velkomst.. Hun hankede ldt op i sin taske, og overvejede hvad hun nu skulle gøre..

Stephenie sad på en bænk ved togstationen. Hun havde hænderne boret dybt ind i lommerne og sad meget afslappet. Hun ventede på at hendes tog kom, men det var forsinket med en hel time. Så det Stephenie tog sig til var at sidde på bænken og var fuldstændig ligeglad med at hun var helt gennemblød. Hun stirrede bare ud i luften og blinkede meget sjældent. Hendes øjne lyste en stærk rødbrun farve. Hun havde været ud og jage i nat.

Zelda snøftede kort, og sukkede så. Hankede endnu en gang op i tasken, og så rundt. Her var åbenbart ikke helt så gudsforladt som hun først havde regnet med?.. Jamen genialt.. Så hun var ikke den eneste der bevægede sig udenfor i sådan et lorte vejr fredag eftermiddag.. Hun smilede svagt af den pige der sad på bænken og stirrede lige ud, strakte den ene hånd lidt som ville hun tage nogen i hånden, skønt der ingen var, og satte sig endelig i bevægelse med sjappende skridt.

Stephenie stirrede bare ud i den blå luft og lagde ikke mærke til pigen, selvom hun vidste at hun var der. Stephenie fiskede en cigaret op af lommen og tændte den. Hun tog nogle sug og røgen kom ud af hendes næsebor. Ud fra en højtaler kunne hun høre en stemme der beklagede meget, men toget til Werclare var blevet forsinket i yderligere tre timer. Hun stønnede irriteret og lagde hovedet bag så hun fik regndråber i ansigtet. Hun indhalerede mere af den dejlige røg.

Zelda mumlede svagt, og nikkede fra tid til anden mens hendes sjappende skridt bragte hende forbi pigen på bænken. Mest af alt så det ud som om hun gik og snakkede med sig selv, da der jo ikke var andre end hende og pigen tilstede. Dette var dog ikke tilfældet. Hun diskuterede med sin søster, som hun ikke havde set siden en alder af 6 år, om hvor de nu skulle tage hen.

Stephenie lænede sig forover og stirrede nu på sine fødder. Den eneste bevægelse hun lavede var når hun puttede cigaretten ind i munden og når hun tog den ud igen. Hun hørte at den fremmede pige snakkede med sig selv... eller også var det til et eller andet fantasifoster. Det kunne også være hun var skizofren? Hmm.. Her i Sheria, var der da ikke specielt mange tosser, de levede mest i Werclare, hvor hun kom frem. "Man siger at man begynder at blive tosset, hvis man snakker med nogen der ikke er der." sagde Stephenie og pustede røgen ud. Hun smilede hoverende til pigen og lænede sig tilbage igen og krydsede anklerne.

Zelda vendte forskrækket hovedet idet der blev talt til hende. "Men.." begyndte hun stille, og så forvirret. *Hvad mener hun?.. Sarah er jo lige her..* Zelda var overbevist om at hendes søster stod ved hendes side, og så på pigen. "Hvad mener du?" spurgte hun så, stadig tydeligt forvirret.

Stephenie grinede. Helt klart skizofren! "Det jeg siger. Man begynder for alvor at blive tosset når man snakker til nogen som ikke er der." Det sidste sagde hun højt og tydeligt, som om hun talte med en døv person. Hun grinede lidt igen. Hun smed cigaretten og trådte på den og bagefter fiskede hun endnu en frem og tændte også den. Hun rejste sig og gik hen til pigen og stod face to face med hende. Hun pustede røgen i hendes ansigt. "Og hvad hedder du så, som snakker med nobody?" spurgte hun og smilede en anelse hånligt.

Zelda gik ldt tilbage, både da hun ikke brød sig om at være så tæt på folk - ud over hendes 'søster' - og da denne pige faktisk skræmte hende lidt.
"Z-zelda.." svarede hun, og så stadig forvirret på pigen. Hvad mente hun dog? Kunne hun da slet ikke se Sarah?..

Stephenie grinede lidt da Zelda veg tilbage fra hende. Hun stak cigaretten i munden og ledte i sine lommer på sin frakke. Hun fandt pakken med cigaretterne og rakte den ud mod Zelda. "Vil du ha' en?" spurgte hun og pustede røgen ud. Mange fremmede havde prædiket for hende hvor usundt det var at ryge, men for Stephenie ville der ikke ske noget. Hun kunne godt fornemme at pigen var en smule skræmt så hun tog cigaretten ud af munden og smilede mere venligt. "Jeg hedder forresten Stephenie. Stephenie Roxanna Salerie." præsenterede hun sig stolt.

"Jeg ryger ikke." Zelda rystede en smule på hovedet da hun blev tilbudt cigarretterne. *Ste-phe-nie..* gentog Zelda i sit hoved. Hun hankede endnu engang op i tasken, og så lidt mere roligt på pigen.

Stephenie grinede højt. Hendes øjne skinnede nærmest. Hun puttede pakken tilbage i lommen. Zelda så tydeligvis bange ud. Stephenie havde tit fået at vide at hun godt kunne se frygtindgydende ud. Hvis man så bort fra hendes kost, var hun nu ikke så slem. Faktisk var det bedre at lære hende at kende for hun spiste ikke venner og bekendte. Kun fremmede. Heldigt for Zelda at hun havde været ude og jage her i nat. "Du ligner en skræmt, våd mus." sagde hun stadig grinende.

"Her er vådt, og du er mærkelig." svarede Zelda som om det forklarede det hele. Det gjorde det egentlig også.. I Zeldas hoved i hvert fald.. Der var hun jo ikke små sindsyg eller noget, men helt og aldeles normal.. Det var bare alle andre der var underlige og skræmmende..

Stephenie grinede igen og trak på skulderne. "En lille smule er man vel altid, men du skulle nødig snakke! Det er ikke mig der snakker med den blå luft." sagde hun og grinede igen. Hun kiggede på tasken Zelda bar på sig. "Er du nyankomne?" spurgte hun og nikkede hovedet mod tasken.

Zelda havde åbnet munden, og skulle lige til at protestere højlydt, da Stephenie spurgte om noget nyt. "Øh.." blev det første hun sagde, da hun lige måtte samle sig om hvad der var blevet sagt. "J-ja.. Vi er lige kommet." nikkede hun så, og skævede til siden hvor hun mente hendes søster stod.

Stephenie lagde godt mærke til at Zelda sagde 'vi', men siden at hendes teori var at Zelda var en skizofren, gad hun ikke kommentere det. "Okay," sagde hun og nikkede. "Har I så tænkt jer at bo i Sheria, eller er det her kun et mellestop?" spurgte hun høfligt og prøvede at virke mindre skræmmende. Hun tog et sug mere af sin cigaret og derefter smed hun den ned på jorden og trådte på den ligesom med den forrige.

Zelda trak på skuldrene. "Det ved vi ikke endnu.. Men vi bliver her nok i hvert fald en uges tid." svarede hun, og følte sg mere sikker i det. Stephenie var ikke nær så skræmmende i det nu hvor hun ikke længere påstod at Sarah ikke var med.

Stephenie nikkede. "O...kay," sagde hun og kiggede på det store ur ved en af perronerne. Klokken var næsten 4 om eftermiddagen. Det ville nå at blive mørkt inden Stephenie nåede hjem. Hun stønnede. Der var altid så mange mærkelige og påtrængende mennesker i Werclare efter mørkets frembrud. De kunne ikke gøre hende noget og hun var ikke bange, men de var så skide irriterende! "HVor har I tænkt jer at bo så?" spurgte hun høfligt.

"Øh.." Zelda rynkede panden, og så lettere forvirret ud. Det havde hun ikke tænkt på.. Hvor skulle de dog bo?.. Det var jo ikke ligefrem fordi de havde mange penge med sig, så et hotel var for dyrt.. Måske der var er herberg et eller andet sted man kunne overnatte?.. Ja det måtte de satse på, ellers måtte de finde en kro der ville lade dem bo der mod at de hjælp tl med rengøring o.l.

Stephenie kunne se på Zelda at så langt var de ikke kommet i deres planer. Hun smilede lidt. En ting var sikkert her i Sheria! Her var pisse dyrt og ejerne her var ikke så villige til andet end penge. "Jeg ville råde dig til at lade værre med at overnatte her! Det er billigere i Werclare, men det er dog ikke for sippede folk." sagde hun høfligt.

"Men... Hvordan kommer vi så til Werclare?" spurgte hun, da hun absolut intet kendskab til området havde. Det havde også været mærkeligt hvs hun havde haft det, da hun jo aldrig havde været der før. Hun var jo bare stået af på en tilfældig station der lød lovende..

Stephenie skulede til højtaleren. "Det er faktisk der jeg skal hen, men toget er forsinket i ca. tre-fire timer." brummede hun. Måske skulle hun gå hjem? Det ville være meget hurtigere, men til gengæld ville folk lægge mærke til hvor det ville blive.

"Tre-fire tmer?" udbrød Zelda, og skævede til siden. Måske var det lettere bare at finde et sted her.. Om ikke andet måtte der da være et eller andet offenligt sted der ikke var låst ordenligt af.. Zelda mumlede kort, og trak en hånd gennem det drivvåde hår.

//Undskyld tiden, nettet kagede >.<'

Stephenie grinede. "Jeg kan også sige det på den her måde. Der har været møde om et eller andet med kirken og der er nok optaget overalt!" sagde hun og grinede igen. "Det tager dig nok længere tid at finde et sted end hvis du ventede på toget." advarede hun Zelda

Zelda sukkede. "Det var dog irriterende.." sagde hun så, og så på Stephenie. Hun havde åbenbart taget fejl da hun mente at denne station så lovende ud. Det irriterede hende altd når hun tog fejl, måske mere end det burde.. Hun sukkede igen, og så rundt på stationen, som om hun forventede der noget der kunne fortælle hende hvad hun skulle gøre.