englen i mørket

s: Sheria byen
k: 23:30
o: ingen
v: koldt


Det var aften og meget koldt, Ray kom gåene hendes ene vinge var brækket så den hang bare ned hun bløde meget lidt og valgte at sætte sig ned på en bænk hun var træt og havde derfor ikke energi nok til at trække vingerne ind i ryggen. Ray kiggede op i himlen og kiggede på stjernene samt månen

Aija gik slentrende ned af gaden. hun havde hænderne i lommen, og musik i ørene. hun ænsede ikke så meget udover musikke. Selv som lille elskede hun at gå aftenture. der var altid stille og hun blev næsten aldrig forstyrret.

Ray mærkede der var nogen i nærheden og var opmærksom dag hun så en pige skikkelse "huh?" sagde Ray og studerede pigen

Aija hørte svagt en lyd, selvom hun hørte musik. Hun så sig kort omkring og fik øje på en pige som sad og stirrede på hende. Hun lagde med det samme mærke til at pigen havde smukke vinger, og at den ene var brækket. Hun øjnede kort chancen til at få man, men bestemte sig for at starte med at snakke og hjælpe hende.
Aija gik med rolige skridt hen mod pigen. "hey. hvad er der sket?" spurgte hun pigen. Aija havde et let smil på læben, og hun stirrede på pigen med sine, nu, blå-lilla øjne.

Ray´studerede stadig pigen som nu gik hen til hende ray havde et lyseblåt øje (venstre øje) og et grønt øje (højre øje) "jeg blev angrebet af en vampyr og en dæmon " sagde Ray og syndes der var noget underligt omkring pigen vis hun var et menneske skulle hun være meget overrasket over at se en pige med vinger hvilke ville sige at pigen der stod foran hende ikke var et menneske "du er.. ikk menneske vel?" spurte Ray med et smil på læben hun virkede ikke bange

Aija så på pigen. hendes smil forblev som det var. Hun så lidt på den brækkede vinge, men svarede ikke på forklaringen.
"hvem siger at jeg ikke bare har sådan en som dig før? men nej.. det er jeg ikke" svarede Aija.

Ray kiggede på pigen "jeg hedder Rachel som du nok kan se er jeg en engel" sagde hun og smilte

Aija smilte lidt bredere. "ja det havde jeg godt bemærket" svarede hun og så stadig på pigen. Hun måtte styre sig en smule for ikke at kaste sig over den dejlige uskyldige englesjæl, som sad der og var så hjælpeløs.

" og du er?" spurte hun og virkede ikke bange for at blive overfaldet

Aija smilede venligt og snakkede lidt udenom "er det vigtigt? lad mig hælpe dig med vingen"
Aija så på hendes vinge og tænke sig lidt om. "den skal i hvert fald bindes ind og du skal holde den i ro" siger hun og smiler venligt.

"ja jeg er van til at brække mine vinger såååå men jeg vil meget gerne ha hjælp" sagde Ray og tog noget forbining op af hendes taske og rakte det til pigen. Ray vidste pigen snakkede uden om men det acceptede ray hun sagde nok hendes navn når hun vil

Aija tog imog forbindningen og begyndte at forbinde vingen. hun så på Ray og overvejede en masse ting. hun smilte lidt for sig selv og styrrede sin lyst lidt endnu.

"av!" sagde Ray da pigen kom til at gøre en bevægelse der gjorde ondt på vingen og et meget lille stød kom igennem pigens kro. Ray's evne var jo eliktrisitet men det var ikke med vilje

Aija slap hurtigt. "auv!" pev hun kort og så underligt på Ray. endelig øjnede hun chancen og tog godt fast i Rays ram og hev sig hen til hende. Aija smilede let lusket og stod tæt ind til Ray. "vil du vide hvad jeg er?" hviskede hun ind i Rays øre, og grinede lavt.

"undskyld" sagde Ray og blev ret overrasket da hun tog fat i Ray men det eneste
Ray kunne sige til det spørsmål var "ja" sagde hun men hun blev alligevel en smugle nærvøs
hun ville ikke ende ssom en frokost

Aija satte sig halvt oven på Ray. hun havde stadig munden ved Rays øre. Hun hold godt fast i Ray. "sjældæmon" svarede Aija mens hun stadig smilede. Hun grinede kort igen og lod sine tænder strejfe Rays øreflip.

*en sjæledæmon? vent..det vil sige..* tænkte Ray og fordi hun ikke rigtig kunne gøre andet bed Ray pigen i hånden xD i ren selvforsvar ikke fordi det gjorde specielt ondt "min sjæl er og bliver min" sagde hun imens hun bed

Aija hvinede kort og skingert da Ray bed hende, da hun blev en smule forskrækket over det. hun hev hånden til sig, men tog bare lidt hårdere fat igen. Hendes mund var em smule åben og hendes øjne var vrede nu. Hun tog fat i Rays hoved, stirrede hende i øjnene. "så uskyldig, så ren... det bedste" sagde hun.

"jeg er ikke ustyldig " sagde Ray kort mange der havde prøvet at sorge hende ende med at dø self. har hun aldrig set en sjæledæmon før "jeg har et spørsmål " sagde hun. Ray's øje var ikke vrede eller glade de viste ingenting som om hun var ligeglad det var ikke fordi hun vertsatte hendes liv højt hun var bare bange for smerten

Aija smilede bare. "det går nok stadig" sagde hun. Hun skulle til at suge sjælen til sig da spørgsmålet fra Ray kom. "ja?" sagde hun bare og sukkede kort. det var lidt utroligt at hun lod Ray sige så meget, med hun gjorde ingen modstand, men Aija holdt stadig fast i Ray.

"gør det ondt?.at få sjælen ud?" spurte Ray men det var jo ikke fordi hun var forsvarsløs så længe pigen rørte hende ville hun altid kunne gi hende kraftigt stød

Aija stirrede stadig på ray og smilte. "det har jeg ikke prøvet... men folk skriger" sagde hun og grinte kort. Aija holdt fast i Ray og begyndte så stille at suge sjælen til sig.

Men af ren reaktion Gav Ray pigen et kæmpestød og skubbede hende derefter hårdt væk Ray kunne ikke flyve med hendes vinge men hun havde stadig ben så hun kunne løbe

Aija landede på jorden. hun havde en underlig ubehagelig følelse i kroppen efter stødet. hun så rasende op på Ray, men der gik nogle sekunder før hun kunne rejse sig hvor det stadig snurrede i hendes krop.

"pas på du skal ikke bevæge sig så hurtigt det er ikke godt for dine organer" sagde Ray og selvom pigen var farlig ville Ray ikke slås hun ville hellere være hendes ven og var lidt bekymret efter pigen havde fået stød