dejlig duft af vand - Eolith og Cisse :D

Cisse kiggede på dem et langt øjeblik inden hun spærrede øjnene op.
"AD! AD AD AD!" Skreg hun nærmest så da hun fattede var de havde snakket om og hvad Angel havde troet. "Jeg vil sku ikke i seng med en.." hun stoppede sig selv. "Med en bror!" Sagde hun så og kiggede på Andy og derefter Angel.
"Ja undskyld jeg er her." Sagde hun så en smule såret og kiggede væk fra ham." Dog stadig totalt chokeret.

Andy grinte stort da han så hvordan Cisse reagerede på det "jamen han tror sådan at jeg gør med alle" sagde han og så kort på Eolith da han satte sig tæt op af ham, han smilte stort af ham og gav et lille grin fra sig af det hele "du sidder der bare, men pas på den ikke kommer op af bukser" sagde han og syntes at det lød meget sjovt, han kørte stille en hånd igennem Eoliths hår og smilte "når okay.. men nu har du fundet mig, og kan være sammen med jer begge" sagde han og lag en hånd omkring ham og træk dem begge tæt på sig

Eolith lagde armene omkring ham, men undgik at røre ved Cisse. Han kunne ikke lide hende uanset hvad Andy eller Cisse sagde. Han kendte hende ikke, men syntes faktisk bare at hun var mærkelig, barnlig og højrystet. Især fordi hun sad hos Andy sådan der... Hun var jo ikke helt grim.
"Ja.. hurra..." Mumlede han, og havde egentlig håbet på at kunne være alene sammen med ham.

Cisse drejede lynhurtigt hovedet.
"Hvad bilder du dig ind?" Spurgte hun så utrolig surt. "Din tiltro til Andy er fandme stor hva?" Sagde hun og drejede sig helt mod den ufatteligt latterlige engel. "Du skinner fandme af jalousi! Hvad fanden er det for en ven han har anskaffet sig der?" Spurgte hun ham hårdt. "Det er fandme synd for Andy." hun rystede på hovedet. "Jeg ved godt at du går og prøver at score ham fra Dean. Bare fordi du kunne finde på det, er det ikke ens betydning med at du skal tro jeg er sådan en der knepper dem jeg får lyst til vel? Også selvom de har en kæreste!" Hun kiggede tilbage på havet og klemte Andy's hånd som undskyldning for sit udbrud. Men hun kunne simpethen ikke have at man var sådan mod Andy. Eller troede sådan om ham.

Andy gav et suk fra sig og skubbede dem begge væk fra sig, han rejste sig op og lag sine hænder ned i lommerne og gik bare ned i vandet. da han ikke havde lyst til at høre på nogen der skændes, han fugtede sine læber og så udover vandet. han så op på himlen og smilte stort "skat du ville havde elsket denne udsigt" sagde han og kunne ikke klare folk der skændes, han vende sit blik ud mod vandet igen og tænkte ikke over at sit tøj blev vådt

"Du er en idiot..." Sagde han og så på Cisse med et ligeså stift blik "Desuden kender du mig ikke, og du har derfor ingen ret til at sig de ting om mig". Han rejste sig hurtigt og ville følge efter Andy i stedet for at diskutere med en komplet fremmed, der slet ikke kendte ham. Desuden var han ligeglad med hvem Andy var sammen med lige nu. Han ville bare helst nyde resten af sine dage sammen med Andy. Og helst alene.

Cisse grinte bare lavt af ham. "Kom an engel. Se hvad der sker." Smilte hun så. Da Andy flyttede sig blev hun selv siddende. Mest fordi at Angel gik efter ham. Hun forstod ikke at hun havde været så vild efter at møde ham.
*Det er vel som det plejer.*Tænkte hun sukkende og kiggede ud over vandet. Mest fordi hun ikke ville hjem og være alene med sig selv.

Andy stoppede op da han hørte skridt bag sig og så sig tilbage "du må være glad" sagde han og så bare udover vandet, og gav et suk fra sig og fugtede kort sine læber "du må endelig være virkelig glad.. i kan ikke engang lade være med at skændes... tvivler på at jeg vil holde en fødselsdag" sagde han og bed sig kort i læben, og begynde at gå mod Cisse igen og stoppede op lidt væk fra hende "kan i godt være sød at være søde ved hinanden.. ellers så tager jeg hjem til David.. som faktisk forstår mig, og ved mere om det der sker i mit liv end der begge til sammen" sagde han og satte sig på en sten og træk sine ben hen til sig "fordi han er åbenbart den eneste i verden der bryder om hvad der sker i mit liv" sagde han og lukkede sine øjne i

Hun stirrede længe på ham inden hun fattede hvad ham sagde.
Og hun skar nærmest ansigt af smerte. *Den sved Adam,* Tænkte hun og bed sig hårdt i læben og så væk for ikke at vise sine øjne der var ved at sprænges efter tåre. Selvom der ikke ville komme nogen.
Hun vendte ryggen til mens hun bed sig hårdt i sin underlæbe.

Eolith så ned på ham idet ham satte sig og lyttede. Han vidste ikke hvem David var heller, men gik ud fra at det var endnu en af Andys mange tusinde venner. Og udfra hvad han kunne høre, også en person han snakkede bedre sammen med en ham. "Det kan du bare gøre.. Jeg smutter bare igen" Svarede han "Jeg ringer til dig senere, okay?".

Andy hævede det ene øjebryn og så over på Eolith "se der går du bare" sagde han og slog ud med sine arme og gav et suk fra sig "det bestemmer du selv, men om jeg lever der..." sagde han og vende sit blik væk fra ham og bed sig hårdt i læben, han slap den dog lidt efter og rejste sig op og rystede på hovedet "du kan bare blive eller gøre hvad du vil.. tror bare det er mig der går.... i holder virkelig meget af mig" sagde han og begynde at gå ind mod land og vende sig kort om "hej Andy, hvordan har du det ?... Oh jeg har det da fint nok, jamen skid på at Dean ikke findes mere. men det er jo også ligemeget, men ene ven bliver jo bare glad for det. ups nej han skændes med mine andre venner" sagde han og vende sig om igen og begynde at gå hjem

Hun rejste sig op og sad med det samme på ryggen af ham igen.
"undskyld brormand." hviskede hun i hans øre. "Det var ikke meningen at lave drama.." hviskede hun og satte sig fast i et greb han ikke kunne komme fri af. SOm hun altid gjorde når de var oppe og skændes. "Hvad er der sket med Dean?" Hviskede hun så.

Eolith så forvirret på ham da han snakkede sådan, og vidste ikke hvad det var han havde gjort galt, til Cisse pludselig snakkede og spurgte indtil Dean. "Dean...? Hvad foregår her?" Spurgte Eolith spørgende og så op på Andy igen og blev lidt nervøs og vidste ikke hvad han skulle sige eller reagere. For ikke så længe siden skulle Andy giftes med Dean. Hvad nu?

Andy fik et chok og lag sine hænder på hendes lår "jamen det ville i jo vide hvis i kunne lide mig, så ville i vide at jeg har siddet der hjemme og kun haft David.. været tæt på at begå selvmord, fordi en eller anden slog Dean ihjel" sagde han og rystede på hovedet af dem og havde lært at opgive med at få Cisse af, så han gik bare stille videre og gjorde alt for ikke at græde "det er som om i ikke fatter hvor meget i betydet for mig,, kan ikke forstå at det virkelig såre mig når mine venner skænder.. over mig" sagde han og satte sig ned når han havde nået ind til sanden

Hun bed sig i læben. "Hvorfor sagde du det ikke da vi snakkede sammen i engen?" hviskede hun og kravlede om og gav ham et kram.
"Undskyld Adam.." hviskede hun så igen. "Men du må også snakke med mig, når du vil ha nogle ting snakket ud." Mumlede hun stille og strøg ham over kinden. "Ellers ved jeg ikke at jeg skal spørge, Du ved jo jeg bare er din dumme lille lillesøster."

Eolith så efter dem og var meget langsom om at følge med fordi han næsten ikke havde lyst til at følge med. han følte sig som en forfærdelig ven lige nu, bare fordi at han inderst inde frydede sig over Deans død, men egentlig burde tænke på Andy lige nu. Hvor ked af det han måtte være. Han måtte have det forfærdeligt, ligesom Eolith havde haft det da han mistede Armand? Måske endda værre...
han gik tættere på dem og så undskyldende på Andy og så lidt ned i jorden hvor han gik. Han stillede sig ved hans side og kiggede skamfuldt ned.

Andy blev bare stille siddende og rystede på hovedet "han var jo ikke død der" hviskede han og slap hendes lår og havde bare lyst til at glemme billedet om alt det blod "i har intet at undskylde for.. i skulle havde tænkt jer om" sagde han og så stille op på Eolith og rystede på hovedet af ham, han bed kort sine tænder sammen "du ønskede jo at han ikke huske havde mig mere.. så jeg håber at du er virkelig glad" sagde han og vende sit blik ned mod ringene på hans finger, han gav et lille suk fra sig og savnede ham så meget "jeg elsker ham virkelig meget.. er bare glad for at David kom hjem til mig og hjalp mig ellers havde der ikke været nogen Andy, Adam eller Yo" sagde han og smilte lidt og lag sit hoved på sine knæ, det havde gjort ham vildt ked af det at de havde skændes. og det eneste han ønskede lige det øjeblik var at være sammen med Dean "vi lovede hinanden at alt skulle blive godt, at han ville stoppe med at blande Angel ind i når vi skændes.." sagde han og tørrede en tåre væk "han var den der gjorde at der var lykke i mit liv, jeg ved ikke hvad musik er mere" hviskede han og var ikke glad for at indrømme det

Eolith så op igen da der blev talt til ham, og han fik tårer i øjnene på hans vejne. Han vidste slet ikke hvad han skulle sige og følte pludseligt at det var hans skyld at Dean var død. "Andy..." Sagde han forsigtigt og så bedrøvet ned på ham "Jeg nyder ikke det her... Det var ikke meningen at jeg ville skændes med Cisse. Jeg prøvede faktisk på ikke at sige noget... Jeg vidste heller ikke at Dean... Hvis jeg havde vidst det, så havde jeg også været der for dig ligesom David...".

//Jeg skal i seng n.n Spring mig nu ikke over D://

Cisse kiggede tilbage på Angel, ikke ondt eller på nogen måde beskyldende.
Hun smilte forsøgende til ham.Som en invitation til at komme hen til Andy.
"Og heller ikke mig." mumlede hun da hun kiggede på Andy igen.
Hun løftede hans hage og tørrede tåren væk. "Jeg.. jeg ved ikke hvad jeg skal sige." hun bed sig i læben og kyssede ham så trøstende på panden og strøg ham over håret. "Selvfølgelig er Angel ikke glad for at Dean er død." Forsvarede hun underligt nok Angel. Men nu var hun ikke et koldt ondt menneske. "Du er jo ulykkelig." Afsluttede hun hviskende og strøg ham over kinden. Hun kiggede igen tilbage på Angel og vinkede ham denne gang her over og mimede: 'Kom.' og bed sig i læben inden hun satte sig på hug overfor Andy og lod også blikket blive på ham. "Jeg har jo ikke snakket med dig siden." mumlede hun. "Og du ved godt jeg ikke har anskaffet mig en telefon." Hun skar grimasse.

Andy sad bare helt stille og lyttede på hvad de sagde, og rystede let på hovedet af det hele "David viste det heller ikke.. han var den der kom hjem til mig og fandt mig ulykkelig og halv skåret op" sagde han og vende sit blik ned mod jorden og skammede sig lidt over det han havde gjort, han tog nået sand op i sine hænder og begynde at lege med det. han vende stille sit blik mod Cisse og træk på skulderne "jeg er endelig ikke ulykkelig.. jeg er knust" sagde han og smilte et falsk smil til hende, han træk bare lidt på skulderne og fugtede sine læber "ved heller ikke hvad jeg har gjort af min mobil, har ikke set på den siden det skete" hviskede han og lod sandet løbe igennem mellem sine fingere, og så bare ned på det imens

Eolith så på Cisse og nikkede kort til det hun sagde. Han vidste godt at Andy var ulykkelig, og at det var derfor at det gik ham så meget på at Cisse og ham havde skændtes, også selvom at han allerede havde fortalt Andy at han ikke kunne så godt sammen med andre. Og bestemt ikke vampyrer. Cisse var nu ikke så slem alligevel, når det kom til stykket og derfor var det måske også dumt at være flabet overfor hende.
Han trådte forsigtigt tættere på dem begge og satte sig ned hos Andy og lagde armene om ham. "Vi skal nok støtte dig... Du må ikke dø på grund af sorg...".

Hun nikkede sammentyggende. "Jeg lover dig, at jeg ALDRIG snakker grimt til Angel igen. Eller om ham." mumlede hun lovende til Andy.
Hun strøg ham fortsat over kinden. "Vi kan ikke klarer du dør." Hviskede hun og smilte forsigtigt til Andy.

Andy tog en dyb indånding og rystede på hovedet "jeg er ligeglad.. jeg gider bare ikke høre på det" hviskede han og bed sig i læben, og smilte svagt da han mærkede Eolith's arme om sig. han tænkte lidt over hvad han skulle sige og så kort op på dem "jeg er jo allerede godt som død" hviskede han og lag stille sit hoved på Eolith's skulder og lukkede sine øjne i, og prøvede at tvinge et smil frem selv om det var svært for ham "har tænkt mig at gifte mig med ham selv om han er død" sagde han stille og åbnede stille sine øjne "ved godt at jeg er en dårlig ven.. det må i undskylde" hviskede han og havde det dårligt over at han havde flippet sådan ud

Hun bed sig i læben og slap Andy så de kunne omfavne hinanden.
Sorgen over tanken om at miste sin bror var ubærlig og spejlede sig i hans øjne. "DU må ikke dø." Hviskede hun, men hendes stemme knækkede over.
Hun lukkede øjnene og tog en dyb indånding for at prøve at slappe lidt af.
"Du er ikke en dårlig ven. Du er min bedste ven. Min bror." Hviskede hun og lagde armene om sine knæ.

Eolith aede ham på ryggen mens han holdt om ham. "Jeg ved ikke om den slags kan lade sig gøre, men hvis det er noget du gerne vil, er der ingen til at stoppe dig" Svarede han og så på ham med sit forsigtige blik "Men du ved jo godt at vi ikke kan lade dig dø... Ikke dig Andy, for du er alt for betydningsfuld, og vi kan sagtens få det godt sammen...".