en lille tøj butik

¤Dato :: Irl
¤Årstid :: Irl
¤Dag :: Irl
¤Vejr :: overskyet
¤Sted :: Gå Gaden
¤Tid :: 15:00
¤Omgivelser :: En masse mennesker
¤Tøj :: http://princessrin.files.wordpress.com/2009/05/adam-lambert-is-hot.jpg
____________________________________________________
Andy kom gående ud af sin lejlighed, han tog en smøg i munden og tænde for den. han tog sine hænder ned i lommerne og begynde at gå ned mod gå gaden, han så sig omkring og nød vinden mod sit ansigt da han ikke gad at være i sin lejlighed mere. han tænkte på at han ville ud og tænke lidt på om der var nået i gå gaden han ville købe, han begynde at nynne på en af hans sange. han gik elegant på gaderne og smilte til de folk han gik forbi, han gik ned af gå gaden og smilte lidt og så sig omkring. han stoppede udenfor et vindue og så ind i en tøj butik, han tænkte lidt over om der var nået han gad købe der inde. han tog sine hænder op af lommerne og kastede sin smøg væk, han så sig kort omkring inden han gik ind af døren. en dejlig duft af mennesker og parfume smækkede ham næsten i en i ansigtet, han gik over og kiggede på nogle bukser og tænkte lidt over det. han bed sig i læben imens og kørte en hånd igennem sit hår, og viste ikke hvis de ville være flotte på ham "hmm" sagde han og havde fået sangen på hjernen og lyttede slet ikke til en dame der stod og snakke til ham

David kom gående ned af gå gaden og havde en næsten færdig røget i munden. han havde hænderne dybt begravet i sine lommer og det halv lange læder jakke legede lidt med vinden, da den stod åben. han så på nogle af vinduerne med et lille smil, men stoppede op da han kunne dufte en fremmed dæmon. han rettede sig lidt op og gik ind i forretningen, hvor han med det samme søgte efter hvor duften kom fra. han fik øje på den fremmede dæmon og brugte sine evner til at finde ud af den fremmedes navn og en smule fortid. han lod sig selv grave lidt i denne Andy's fortid da han dæmon og det interesserede David en smule.

Andy lukkede sine øjne i da butikken blev fuld med dæmon duft, han så sig omkring og fik øje på en dreng. han gav et lille smil fra sig og satte bukserne på plads igen, han gik stille over til ham da han så hvordan kan ikke på ham "kender jeg dig ?" spurgte han om og lag sit hoved lidt på skrå, da han var sikker på at han ikke kende andre dæmoner end Nick. han lag sine hænder ned i lommerne og betragtede ham kort

David så at dæmonen kom hen mod ham og smilte venligt til ham "næ tror jeg ikke...måske har du set mig i et teater stykke eller en film..men ellers kender du mig no ikke" sagde han med et lille skulder træk og studerede Andy lidt tid. han lage hovedet svagt på skrå "du hedder Abdy ikke?" spurgte han høfligt, da han jo vidste at drengen hed Andy og var en sanger. David's blik kørte kort hen på der par bukser drengen havde kigget på.

Andy rystede på hovedet af ham og så ikke selv så meget film, så han tænkte ikke ligefrem så mange skuespiller "aldrig set dig før,, desværre" sagde han og smilte venligt til ham, han stoppede dog med at smile og rystede på hovedet "hvorfor tror du det ?" spurgte han om og var bange for at han var en af hans fan, da det var derfor han havde flyttet der hen for at komme væk fra dem. han bed sig hårdt i læben og træk sine hænder længere ned i lommerne

David træk kort på skuldrende og smilte skævt "fint fint..jeg hedder David" sagde han og stak hænderne tilbage i sine lommer. han kom til at grine lidt af Andy's reagtion og rystede stille på hovedet af ham "fordi du ligner ham sangeren Andy et eller andet" sagde han drillende og blve ved med at grinte. han kendte på ingenmåde denne person udover det han havde fundet ud af ved at grave i hans fortid osv. han så kort hen mod døren og gjorde tegn til dæmonen om at gå, da han egentlig ikke rigtig gad at være i den lille tøj butikl

Andy så på ham og nikkede "jamen så goddag David" sagde han og bed sig i læben og træk på skulderne og så ned af sig selv, han rystede på hovedet af ham og bed sig i læben "jamen det er jo altid nået, at ligne en kend" mumlede han og så hen mod døren og nikkede, han gik der hen og tog sin hånd op af lommen for at åbne den. han så sig omkring og begynde bare at gå ned af gaden, uden at se om David gik efter ham eller ej. selv om han regnede med at han ville gøre det "så du kender fornavnet på ham,, synger han godt ?" spurgte han om og smilte svagt og hævede det ene øjebryn

David grinte forsat lidt af ham og rystede op givende på hovedet. han fulgte med ham ud af døren og videre ned af gaden "synger godt..aner det ikke har aldrig hørt...'hans' musik" sagde han med et skulder træk og ville se hvor lang tid der gik før at Andy indrømmede at der var ham. han tog en pakke smøger op af lommen og tog en smøg ud, hvorefetr han fandt en lighter frem og tændte smøgen, som han havde puttet i munden. han tog et lille sug og pustede røgen ud af den ene mundvige.

Andy nikkede og vende sit blik mod ham og lag sin hånd ned i lommen igen "hvordan kender du så til ham ?" spurgte han om og vende sit blik ind mod vinduerne, han stoppede pludselig op og så ind af et vindue hvor der var en masse smykker. han smilte lidt og tænkte på om han skulle købe nået til Dean, når han havde købt så meget til ham "hvorfor tror du at jeg er ham ? altså er findes der andre mennesker der ligner kende... det betyder jo ikke at de er dem" sagde han og prøvede at for at forsvare sig selv

David tænkte sig lidt om og så op mod himlen "hvordan...ja hvordan..jo jeg har set ham i avisen" sagde han så og prøvede at lyde pålidelig. han stoppede op da han gjorde og så lidt ind på smykkerne i butikken. han tog smøgen ud af munden og pustede rolig ud "fordi...du ligner ham på en prik og....fordi du reagerede på den måde da jeg nævnte det navn og det med sang" sagde han så lidt tænksomt og så på ham med et skævt smil. hvorefter han vendte blikket tilbage på nogle af smykkerne *gad vide hvornår han indrømmer...* tænkte han og stirrede lidt på sit spejlbillede i vinsuet.

Andy nikkede og lyttede på hvad han sagde og havde ikke tænkt sig at indrømme det "når okay så det har du" sagde han og smilte til ham og bed sig derefter i læben, og smilte lidt og så på smykkerne. og smilte lidt over det da han syntes det så utroligt flot ud "du får mig ikke til at indrømme nået" sagde han og vende sit blik mod ham med et smil på læben

David rystede stille på hovedet og viste godt at det var tydeligt at han løg. han så på dæmonen og kløede sig let i nakken "måske.." sagde han med et skævt smil og grinte lidt af sig selv. han så ind på smykkerne igen og tænkte lidt iver det han sagde "du ved godt du lige har indrømmet det ved at sige du ikke vil indrømme det?" spurgte han og så på ham med et udfordrende blik.

Andy gav et grin fra sig og træk på skulderne "nej det behøver det, det kunne jo være nået andet jeg mente" sagde han og var ikke glad for at han genkende ham, han bed sig hårdt i læben og begynde at gå igen og vende sit blik ned mod jorden "hvorfor vil du så gerne vide om jeg er ham eller ikke ?" spurgte han om og vende sit blik op mod ham igen

David grinte lidt over det han sagde og rystede let på hovedet "fordi er der ikke rigtig andet man kan mene med det" sagde han ogs milte skævt til ham. han lagde hovedet svagt på skrå og tænkte lidt over spørgsmplet "fordi jeg ved du er ham..." sagde han roligt og gik rolig med ham ned af gaden.


//sorry krea forsvandt//

Andy rystede bestemt på hovedet "jov der er mange ting som jeg ikke vil indrømme" sagde han og så på ham og tænkte lidt over det han sagde og rystede på hovedet, han bed sig i læben og viste ikke hvis det ville være en god idé. eller om det ville komme til at ske at han blev nød til at flytte væk, som han blev nød til sidste gang da han ikke havde lyst til at blive genkendt på gaderne "nej det kan du da ikke vide" sagde han bestemt og havde ikke tænkt sig at indrømme det, da han ikke havde lyst til at rejse væk da han havde sin familie der. og havde ikke lyst til at få en ny en

David tænkte sig lidt om og overvejede om han skulle nævne hans evne, da denne samtale var begyndt at irritere ham lidt. han så på Andy i noget tid uden at sige noget til det han havde sagt "Andy jeg ved hjem du er fordi jeg har en evne til at vide alt om en andens person uden overhovede at snakke med dem...ligesom at du kan læse tanker" sagde han og tilføjede kun det med at ANdy kunne læse tanker for at bevise han ikke løg. han havde på ingen måde tænkt sig at afsløre ham eller noget, da han selv vidste hvor træls det var at være berømt.

Andy stoppede op og vende sit blik ned mod jorden og nikkede "det giver mening" hviskede han og træk sine hænder længere ned i lommerne "så du ved alt om mig ?" spurgte han om og så op på ham og var ikke glad for tanken, da nået af hans fortid ville han bare helst glemme. han fugtede kort sine læber og kunne ikke lade være med at grine af det, han begynde at gå igen og tænkte lidt over det. og bed sig i læben

David stoppede og så rolig på ham. han tænkte lidt og rystede så på hovedet "nej...jeg ville ikke grave for dybt..." indrømmede han og så frem for sig "jeg kan ikke lide at grave for dybt...det er ondt" tilføjede han og gik rolig med Andy med et venligt smil. han lage hovedet svagt på skrå "men det jeg ved er meget interessant syntes jeg" sagde han med et lille nik og kløede sig let i nakken.

Andy lyttede på hvad han sagde og vende sit blik mod ham, han bed sig i læben og nikkede "nej det er ikke ondt, jeg er ikke nået særligt i mit liv" sagde han og vende sit blik frem for at se hvor de gik hen, han tog sin pakke smøger op af lommen og tog en smøg i munden og tænde den derefter. han rakte pakken over til ham og smilte lidt "hvad har du så fundet ud af mig ?" spurgte han om og hævede det ene øjebryn, og kunne ikke lade være med at smile når han endelig ikke havde fortalt nogen og hele sig selv udover Dean.

David så på ham og hævede det ene øjnbrynd "øhm...alle har noget særligt i livet" sagde han roligt og lavede et lidt mærkeligt ansigtsudtryk. han selv havde jo noget særligt i hans liv, men det var mest noget han bare ville glemme eller ønske aldrig var sket. han tog en smøg fra han pakke og stak den i munden, hvorefter han tændte den. han tog et lille sug og pustede ud i luften "ja...du hedder Andy yo musso, du er 20 år i kroppen og 137 i sind, du har været kærester med fie, mike og ham der dean som du er sammen med igen...og du er forlovet med ham dean..du er sanger, men du bryder dig ikke om alle fansne hvis jeg forstod det rigtigt..og du har haft et bandt som du så ikke kunne blive ved.. øhm også en masse ubrolig fakta" fortalte han og så på hamm ed et smil

Andy så på ham mens han fortalte, og åbnede sine øjne meget "hold da helt kæft, du ved mere om mig end min egen kæreste" sagde han og tog pakken og lag den ned i lommen, sammen med sin hånd. han tog sin smøg mellem to fingere og pustede røgen ud, han gik bare videre og smilte imens "det er ret uhyggeligt at tænke over" sagde han og vende sit blik ned mod jorden, mens han fødder gik elegant. han tog sin smøg ind i munden igen og tog et sug af den, han vende sit blik op mod ham igen og smilte "og jeg ved intet om dig" sagde han så

David kunne ikke lade være med at grine af det han sagde og rystede lidt på hovedet "jeg ved nogle gange mere om folk en de selv ved" saggde han med et grin og så på ham med et skævt smil. han pustede stille røgen ud af den ene mundvige, så han ikke behævede at tage smøgen ud. det var han for doven til "måske lidt" mumlede han og så lidt rundt. han så lidt på Andy igen og tænkte lidt over det han sagde "der er ikke rigtig nogen der ved andet om mig en at jeg er skuspiller... de fans jeg har vil ikke vide noget om ens liv..de vil bare røre ved en fordi man er blevet set af flere mennesker..men det ved du jo nok alt om" sagde han med et lille skulder træk.

Andy nikkede og drejede ned af en ny gade "håber ikke du ved ned om når jeg var menneske" sagde han og ville ikke engang selv vide det, han fugtede kort sine læber mod sin tungespids. og syntes det var rimlig uhyggeligt at havde en der kender så meget til en, og at man ikke selv ved nået om ham "jeg vil da med glæde være den første" sagde han og smilte til ham, og så sig kort omkring for at se hvor de var henne. han lod sin tommelfinger lege lidt med sin smøg, og lod sine tænder glide hen over sine tænder

David rystede på hovedet og så lidt op mod himlen "som sagt jeg lod mig ikke grave så dybt" sagde han roligt og så på ham igen. han tog smøgen ud af munden slog let på den, så asken fløj med luften bag dem. han tog den så i munden igen, men lod dog vær med at tage et sug. han kunne egentlig godt forstå hvorfor han syntes det var uhyggeligt, får det måtte da være ret skræmmende at vide en ved alt om en uden at vide noget om den person. han så på ham og grinte kotr "okay...du er da velkommen til at spørge..jeg skal nok svare sandfærdigt" sagde han med et smil på læben og betargtede ham lidt.

Andy nikkede og smilte "det er godt, det er den halvdel af mit liv jeg ikke ved nået om.. og heller ikke har lyst til at vide" sagde han og gik stille forbi centret og vende sit blik hen mod ham igen "lad mig tænke" sagde han og tænkte lidt over det og viste ikke hvad han ville vide om ham, han tog sin smøg ind i munden igen og så bare tænkende på ham "jeg ved endelig ikke hvad jeg vil vide" sagde han og gav et lille grin fra sig