Lonely in the moonlight - Jonah

Dato: IRL
Dag: IRL
Tid: 23.47
Sted: legepladsen
vejr: skyfrit, månen skinner, ingen vind
omgivelser: ting børn kan klatre og lege på

Jake sad på en gynge og vipede sig lidt frem og tilbage med fødderne, månen slyngede sit hvide tæppe hen over legepladsen og gjorde den underlig uhyggelig, den gynge Jake sad på knirkede under hans vægt og bidragede til den dunkle atmosfærer, det havde været vindstille hele dagen og det gjorde ham lidt trist til mode, han elskede vinden og den friskede ham ligesom op når den havde været der, nu følte han sig bare efterladt og ensom, selvom han var iført en t-shirt var det ikke spor koldt, faktisk følte han det lidt lunt, før havde han tænk sig at gå i byen og have det lidt sjovt med at 'skræmme' nogle mennesker, men sådanne sjove ting morede ham ikke nær så meget når han var alene som når han var sammen med andre.

Jonah kom gående på stien tæt ved legepladsen. Han gik i sine egne tanker og fik derfor et chok da han hørte en gynge knirke tæt ved. Han kiggede op og fik øje på den fremmede der sad på gyngen i mørket. han undrede sig lidt over at der sad en dæmon, tilsyneladende med en krop som en på hans egen alder, på en gynge midt om natten. Det er specielt. Der var noget skummelt over den dunkle legeplads og dæmonen der sad for sig selv. Han blev tiltrukket af det og følte at han blev nødt til at undersøge det nærmere. Han nærmede sig forsigtigt.

jake indåndede endnu en mundfuld luft der smagte af vampyr, det var ikke den første, han havde kunne lugte det i et stykke tid nu, det sorte pandehår hang ned i hans øjne, men han flyttede det ikke da det var sådan han kunne lide det, Vampyrens lugt blev stærkere og Jake gik ud fra at han havde fornemmet hans dæmonlugt nu, et lille smil formede sig på hans læber, måske var dette lige det selvskab han havde ventet på og vis ikke kunne han jo få en intresant kamp ud af det.

Jonah nærmede sig roligt dæmonen, han ville helst ikke virke fjendtlig, men hvis det blev nødvendigt ville han være klar til kamp. Han kunne helt tydelig dufte Jake nu og tøvede et kort øjeblik før han igen gik videre hen mod den anden. Han håbede ikke at dæmonen havde opdaget hans tøven, for han ville helst ikke virke svag overfor denne fremmede - måske fjendtlige - dæmon.

jake havde øjnene lukkede inde under pandehåret det havde han så han bedre kunne fokusere på vampyrens bevægelser hvilket Jake tydeligt kunne lugte sig frem til og han så for sit indre blik hvordan den anden bevægede sig, han så hvordan den fremmede bevægede sig hen mod ham men stoppede op og tøvede lidt inden han gik videre, dette dannede et lille smil på Jakes læber, da han fandt det yderst morsomt hvor forsigtig denne skabning var.