Rød, Orange, Gul og Grøn. - Pandora og Caden.

Coco smilede da et orange-rødt blad fløj lige ned og ramte hendes næse. Først der blev hun opmærksom på sine omgivelser. Den triste skov, som alle kaldte den, pga. dens mørke og dystre omgivelser, var et smukt syn. Bladende på alle træerne, hang stadig fast, men var i de smukkeste rødlige nuancer, man kunne tænke sig. Hun spærrede nysgerrigt øjnene op og slugte omgivelserne med et muntert smil. Hun plejede aldrig at blive påvirket af hvad der var omkring hende, men idag havde hun været lidt på afveje fra sit job. Hun havde ikke lyst til at lege sorhund, og var derfor gået udenfor i skoven. Coco satte sig til sidst ned, på den knastørre bund bestående af visne blade fra sidste år, og prøvede at finde et hul i træernes kroner, så hun kunne se himlen.

Caden lå og sov på en tyk gren bland de farvestålende blade. Varmen fra solen + det mørke tøj gjorde ham utrolig døsig og var til sidst faldet i søvn op ad stammen. Hans blå og blonde hår hang ned i ansigtet på ham og hans udtryk fredfyldt. Han kom her faktisk ret tit. Han holdt af at springe fra træ til træ, svinge sig i grenene og nyde vinden der legede med hans hår og tøj imens han fór gennem luften. Han mumlede noget i søvne og han rynkede sit ansigt som om han koncentrerede sig om noget vigtigt.

Pandora pustede til et blad der var faldet ned foran hende's og ramte hende's næse. Det kildte faktisk, og et lille grin undslap hende's læber. Hun havde ikke bemærket lugten af menneske eller dæmon da hun ikke gad ligge mærke til omgivelserne udover bladene der faldt ned fra træerne. Hun smilte stort og gik rundt i noget tid inden hun hørte nogen mumle ikke så langt fra hende.

Coco blev lettere forskrækket ved lyden af knas over hende. Hun stirrede op i et træ, men kunne ikke rigtigt se nogen. Måske bare en fugl. Hun smilede skævt. En fugl, selvfølgelig. Hun smilede og lukkede øjnene igen. Dog spærrede hun dem hurtigt op ved lyden af latter og stirrede lettere forbavset ind i skoven. Havde hun fået paranoia? Hun glippede med øjnene. Det var sikkert bare et dyr. Ja..Et dyr. Måske en mus? Eller måskeeee en ræv. Hun lukkede øjnene og prøvede ikk at lytte for meget til alle lydene omkring sig, som nu sjovt nok virkede meget højere end før.

Cadens drømme ændrede sig deamatisk og han gispede efter vejret som om noget tog luften ud af lungerne på ham. Han vred sig en smule så bladene omkring ham vislede og hans mumlen blev til jamren. Hans ansigtsudtryk skreg frygt og ubehag.

Coco spærrede endnu engang øjnene op. "Hvad!?" Udbrød hun, i håb om at det hele ville gå væk. Det var som om der var vejrtrænkinger og gisp. Hun hørte raslen over sig igen og besluttede sig, lettere halvirriteret, for at kravle op og se og fuglen evt. varkommet i klemme i grenene elelr noget. Hun hoppede elegant op i træet og klatrede øvet og smidigt op i træet da hun begyndte at høre en let jamren. Okay! Nu blev det skræmmende! Måske var hun blevet sindsyg? Hun rynkere øjenbrynene sammen. Det håbede hun godt nok ikke!

Caden var faretruende tæt på at ryge ned fra sin gren. Han lå med over halvdelen af kroppen over mod den ene side hans jamren mere højlydt og klagende, Han kunne ikke tyde sit maridt overhoved, Det hele var bare mørke, frygt, og paranoia pakket i én stor pakke der rumsterede rundt i hans hoved. Han slog ud med armene i luften som om han kæmpede mod en usynlig fjende. "Gå væk! Gå væk!" mumlede han

Pandora kiggede op på dem men blev stående noget endnu. Det var faktisk underligt at se et andet væsen sove eller bare i det hele taget at se nogen sove, da hun ikke var vendt til det selv. Hun gik et skridt frem men kom uheldigvis til at træde på en eller flere grene så de knækkede. Et kort øjeblik gik hun i chok, men blev stående på stedet. *Ja, og nu skulle du tage at lære at gå de rigtige steder!* tænkte hun og skældede sig selv ud inde i hende's hovede.

Caden vågnede med et sæt og nåede lige at tage fat i en af grænene før han faldt ned mod skovbunden, der sikkert villeresultere i et par brækkede knogler. Han åndede lettet op og svang benene om grenen og svang sig elegant op og side på den. Han gabte men stivnede da han huskede på hvorfor han overhoved var vågen, noget havde vækket ham. Han sniffede let til luften - vampyr og menneske? Han spejdede ned gennem bladene og faldt næsten ned fra træet da han opdagede hvor tæt på de var *Jeg må have sovet rigtig tungt* Han kunne intet huske af sin drøm.