Dalende Sne.

"Også rart at møde dig!" Sagde Haku, der stadig desperat prøvede at virke venlig. Hun havde ikke engang gjordt noget endnu, så hvorfor i alverden ville han ikke rigtigt snakke med hende..? Hun så ned i jorden og vendte sig om og gik hen til et træ lidt fra dem. "Damn it.." Sagde Haku så højt, at de alle kunne hører det. Hun slog hovedet så hårdt ind i træet, at det kunne høres langt væk, men intet skette med hende.. "Hvad vil du nu have mig til at gøre!? Nu er jeg sgu' da prøvet alt!?" Råbte hun op mod himlen og så lidt sur ud.

Hun gav sin bror en lussing, "Hvis du for mig til at være sådan igen skal du ikke regne med mig" hun kiggegde vred på ham men lod det løbe over i en lige gyldig mine.

"Hey!" udbrød Tannis højlydt, da hun vandrede væk for at slå hovedet mod et træ. Han regnede med, hun ville komme til skade af det, men overraskede nok tog hun ikke skade - hvilket Tannis ikke havde registretet endnu. "Er du okay?" spurgte han, inden han langsomt begyndte at gå over til hende. Han var allerede begyndt at stole en smule på hende.

//Mig og Donnie er out//

"J-jeg er vel okay.." Mumlede Haku, der vendte sig om. Hun 'Tssk'ede meget stille og så ned. "Det var vel ikke ret høfligt, sådan at vende ryggen til dig.. Undskyld.." Sagde Haku og så nu faktisk lidt ked af det ud.

"Er du sikker?" spurgte Tannis en smule nervøst nu. Han var ikke vandt til, at folk opførte sig, som hun gjorde, og hvis hun prøvede at gøre skade på sig selv, hvem ville hun ellers gøre skade på? "Det er okay.. Virkelig. Du behøves ikke at opføre dig perfekt overfor mig," tilføjede han opmunterende og tilføjede et let smil for at prøve at løfte stemningen en smule.

Hun nikkede let. Hun så op på ham. Til sin overraskelse var han højere end hende. "Pyhh, ved du hvor svært det er at få venner!?" Sagde Haku og kløede sig lidt på armen. Hun trak sit ærme op. Man kunne se, at der var nogle meget store mærker på hendes arm. "..Spørg ikke.." Sagde Haku, og trak sit ærme ned igen.

ALyss gabte og lagde hendes kniv i sin hånd.
Den var som skabt til hendes hånd, og den så utrolig elegant ud lige nu.
Hun smilede svagt og betragtede sin ynglingskniv..Nu med blod på :s
Alyss betragtede folkene inden hun gik hen til Haku og tørrede kniven af i hendes ærme :3
"Tak for lån" Sagde hun muntert og gik atter over mod Gerald.

"Det er vist mig der siger tak.." Sagde Haku, der gik i gang med at slikke lidt på blodet..

Gerald så på de andre, og rystede sin sorte paraply fri for sne, han hadede virkelig sne, han hadede virkelig at være udenfor, det var koldt, det var klamt, og der var ingen muligheder.
Nej giv ham hans gode gamle studer kammer, der kunne han opnå meget mere, og han følte sig også meget bedre tilpas hjemme i gode gamle skotland, end han gjorde her i en skov, fyldt med vampyrer, selvom disse lavere stående væsner var yderst intressant...
"I must say.... some animals are quite intresting... Vampires indeed... But demons and werewolfes..... even 'ough 'ere just 'ower creatures..... 'ere fasinating" hviskede han for sig selv, hvis der da var en demon eller en vampyr til stede, ville de nok blive mere eller mindre fornærmet, eftersom han åbenlyst havde kaldt dem lavere stående væsner, men hvorfor skulle han ikke det?

"Mmmh.." mumlede han en smule forlegent, mens han kløede sig i nakken. Normalt fandt man jo ikke lige sådan venner midt ude i en skov midt om natten, eller det gjorde han i hvert fald ikke normalt. "Det går nok, jeg kan være din ven?" forslog han opmuntrende og smilede stille. Han kunne ikke helt fatte, at han lige havde sagt det til en vampyr.

Hun så på ham. "Mener du det?" Spurgte hun stille. Hendes øjne lignede en lille piges xD. Hun havde vist endelig fundet en der accepterede hende...?

Han nikkede kort med et smule anstrengt smil. "Så længe du lover, du ikke vil bide mig," svarede han og tilføjede et undertrykt grin for at vise, at det delvist var for sjov, han sagde det, og delvist for alvor.

Hun grinede lidt. "Det lover jeg." Det var nok ikke rart at stole på en vampyr, men det så vist ud til, at Haku var en af de få, man kunne stole på..?

Tannis betragtede hende lydløst. Helt tryk var han dog ikke ved situationen, men han var langsomt begyndt at få det indtryk, at hun mere trangte til en ven end en middag. "Hvad laver du herude.. Tatsuya?" spurgte han nysgerrigt.

"Tjah, jeg opholder mig for det meste her ude.. Uden nogen grund, altså.." Sagde hun, og sparkede til en lille sten.

Han fulgte stenen, hun havde sparket til, med øjnene. "Har du ikke noget sted at bo?" spurgte han og så på hende igen. Måske skulle han ikke havde spurgt om det så ligeud, men på den måde hun havde sagt det på, kunne det lyde som om, hun ikke rigtigt havde noget fast sted at være.

"Jeg blev sparket ud da jeg var lille, så jeg sover mest på en gren, eller sådan noget.." Sagde hun og gjorde en mærkelig vifte-bevægelse med hånden.

"En gren?" gentog Tannis og kastede et kort blik op mod træernes toppe. "Er det ikke ret ubehageligt?" Han bed sig blidt i underlæben, som han altid gjorde, når han blev nervøs - han havde det ikke specielt godt med at skulle snakke om andres problemer?

Hun kunne se på ham, at han vist ikke ville tale om det. "Nok om det, hvad med dig? Bor du hos din familie?" Spurgte hun.

"Øhm.." mumlede han, ret overrasket over det pludselige emneskift. "Det gjorde jeg, indtil de ville havde mig til at flytte, fordi der blev for trangt derhjemme med alle mine søskende og sådan.." svarede han og smilede skævt.

"Hvor mange søskende har du da?" Spurgte Haku og smilede skævt. Hun havde ikke nogle søskende, da de alle var døde, men det var nu en lang historie...

"7," svarede han med et skævt smil og rodede lidt i jorden med sin skosnude. "Det er en ret stor familie.. Det skal du ikke ønske dig," tilføjede han med et let grin.

"Tjah, det kan jo også blive lidt for mange engang imellem.." Sagde hun og grinede lidt igen.

"Mmmh," svarede han og lo lidt med hende. Tannis var så småt begyndt at slappe af i hendes selvskab.