kaos i kantinen... eller hvad?

Rose så skrækslagent på det uidentificerede væsen som var ved Tommy og gik hurtigt nogle skridt baglæns og fandt sig hurtigt op af væggen. Hun vidste ikke hvad det var og hvad det kunne gøre, og det var derfor at det var så skræmmende. Hun så frem og tilbage mellem væsenet med de gule pletter som øjne og hugtænder, og Tommy og vidste ikke hvad han havde tænkt sig at gøre.

// Skal lige hurtigt noget. Kommer tilbage om en halv times tid ^_^//

"nå, Mana, du ved hvad du skal gøre." han gjorde en gestus mod Rose og Mana vendte sig. "hende? er det bare hende?" Mana smilede med hugtænderne siddende i gabet på ham, glintende og frygtindgydende. Mana fløj helt tæt på. "du har to muligheder, lille tøs. enten siger du hvad du er og hvad du kan, eller også finder jeg selv ud af det, og tro mig, det er ikke behageligt."

//okay ^^//

"Hvad?" sagde hun og forstod det ikke. Hun vidste ikke hvorfor hun skulle sige det og hun klemte sig bare hårdt op af væggen bag hende og brød sig ikke om dette væsens nærværelse. Hun svarede ikke på dets spørgsmål og gjorde ikke som han sagde og holdt bare mund i det hele taget.

Mana bevægede sig hen mod hende. "fint, så bestemmer jeg vidst udfaldet." væsenet Mana forsvandt pludselig i en sky af damp, lige i hovedet på Rose. han bevægede sig i en tågeform, mere eller mindre uskadelig, men stadig, farlig. Mana bevægede sig gennem luften, ind i Rose og manifesterede sig nærmest inde i hendes krop. *hmm, en engel, besidder tilsyneladende telekinese og en slags tankekontrol ved hjælp af berøring og øjenkontakt. hmm, intet problem hvis Tommy tager sig sammen.*

Rose spilede sine øjne da hun kunne mærke at dette væsen havde gået ind i hendes krop "Kom ud!" snerrede hun og ville ikke have at nogen skulle gå ind i hende og finde ud af ting om hende. Det var simpelthen for meget. Men hun blev dog stående op af væggen og turde næsten ikke at bevæge sig.

*hmm, Tommy får brug for disse oplysninger.* Mana kom ud af hendes krop. "de må meget undskylde det tog så lang tid." sagde han. i modsætning til Tommy var Mana meget ydmyg, blandt andet fordi han var en elementar ånd. han fløj hen ved siden af Tommy igen. "engel af højeste rang, besidder telekinese, som du nok ved, og en form for hjernevask, gennem øjenkontakt og berøring, så nærkamp er en dårlig mulighed."

Fuck! Nu var der ingen chance for at hun kunne bruge sin anden evne eller tage ham med overraskelses momentet. Hun så på ånden og derefter hen på Tommy "Og hvad vil du gøre nu hva, Tommy?" spurgte hun og gjorde sit allerbedste for at lyde hånlig selvom at hun var utryg ved denne situation. Hun tog et skridt frem mod ham og frøs da vandet ikke var særlig varmt mod hendes ben og hun kun havde en kjole på. Hun så op på Tommy og knyttede sine hænder hårdt sammen og ventede bare på at han ville gøre et eller andet.

Tommy kiggede på hende, og så slog han en dyb latter op, "jeg har tænkt mig at du skal være vidne til hvordan den sidste engel mødte sit endeligt mod mig." han rejste to figure af vand, den ene forestillede Tommy, den anden en smuk kvinde på en 17-18 år med store vinger. Tommy-figuren fremmanede et sværd og bekæmpede engle-figuren der beskyttede sig med noget der lignede knogler elelr sværd. pludselig knækkede englens våben, hun faldt på knæ og bad om nåde. Tommy-figuren grinede manisk, svang sværdet, men dræbte ikke englen, men skar istedet en underarm af englen, der skreg. en udgave af Mana dukkede op i skuespillet, Tommy-kopien nikkede og før noget kunne ses, var Mana-kopien blevet til tåge, bevæget sig over englen der senere gik i opløsning. skuespillet forsvandt. "sådan gik det Elisia, hun mødte sit endeligt således. uden en arm og derefter opløst."

Rose så forfærdet på det lille skuespil og da det endelig var færdigt så hun op på Tommy "Og hvorfor skulle jeg se på det? Hvad er pointen i det hele?" spurgte hun og blev bare endnu mer usikker ved at se på det der.

"det var for at vise dig hvad der muligvis vil ske dig om få sekun..." Tommy kollapsede næsten, vandet rundt om ham forsvandt i en ring så han stod på det eneste tørre område. "ARGH!! IKKE...NU!!" han råbte og skreg, tog sig til hovedet. Mana var hurtigt ved hans side. "Tommy, hvad sker der?" Tommy vred sig mere og mere. det smertedes i ham. "DARGH!! FORSVIND! IKKE NU, DU SKAL IKKE FREM NU!!!" han faldt på knæ og skreg i smerte. "IKKE NU!! JEG SKAL NOK FÅ... løb, englebarn, løb nu! mens han er holdt i skak!" Tommy råbte mod Rose, at hun skulle løbe. "jeg kan ikke holde ham... ARGH!".

Rose begyndte at skrige da Tommy pludselig begyndte at vride og skrige op og alt muligt. Hun pressede sig ind til væggen igen og kunne ikke få sig selv til at løbe. Hun turde ikke og hun så bare på hvad der skete med Tommy mens hun skreg op.

Tommy rakte nu armene ud til siden og rejste alt vandet som en orkan rundt om ham, hvor han var orkanens øje. vandet drejede rundt med en hastighed på mindst 200 km/t. Mana forsvandt pludselig, nærmest ind i Tommy. en manisk, dyb latter kom fra Tommy, ikke den normale men nærmere en ond latter, dyb som fra et monster. "arn'ukh fel'ra men'a norztresim mehka mo'dan mal'ekami!"
(lad vandene rejse sig og ødelæg alt fjendtligt foran mig)

Rose blev ved med at skrige og forstod ikke hvad der skete med Tommy og hvad det var han sagde "Tommy! Stop nu! Kom nu til dig selv!" skreg hun i håb om at han kunne høre hende og blev bare stående op af væggen og turde ikke at gøre andet.

vandet spredtes ud til alle sider, ruder blev knust, døre blev revet af hængslerne, borde blev smadret, stole fløj rundt og selv noget af gulvet fløj op. Mana kom frem ved siden af Rose, "det her har han ikke gjort i de 700 år jeg har kendt ham." sagde han roligt.

Rose så på mana som pludselig kom frem, men holdt ikke hende opmærksomhed særlig lang tid på væsenet og tog sine arme op over hovedet for at dække det og satte sig ned og skreg i vildens sky "Få ham til at stoppe!" skreg hun og kunne mærke tåre falde ned af sine kinder. Hun var simpelthen så ræd overfor Tommys opførsel og turde ikke at gå nogen steder fordi hun var bange for at få noget i hovedet og komme til skade.

de røde mærker på Tommy's hud lyste pludselig helt op, røde som blod. "jeg vil knuse denne verden! jeg har kræ... ARGH!! FORSVIND!!" Tommy faldt til jorden mens mærkerne stadig lyste. han rejste sig igen, men med et andet ansigtsudtryk og et venligt smil på læben. "hvem er de, lille frøken?" spurgte han pludselig Rose.

Rose tog langsomt sine arme væk fra sit ansigt og så op på Tommy og snøftede lavmælt "Tommy?" spurgte hun usikkert og turde ikke at rejse sig op da der sikkert var et eller andet som ville angreb hende. Hun så op på Tommys ansigtsudtryk og ville ikke svare ham og var stadig ret flippet ud efter hans lille udbrud..

han gik hen til hende, Mana var væk, og det samme galt Tommy's onde sider. han viftede en hånd foran Rose's ansigt. "hallo... har du mistet evnen til at tale eller har du mistet noget helt andet?" han smilede til hende, ikke ondskabsfuldt eller falskt, men et venligt smil.

Hun skubbede hurtigt hans håns væk fra sig "Hold dig væk.." hviskede hun og pressede sig op af væggen og vidste ikke om hvorvidt det venlige smil ville forblive på hans læber og vidste ikke om han ville flippe ud hvert øjeblik det skulle være. Og hun ville virkelig ikke tage chancen og kunne stadig mærke tårene falde ned af hendes kinder.

han blev lidt chokeret over hendes reaktion og smilede så igen. "ahh, det er din intimsphere, ikke?" han grinte, som om han rent faktisk bare VAR en dreng på de 18 år. "men i al fald, hvad hedder du? og ved du hvorfor alt det her er smadret?" han kiggede undrende på hende.

"Er du komplet dum eller hvad?" spurgte hun og rejste sig langsomt op og fik ham til at blive skubbet nogle få meter tilbage med sin telekinese "Du ved godt hvad jeg hedder og du ved udemærket godt hvad der er sket" sagde hun og var stadig ikke tryg ved at snakke med ham da han sikkert ville begynde igen med at være ondskabsfuld og skide farlig.

"okay, nu fatter jeg bjælde og brik af alt det her." sagde han. *hmm, jeg gad vide hvad hun snakker om.* Mana viste sig pludselig ved siden af Rose, "hmm, det er en slags 'fail-safe', så han bliver mere eller mindre lukket ned og... ja, så... kort sagt, han er skitzofren." Tommy smilte og pegede på Mana, "dig igen? jeg troede du forsvandt sidst vi snakkede."

Rose så på mana "Sidste gang i snakkede?" spurgte hun, men rystede så på hovedet og så over på en væltet stol og rakte hurtigt en hånd ud mod den og fik den til at flyve over og ramte Tommy bag ved knæene og fik ham sat ham ned "Okay, Tommy. Nu skal du høre her" sagde hun og tog blidt fat om hans ansigt med sine hænder og så ham dybt ind i øjnene og brugte sin anden evne "Fortæl mig hvad du kan huske 'sidste gang'" sagde hun med en høj og klar stemme som gav en underlig klang. Nu var hun sikker på at han faktisk gjorde det istedet for at han løj og sagde han ikke kunne huske noget. Nu ville han gøre som hun sagde og var tvunget til det. Hun ville sår'n set have forklaret hvor denne personlighed havde gemt sig. Og hvordan kunne det være at han snakkede om 'sidste gang' omkring mana væsenet. Denne personlighed måtte vel have været pakket af vejen i noget tid og kom først frem nu. Så hun ville egentlig bare vide hvad han huskede sidste gang denne side af ham var fremme.

"omkring år 1436, da mig og Mana snakkede om hvordan jeg kunne manipulere vand bedre og hvordan jeg kunne fremmane ham når jeg havde brug for det. vi snakkede om at jeg måske skulle igennem nogle ting og så slutter min hukommelse sådan set der." han kiggede på hende på en anderledes måde. "hvorfor da? og vil du nu forklare hvad her er sket?"