Første gang på natklub

Dato: 19 maj
Årstid: Forår
Dag: Onsdag
Vejr: Overskyet
Sted: Petronia Night Club
Tid: 23.30
Omgivelser: Mennesker i massevis

Éowyn trådte forsigtigt ind i natklubben. Det var første gang hun var i denne by, og trængte voldsomt til et sted der var knapt så dystert. Dog fandt hun hurtigt ud af at dette sted var mindst lige så dystert som alle andre steder. Hun fandt en plads, svang elegant benene over kors og rettede på sin røde, korte kjole. Hun så rundt omkring og smilede til folkene, hun fik øjenkontakt med. De fleste ignorerede hende, så hun bestilte sig en drink.

Hun tog en tår af drikken og væmmede sig ved smagen. "Ew." sagde hun uden at kunne styre sig. Dise menneskelige alkoholdrikke smagte forfærdeligt, synes hun. Det var første gang hun havde prøvet at drikke sådan noget.

I det hele taget var det hendes første gang på en natklub. Langsomt rørte hun rundt i sit glas med sugerøret.

Jake sad oppe ved baren, musikken dunkede gennem natkluppen og gav ringe i væsken i hans glas, han havde bestilt en gin and tonic, hans ynglings drink. Jake havde aldrig været vild med at være fuld da det bare fik ham til at ligne en idiot, men han havde ikke noget imod smagen af alcohol.
Det var ikke unormalt at møde væsner på Petronia night club specielt ikke vampyre og dæmoner og derfor kunne Jake lugte at der var flere vampyre og mindst 2 andre dæmoner til stede, men han var egentlig ligeglad.
En sjælland lugt nåede frem til ham, han vendte sig forbløffet rundt for at få øje på hvem denne lugt kunne komme fra, lugten af elver, hans blik mødte en pige i den anden ende af klubben, han kunne lige skimte hende gennem mængten og det var ikke svært at finde frem til at denne pige ikke var van til at være her, hun passede bare ikke helt ind elverpigen

Éowyn kiggede rundt omkring på de andre væsner i natklubben. Der var nogle vampyrer og dæmoner. Ikke rigtig nogle hun plejede at socialisere sig med, men hun havde dog én dæmonveninde. Der var også nogle blodpulere - mennesker som bare elsker at være i seng med vampyrer. Éowyn kunne ikke lade være med at fnyse af dem, og sugede atter på sugerøret. Drikken smagte forfærdeligt. Hun stillede glasset fra sig og kaldte på en menneskelig bartender. "Bare en vand tak! Gerne kildevand." sagde hun da han så spørgende på hende. Bartenderen så mærkeligt på hende, men Éowyn sendte ham bare et smukt smil. Han blev overumblet og skyndte sig med bestillingen. Hun så sig omkring igen og fik så øje på en dreng der kiggede på hende. Ud af øjenkrogen kunne hun skimte hans skinnende piercinger og sorte hår.

Jake grinnede en smule af hendes udtryk da hun smagte på drinken foran hende, det var typisk for en elver ikke at kunne lide smagen af alcohol, han tænkte lidt over hvad hun lavede her for dette var bestemt ikke det sted hun passede ind, vidste hun overhovedet hvor hun var? hun skulle være heldig vis ikke en vampyr fik lyst til elversnack. Jake kiggede væk lidt da han så hun havde fået øje på ham, istedet kiggede han hen på en vampyrfyr et par meter fra hende, han så temelig sølle ud, ja han lignede faktisk lidt en Junky, men man kunne godt se at det var fordi han var sulten, det var bare sådan en type man ikke skulle komme for tæt på

Hun prøvede at smile da hun fik øjenkontakt med drengen, men han så pludselig væk igen. Bartenderen var tilbage med et koldt glas vand - dog ikke kildevand, men det smagte bedre end de fleste steder. Atter så hun hen mod drengen med pircingerne, men denne gang så han længere væk. Hun fulgte hans blik hen mod en vampyr. Vampyren så adeles hungrende ud. Pludselig fik hun øjenkontakt med ham. Hans øjne var røde, tørsigte. Han så på Éowyn med en lidenskab hun aldrig havde prøvet før, men den lidenskab var ikke på den gode måde. Forskrækket på Éowyn væk, hen mod sin vand igen. Hun håbede inderligt på at hun ikke havde fristet vampyren til noget.

Jake sænkede ansigtet i hans hånd over elverens naive øjenkontakt med vampyren han grinede en smule af det, vidste hun ikke hvad hun fristede ham til? det var nok de færeste vampyre der havde smagt elver og den hungrende vampyr lignede en der godt ville turde prøve det. Jake kiggede op igen tids nok til at se vampyren rejse sig, tydeligvis påvirket af alcohol og begynde at spassere hen mod elverpigen som han havde holdt øje med. Han sukkede og håbede inderligt at vampyren bare ville gå sin vej så Jake ikke behøvede at blande sig, normalt ville han være ligeglad, men han følte på en måde at han var skyld i det da det jo højst sandsyndeligt var hans blik der havde fået hende til at kigge hen mod vampyren.

Der hørtes fodtrin bag Éowyns ryg. Selv før hun havde vendt sig om var hun sikker på at det var vampyren som var på vej over til hende. Naiv som hun var, vendte hun sig om. Han smilede lumsk til hende og havde sine tænder fremme. De spidse hjørnetænder var lange og hvide, og hans mundvand løb ned til hans hage. Éowyn var i chok. Hun hoppede ned af stolen og vendte sig mod vampyren. Han stoppede foran hende og vendte hovedet på skrå. Éowyn rystede, men vidste hvad hun skulle gøre hvis vampyren gik til angreb.. hvis bare hun dog kunne klare én der var to hoveder højere end hende.

Jake sukkede og ventede et par øjeblikke efter vampyren var noget hen til hende inden han brugte sin evne og satte tiden i stå i det vampyren skulle til at sætte af mod hende. Han hoppede roligt ned fra barstolen og spadserede derhen stadig med tiden frosset fast og han startede den først da han var helt derover hvorefter han tog hårdt fat om vampyrens nakke og kastede ham dirrekte ned i gulvet "rolig nu" sagde han koldt og kiggede med et forarget blik ned imod ham.

Éowyn fik et sæt da hun så drengen foran hende. Pludselig var han dér, uden at have været den mindste smule i nærheden før. Hun så på ham med store øjne.
"Øh.. Tak!" sagde hun forfjumsket. Hun rettede lidt på kjolen og så ned på vampyren. Nu lå han på gulvet. Hun kunne ikke lade være med at smile og grine en smule. Hun vendte sig mod drengen med piercingerne igen. Hans øjne skinnede i lampernes skær.

Jake kiggede lidt tøvende ned imod vampyren inden han langsomt flyttede den fod han havde plantet på vampyrens brystkasse og gav ham et nik med hovedet for at hentyde han skulle skride og så hurtigt som hans ben kunne bære ham var vampyren væk igen. Jake kiggede nu igen op på elverpigen, men gengældte ikke hendes smil "ved du godt hvor du er?" spurgte han ligeud uden rigtig at lægge mærke til hvordan han sagde det.

Éowyn så forundret på ham. Hans ansigt var alvorligt. De var næsten på højde med hinanden. Hun kneb sine øjne sammen.
"Ja selvfølgelig gør jeg det. Jeg skulle blot have et værelse og noget at drikke, jeg vandrer gennem byen." sagde hun og lagde hovedet på skrå. Derimod vidste hun ikke at her tilhørte de fleste mørke væsner - vampyrer, varulve og dæmoner.
"Jeg bor langt fra Werclare og ville ikke kunne klare at vandre natten igennem. Dog regnede jeg ikke med at støde ind på mørke væsner her." svarede hun og mærkede sine hænder ryste. Det var faktisk en uhyggelig episode. Tænk hvis denne dreng ikke havde hjulpet hende? - Men Éowyn var jo stærk. Det var ingen hemmelighed at hun havde kæmpet i krige for vindelvernes land før i tiden - eller.. Ingen vidste det i hvert fald..

Jake grinede en smule men bed det hurtigt i sig *regnede ikke med at støde ind i mørke væsner her?* Han grinede lidt videre indeni inden han kunne tage sig sammen til at svare "jeg ville anbefalde dig at finde et andet sted at tilbringe natten" fik han sagt og det var ikke løgn, der skulle nok komme 2-3 andre vampyre når de fik færten af elver.

Éowyn blev fornærmet over hans grinen.
"Hør nu engang kære ven, jeg har aldrig været i denne del af Werclare før. Hvordan skulle jeg dog vide det?" sagde hun med hænderne i siden. Hvor uforskammet var han da ikke lige at grine ad hende? Det havde hun aldrig oplevet før. Det næste han sagde forundrede hende endnu mere.
"Jamen.. Hvor henne? Dette var det eneste jeg kunne finde i nærheden?" sagde hun med en bekymret tone. Hun overvejede at gå direkte ud og alligevel vandrer natten igennem.

Jake kunne ikke lade være med at smile lidt mere inden han svarede hende. Han lagde en hånd på hendes skulder og rykkede om ved siden af hende så han så ca det samme som hende "hør nu endgang 'kære ven'" begyndte han for ligesom at tale hendes elver agtige sprog. Han lod sin finger køre rundt i lokalet og pege på tilfældige væsner "vampyr, vampyr, varulv, dæmon, dæmon vampyr og endnu en vampyr" fortsatte han for at vise hende hvad væsnerne herinde var, dette var ikke et sted for hende, hun ville blive ædt på nul koma fem.