Ikke andet end det.. ¤Caden¤

Det var ikke mere end halvanden time at de fleste på denne skole havde fået fri. Forladt stedet til dem der enten bare holdt til i de små klubber der nu var blevet dannet eller måske var uheldig at få en eftersidning. Eller bare skulle til samtale. Det var jo altid på disse tidspunkter at det skete. Men der var selvfølgelig også bare dem, som denne lille dæmon, der tilfældigvis havde glemt sine ting og sager. Så typisk. Hendes skridt var hurtige hen over gulvet og de bare fødder gav små trippende lyde fra sig. Nogle ville nok syntes det var underligt at hun ingen sko havde på. Men hun havde vel bare været kommet ud af døren for hurtigt og egentligt kunne hun bedst lide det på denne måde. Lige med mindre der lå sne over det hele. Hun så faktisk ikke ud til at fryse det mindste til trods for at hun kun havde iført sig i en alt for stor hvid skjorte hvor man kunne skimme den sorte top inden under samt de mørkeblå cowboy shorts. Men af en eller anden grund lignede hun mere en nuttet lille uskyldig pige i stedet for en såkaldt ’skoleluder’.
Autumn stoppede kort ude foran en af dørene på gangen. Tjekkede hurtigt lokalenumret inden at hun lagde sin ene fine hånd mod håndtaget og trykkede det ned for at åbne døren. Hun blev lidt overrasket ved det syn der mødte hende. Der var ikke tomt? Hendes smukke blå øjne var med det samme blevet rettet mod denne dreng der opholdte sig der inde. Hun opdagede så pludselig hun bare havde stået og stirret og rystede svagt på hovedet. ”Hej.” lød hendes nærmest engleblide men samtidig muntre stemme mens at et af hendes søde smil kom frem. ”Undskyld, jeg forstyrrer. Skal bare lige hente noget.” Hun trådte ind i værelset og gik direkte hen til sit eget bord hvor at hun hurtigt fandt sin taske stå helt ensomt. Hun svang den elegant over sin skulder for så igen et dreje rundt for at se mod denne fremmede dreng igen. ”Og igen undskyld. Men hvad laver du egentligt her inde??” Hun lagde spørgende sit hoved på skrå så hendes lange mørkebrune hår faldt mere ned over hendes ene skuldre end den anden. Et smil sad endnu på hendes rødmalede læber mens at hun blot ventede på et svar.

*Det er ikke min skyld at du råbte det* lød en tydeligt irriteret stemme i hans hoved.
*Nej måske ikke Nathan! men det er dig der synes at du skal forestille dig min matematik lære nøgen sammen med os ikke?* svarede han irriteret tilbage i tankerne og fnyste. Caden syntes bestemt ikke at Nathan havde nogen som helst grund til at blande sig i hans tanker i timerne..faktisk havde han altid gerne ville af med ham..men ja den mulighed var der ikke lige frem. *Der kommer nogen* sagde Nathan fraværende inde i tankerne..inde i deres fælles tanker. De var som to hjerne der var blandet sammen, tråde der spandt sig rundt om hinanden i en stor fejltagelse, to forskellige personer som måtte dele én krop. Håndtaget gik ned og ind trådte en pige. Den svage energi der pulsede om hende fortalte dem at hun var mere end bare et menneske..hun var som ham, som dem. Hun var dæmon. Caden gjorde øjne smalle og fik en svag trang til at lade Nathan overtage..han var bedre til at konfrontere sådanne slags.
"Hey" svarede Caden svagt og trak sig op ved hjælp af armene så han sad i vindues karmen. Han vendte blikket væk fra pigen og kiggede ned på sine hænder.
"eftersidning" svarede han fraværende endnu med blikket mod sine hænder.

Der virkede underligt anspændt i lokalet. Som havde der været et stort skænderi for ikke længe tiden eller det var nok mere fordi at denne dreng stadig sad og mukkede over hans eftersidning. Det var åbenbart det han lavede der. Det var nu synd. Det så virkelig bare kedeligt ud at have eftersidning. Og det undrede hende over hvad han lavede her. Hun vidste ikke at det var i hendes klasseværelse at ’de skarnsunger der ikke kan opfører sig acceptable’ blev sat ind. Hun fattede i det hele taget ikke princippet med eftersidninger. Det var da størstedelen der bare sad enten og gloede pornoblade eller filede negle. Eller var det kun i film og serier? For her så der lidt trist ud. ”Aaah.” sagde hun kort for at bekræfte det. Hun vidste ikke helt hvad hun ellers skulle sige til denne situation. Han virkede ikke til at have lyst til hendes selskab. Eller nogens selskab i det hele taget. Han virkede ufattelig udmattet af en eller anden grund. Som havde folk bare stået og været irriteret hele dagen. Kunne nok også være.
Autumn sendte så et afskeds smil hen mod ham inden at hun bevægede sig hen mod døren igen. Hun vidste godt hvad han var. Det var enormt nemt for hende at fornemme andre racer der var omkring hende. Og så var det i dette tilfælde end dæmon. Hun kendte duften og hun kendte auraen. Eller hvad man kaldte det. Hun rettede lidt så hendes taske sad bedre mod hendes skulder men hun stoppede så op igen i døråbningen. Roligt vendte hun sig om igen og så igen roligt mod drengen. Hun så lidt ud som om at hun selv var forvirret. Sådan genert fortumlet. ”Ehm..Vil bare være sikker på om du faktisk ved at eftersidningerne sluttede for godt en halv time siden.” Hun sank en lille klump og bed sig forsigtigt i sin underlæbe. Vidste ikke om det var en god idé at hun gjorde ham viden omkring det. Ville ikke virke som en af de irriterende klogeåger. Men samtidig følte hun at han skulle vide det. Hvis ikke han allerede kendte til det og bare have blevet for sjovs skyld.

Nathans stemme summede som en irriteren bi inde i hans hovede *Angrib hende..lige nu..det er lige meget med ta hun ingen trusel udgør! hvis hvad du er hvis hvad du kan! hvis din sande skikkelse! DU ER EN KUJON CADEN* Caden havde flere gange haft en stor trang til at kunne slukke for ham, sluke for nathan, eller det at få ham ud af sin krop, men han vidste at Nathan var ham selv, Nathan var den præcis samme-Og det var det der skræmte ham. Det var som om at hans tanker var blevet splittet op, den ene del var blevet god og tilbageholden imens at den andne var blevet ondskabsfuld og på sin egen måde mystisk. *nu ikke få for høje tanker om dig selv-engle pjok* Lød Nathans stemme igen. Han forsøgte endnu en gang at ignore ham men endte med at skære tænder. Caden rettede blikket mod pigen igen, tankerne om, om hun havde det samme problem som ham, en splejset personlighed..havde hun mon en som ham at skændes med hver dag? og hvordan var hendes rigtige form? Caden var ikke lige frem en særligt gammel dæmon, hana hvde heller ikke mødt mange da han helst holdt sig alene i et forladt hus, og han kunne alligevel ikke huske meget fra når Nathan overtog. "Jeg har intet andet at lave" sagde han med et skudlertræk og hoppede ned fra vindues karmen igen, "desuden er der fredligt her" sagde han stille og stak hænderne ned i lommerne imens at han gik lettere foroverbøjet.

Autumn var tålmodig nok til at stå og vente på hans reaktion og måske svar. Hun stod ikke og trampede med foden eller lagde sine arme over kors. Stod ikke med et ventende ansigts udtryk der vidste en opgivenhed. Nej hun stod bare med sine hænder samlet på ryggen og brystkassen ganske lidt skudt frem. Vippede muntert frem og tilbage og havde endnu det lille smil siddende på hendes læber. De blå øjne var hele tiden rettet mod ham og vidste hendes interesse. Men så endelig talte han. Og hendes smil voksede lidt mere. Selvom at han virkede ret opgivende og ligeglad med hende og alt andet, så var der noget der virkelig tog hendes opmærksomhed. Hun havde en underlig lyst til bare at blive. Det var nok mest af den grund hun ville elske at de ham smile. Hun forestillede sig det faktisk allerede. Men når hun igen følte situationen var der noget der sagde til hende at hun bare skulle gå ud af den dør og ikke se sig tilbage. ”Det har du ret i. Skolen er altid et godt tilflugts sted når man bare trænger til at komme lidt væk. Eller få tankerne på plads” bekræftede hun stille og roligt. Tydeligt at høre på hende at hun faktisk kendte til det. Talte af personlige oplevelser. Men trods det kunne hun ikke lade være med at træde lidt ind i lokalet igen. Lod dog døren stå så meget åben som den nu var. Hun gik dog ikke direkte hen mod denne dæmon. Nej kursen var mod et tilfældigt bord. ”Ehm..” Hun lød lidt usikker her. Idéen i hendes hoved var ikke helt sikker i det. Hun var ikke sikker på den. Men hun kunne vel altid prøve det. Og hun kunne godt acceptere en afvisning. Hun stillede sin taske på bordet og drejede ellers muntert om så den hvide skjorte svagt flagrede omkring hendes lille men tilpas formede krop? ”Det gør ikke noget hvis du ikke lige har lyst og overskud men..måske har du lyst til at lave intet med mig som selskab?” spurgte hun ham forsigtigt mens at hun nærmest så på ham med et bedende blik. Hundeøjne af en slags. Håbede på et positivt svar. Han var ikke den eneste der ikke rigtigt havde noget at lave. Troede hun i hvert fald.

Han kørte tungen hen over læberne, "jeg har det fint med dit selskab" sagde han roligt, dog vidste han ikke selv om det var sandt, faktisk inderst inde ville han nok helst være alene, at have selskab af andre end Joyce virkede..sært. Nathans stemme forsatte som en summen inde i hans hovede, en konstant knævren uden ende. "Så, hvorfor finder du en interesser i at holde mig med selskab?" spurgte han og skævede han mod hende, endnu let foroverbøjet med hænderne i lommerne. Han kiggede ud på gangen, kunne mærke den svage atmosfærre af at der var andre overnaturlige væsner i nærheden andet end hende..hvilket egentlig ikke overraskede ham da han havde opdaget en del siden han var kommet til denne del af byen. Hun måtte være omkring den fjerde bare idag. Han tog et par skridt bagud til han stødte mod en af bordene, satte håndfladerne mod det bag ved ryggen og lod blikket hvile på hende. Den sande form, en kvindelig dæmons sande form..var den ligesom hans egen bare med andre former?

Autumn blev først lidt overrasket over hans spørgsmål. Det var jo ikke ligefrem alle der satte spørgsmålstegn når folk viste interesse for en. Hun plejede i hvert fald ikke at få det. Havde måske sket få gange før. Men det var jo langt fra alle. Dog tog hun sig ikke yderligere af det. Hendes overraskede ansigts udtryk lyste igen op i det lille søde smil og hendes udstråling var hele tiden lige så imødekommen som altid. Hun virkede nok mere menneskelig end en dæmon. Folk så jo dæmoner som disse frygtindgydende væsner som var det skarpt modsatte af engle. Man så dem som væsner der blot var til når at dræbe engle eller andre godtroende folk for kødets skyld. Det var sandt med at dæmoner kunne have en smag for menneskeligt kød. Det passede bare ikke helt til hende. Alt det andet. Alle dæmoner kunne ikke komme udenom den svage tiltrækning af kød. Nok derfor man ikke så en vegetarisk dæmon vel? ”Altså det er nok din afslappede aura. Og den følelse at du har meget at bære på. Ting du nok ikke helt ønsker.” Et svagt fnis kom igen over hendes læber inden at hun rettede sine blå øjne mod ham. Blot for at forsætte. ”Og så også fordi det altid er spændende.” Hun vendte sig mod sin taske og hurtigt fik hun både åbnet den og trukket en eller anden pose op. Og det næste øjeblik var hun på vej hen til ham. Uden tøvende skridt. ”Sig ’aah’..” sagde hun muntert og hendes smil var virkelig vokset.
Hvis det lykkedes hende at få ham til det ville der ikke have gået særlig lang tid inden et stykke blødt vingummi blev puttet ind i hans mund. Men hvis hun havde været uheldig og få en afvisning tog hun det ikke så tungt. Hun smilede stadig til ham. ”Hvem er du så??”