Kolde lille V

Han sukkede, "trist var" sagde han og grinte ligegyldigt.

"Skrid!" råbte hun over skulderen og øgede tempoet ydderligere

Han dukkede pluselig op foran hende, "du gør det kun sjovere" sagde han med et dyrisk med hans øjne lyste op i natten.

Hun skreg da han dukkede op foran hende og hun svang en knytnæve der ville rammen ham rent på næsen nede fra og op. Hun satte i løb den modsatte vej. Hun løb i panisk blinde og hulkede af skræk

Inden hun nåede at løbe greb han fat i hende og tog et fast gav så hun ikke kunen slippe fra ham og hans lyst.

Hun åbnede munden for at skrige men det blev ikke til andet end et sølle halvkvalt hulk. Hun vred sig det bedste hun havde lært, og forsøgt bravt at slippe fri, ved at sparke og slå på ham. Hun hulkede og blev blindet af de tåre der flød fra hendes øjne. "Du' syg! Slip mig!" hviskede hun hæst mens hun kæmpede for at slippe fri

"ssshhh" sagde han blidt og bed så til i hendes halspulsåre.
Hans greb blev stærkere og stækere og han hviste hun ville miste bevistløsheden snart.

Hun spærrede øjnene op i det hans tænder gennemborede hendes hud. Efter få sekunder hang hun slap og bevedstløs i hans arme

Han sygede lidt endnu endtil han mærkede at der snart ikke var mere han begyndte at sprøjte gift i hende og lagde hende så på jorden og kiggede så ventene på hende i det at han viste at hun ville være omtåget.

Smykket(på ava) om hendes hals gled ud fra skjorten, så det var fyldt synligt.
Efter noget tid glippede hun med øjnene og tog sig til hovedet. Hun lagde ikke umiddelbart mærke til at smykket som hun før havde gjordt så meget for at holde skjult nu hang frit fremme. Hun mumlede et eller ander uforståligt og satte sig op. Hun så sig om, og så lidt ind i øjnene på drengen. Hendes øjne blev store og hun bakkede væk fra ham

"Velkommen til min klanslægt" sagde han og smilte ligegyldigt til hende.

"Din... Din hvad?" spurgte hun uforstående. Hun greb efter smykket da hun opdagede at det ikke længere hang inde for skjorten. Hun skyndte sig at putte det tilbage hvor det hørte til

"Du død" sagde han og rakte hende hånden.
Han smilte dyrisk og sygt.

"Du lyver" hviskede hun skræmt og rejste sig og sparkede ham i hovedet. Hun begyndte at løb men faldt snart på knæ ved en dunkende hovedpine

Det at hun påførte ham smerte fik ham bare til at intressere sig mere for hende.
Han vred hende om på siden så hun kiggede lige på hende, "tror du jeg lyver" sagde han med en metallisk stemme og hans øjne der lignte døden selv.
De lyste stadig.

En lille bange lyd undslap hendes mund. Hun rystede på hovedet og lukkede sine øjne for at få fred for ham. Hun var så bange at hun rystede over hele kroppen, og bare ønskede at det var en drøm. At hele det sidste år bare var en drøm, at hun stadig lå hjemme i sin seng, i den fine silke kjole og ikke sad på jorden i beskidt tøj, i en park, ved siden at en eller anden syg galning der påstod at hun var død.

Han sukkede og tog hånden væk med et sygt smil, Han rystede på hoved og begyndte så at gå fordi hende.

Hun åbnede øjnene og rejste sig. "Du' syg" mumlede hun efter ham og gik hen mod vejen ud af parken. Hun så sig igen om efter et sted af sove. Selv om halvdelen af natten var gået og hun ikke følte sig den mindste smugle træt. Hun tog sig til hovedet da hun havde det som om det skulle eksplodere. *Hvad skete der entlig? Hvem fuck er den stjerne psyckopat?* tnkte hun koldt ved sig selv

Han sukkede og fulgte hende i skyggerende, imens hun gik.
Hun var svagt og det hviste han så hun ville snart have mad.

"HVORFOR følger du efter mig?" råbte hun over skulderen, og gik stadig viderre. Hun mærkede at den sult der havde gnavet i hendes mave konstant det sidste år tog til. Hun ignorede den og lovede sig selv at det første hun ville gøre om morgenen var at skaffe noget mad

Han kom frem fra skyggen "du mangler en sidste ting" sagde han og smilte stort.
Han havde sprasset hul på sin finger så blodet løb ned af fingeren.

"Hvad mener du?" spurgte hun koldt og vendte sig om. Hun stoppede brat da lygten af blod nåede hende. Hun vidste ikke hvorfor hun reagerede sådan og det både skræmte og fasinerede hende

Han han lavede et bevægelse med fingeren som tegn på hun skulle komme.

Hun bevægede sig over mod ham med mistænksomme skridt. Hendes kolde dybt grønne øjne var fæstnet ved den blodige finger

"Her" sagde han og rakte fingeren ud mod hende, imens han kiggede stift på hende med hans Metalliske grå øjne som kun 1 anden person i verden også havde.