kaos i kantinen... eller hvad?

"Din anden personlighed flippede lidt ud" sagde hun kort og så på ham og blev ved med at holde hans ansigt i sine hænder og så ham dybt ind i øjnene med sit isblå blik som om at hun ledte efter noget.

"hmm, er det derfor du mere eller mindre holdt mig på afstand?" sagde han roligt. han sad helt stille og så fangede hans øjne den tabte Death Note. "hmm?" han samlede den op og kiggede den hurtigt igennem. "Elisia, hmm, en hård en ifølge den anden mig?"

Rose gav langsomt slip på Tommys ansigt og så lidt ned på bogen og trak på skuldrene og huskede hvad hans anden personlighed havde vist hende omkring denne Elisia. Og om hvordan hendes liv endte. Hun gøs ved mindet og gik automatisk et skridt væk fra Tommy.

"hmm?" han kiggede på Rose igen, "noget galt?". hans røde mærker lyste helt op nu. vandet i rørene løb ned på gulvet igen, men samledes på et sted, og ikke en nær så stor mængde som før. denne gang havde han skabt en vandhund på størrelse med en lidt stor gravhund.

Hun rystede svagt på hovedet og så hurtigt over på den store hund som var blevet formet af vandet "Det var bare noget din anden personlighed viste mig" sagde hun og så tilbage på Tommy.

"hmm, okay." han gabte højlyt og fløjtede hunden derhen. igen gabte han og han rejste sig. "undskyld mig et øjeblik." sagde han træt. han gik hurtigt ud i skolekøkkenet, hentede en ordentlig skinke og lagde det så på gulvet.

Rose så spørgende på Tommy "Øhmm... Hvad er det der?" spurgte hun og pegede på skinken og lod sit blik hvile på skinken på gulvet, men lod derefter sit blik gå tilbage til Tommy.

"en skinke, hvad ellers?" han kiggede længe på hende, satte sig så på hug og stirrede bare på skinken. Mana sukkede, og bevægede sig mod Tommy. "den bliver altså ikke til en bøf af at du glor på den."

"Hvorfor..?" begyndte hun, men ville ikke engang gøre sætningen fuldendt. Hun så på forvirret på ham og derefter Mana og sukkede derefter over dem begge og satte sig ned på stolen hvor Tommy havde siddet nogle få øjeblikke før.

"hey, øhh... tøsen." sagde Tommy og rejste sig. "vil du ikk smage? den er glimrende tilberedt." han smilede til hende og gabte derefter. Mana kiggede bare op på dem.

Rose så først på Tommy og derefter på skinken og rystede derefter på hovedet "Nej tak.. Er ikke sulten" sagde hun og syntes bare at hun skulle tænke ting igennem før hun kunne få noget som helst ned.

//ajjj xD Nu er i kommet så langt UDEN mig -.- Altså.. Mannnnn

Coco satte sig ned. Hendes krop rystede hun hun følte sig underligt utilpads. Da alt vandety havde eksploderet det hele, var hun næsten røget ud af vinduet, og havdet måttet bruge sin kniv til at holde sig fast i væggen. Hvem i alverden var den dreng!? Han var sgu da til fare for samfundet hvis han ikke kunne styre sine krafter på den måde! Og hvad endnu uhyggeligere var, var at han tilsyneladende kunne styre alt vand. Coco kiggede på sin arm, oog bagefter på drengen. Altså kunne han også styre kropsvæsken, eller hvad? Hun falmede efter noget bandage i lommen, og viklede det omkring hendes blodige arm, som var blevet skåret op, af noget knust glas. "Altså.." mumlede hun og himlede med øjnene. "Grisseri.."

Tommy kiggede over på Coco. han tog skinken op, kastede den mod køkkenet igen, og rejste sig igen. så gabte han og samlede lidt vand i luften, til en kugle og brugte den mere eller mindre som en bold. "hmm? hvad har du lavet med armen?" spurgte Tommy coco.

Urealistisk. Coco kiggede roligt på Tommy. Så unne han selvfølgelig ikke huske noget af det der var sket. Lige efter bogen hvar? Tænkte hun og smilede skævt. "Da du eksploderede hele skolen, og garangteret dræbte en masse mennesker skkal du se, skar en af dine knuste vinduer mig." Forklarede hun med tydelig rolig stemme og kiggede på skinken der fløj ned i køkkenet. "Nå dada. Ville du ikke ha' skinken?"

Rose så over på Coco og rejste sig langsomt op og gik over til hende "Han lider åbenbart af Skizofreni, Coco.." hviskede hun og så lidt over på Tommy og derefter tilbage på Coco "Denne personlighed har åbenbart ikke været fremme siden 14 hundrede tallet eller sår'n noget" hun trak på skuldrene og syntes nu at det var noget underligt noget.

Coco kiggede på Rose og så på Tommy. "Mener du han er til fare for menneskene Rose? Eller skal vi vente og kun drage konklutioner HVIS det sker igen?" Spurgte hun og besvarede så stille sit eget spørgsmål. "Vi venter". Hvis der gik endnu 8-900 år før han eksploderede igen, kunne man gøre noget ved det DER og ikke nu. Det ville være synd.

"ahem..." Tommy rømmede sig, "jeg kan altså godt høre jer?" han grinte lidt mens han sagde det sidste. Mana kiggede på dusørjægeren. "skal jeg tjekke din proffesion eller fortæller du selv, Coco?" ånden kiggede på Coco med sine glødende, gule øjne. hans tænder skinnede. Tommy så på Mana, så på Coco og derefter på hunden af vand. "hvis i vil dræbe mig, må jeg skuffe jer. jeg er ikke lige sådan at dræbe."

Rose så over på mana og holdt en finger ud "Okay, underlig flyvende.. Ting! Du skal ikke gå ind i Coco eller noget! Hvis hun ikke har lyst til at fortælle jer om hendes proffesioner, så gør det ikke noget!" sagde hun advarende og vidste jo ikke rigtig hvad mana i det hele taget var og ville ikke have mer. Hun så derefter på Tommy "Og Tommy! Vi vil ikke dræbe dig før du begynder at blive total skør og tosset igen!" sagde hun og sukkede lavmælt "Og jeg gider ikke dette vanvid længere! Jeg vil nødig tage rollen som den klogeste her" sagde hun og så nu frem og tilbage mellem Coco og Tommy med et strengt og bestemmende blik.

Coco kiggede på den underlige svævende ting. "Nøjh!" Udbrød hun og prikkede til den. "Ahahaha.." klukkede hun lavt. "Du vil gå "ind" i mig, ikke?" Smilede hun og kiggede nysgerrigt på tingen. "Hvor lyder det spændende!!" Sagde hun med et bredt smil og satte sig så ned. "Kom så lille... Mana?" Hun kiggede på Tommy for at få bekræftet at navnet var rigtigt. "Mana" Gentog hun og kiggede på Mana. "Så Mana? Prøv at finde ud af noget om mig" Sluttede hun muntert og satte sig til rette, for at vise at hun var parat. Hvor ville det dogh blive spændende!

Mana kiggede på Coco, betragtede hende, og forvandlede sig til en form for tåge som han havde gjort med Rose. tågen var over Coco, og bevægede sig ind af luftindgangene. *hmm, dusørjæger, ikke rigtigt det store ellers.* der gik en lille tid, 5 minutter, så 10, og så kom Mana endelig frem. "hvorfor tog det så lang tid?" spurgte Tommy. Mana bevægede sig derhen. "fordi jeg ledte efter noget spændende, men der er ikke noget interresandt. hun er blot en dusørjæger, intet andet." Tommy kløede sig lidt på hagen, "dusørjæger, aha?"

Rose så frem og tilbage mellem Tommy og Coco og sagde intet. Hvad skulle hun sige? Hun kunne ikke rigtig finde på noget og ventede bare på at der ville ske et eller andet.

Coco hævede et øjenbryn mod Mana. Ikke noget interasant? Sjovt. Han havde kun kigget efter profetion og.. det nødvendige, vel? Ikke noget med historier og tanker? Så ville han finde noget sjovt. Nå.. "Bare en dusørjæger?" Sagde hun i et lettere højere tonefald. "Vi dusørjægere er IKKE ens, ikke en eneste af os ahar samme meninger MANA, ting! Du skal ikke sige "bare" tikl en dusørjæger, for ved du hvad? Nogle af os er faktisk 'spændende' hvilket du ikke kan se, da du garangteret ikke kender til noget af det fede et menneske kan. Undervurder aldrig en dusørjæger" Sagde hun og kiggede på ham og lagde armene over kors.

Mana smilede, "som sagt, blot en dusørjæger." Tommy grinte. "alle dusørjægere er ens på ét punkt: de er alle blot mennesker." Mana smilede endnu mere. "hun er blot et menneske, ja."

"Tommy og Mana, stop så!" snerrede Rose advarende og vidste hvordan det var at blive undervurderet. Hun så tilbage på Coco og smilte til hende "Ikk tag dig af dem" sagde hun da hun hørte hvor irriteret Coco lød.

Coco smilede blidt. "Jeg er også ligeglad med hvad de siger" sagde hun grinende til Rose. "Personer som dem burde bare dø" Sagde hun ærligt og trak på skuldrene. "De er til fare for menneskerne" Hun smilede igen. Mange kaldte dusørjægere for dræbere. Mange kaldte dem for hjælpere.. Coco kaldte dem blot for retfærdige. Folk der var til fare for menneskene skulle bare ikke være her. "Jeg ved godt jeg er et menneske, tumper" Smilede hun til Tommy og Mana. "Og jeg prøver ikke på at være noget andet end et menneske. Jeg er ikke interaseret i at blive Vampyr eller Dæmon. Jeg vil ikke være Engel eller Elver. Jeg vil bare være mig. Folk der ikke kan leve med det kan bare holde deres storsnudede ansigter væk ikke, og lade være med at komme med deres latterlige højrøvede meninger" hun blinkede til dem og trykkede lidt på sin arm der var ved at bløde igennem bandagen.