LEGEPLADSEN! xD

Han smilede af hendes åbenhed, det var meget mere rart at omgås smilende væsener blev han enig med sig selv om "nææh" ssvarede han. Han stoppede stille med at gynge da hun rejste sig "fryser du?" spurgte han forsigtigt, og fulgte hendes bevægelser med øjnenene.

Hun trak på skuldrene over hans spørgsmål "Måske lidt.." mumlede hun og smilte til ham "Men jeg er nu oss ret svag og sår'n" sagde hun og grinte lavmælt og rystede på hovedet af det hun sagde "Jeg er ikke så stærke som jer dæmoner og vampyre omkring kulden" mumlede hun og så lidt ud i mørket og sukkede lavmælt.

"Selvom man er dæmon, kan man godt fryse så varmblodede er vi dog ikke.." sagde han med et smil, og så på Rose "desuden er vampyrer bare kolde i røven, så de kan tåle nærmest alt slags vejr de er bare sære."
Han rejste sig stille og gik hen til hende, hvorefter han tog sin jakke af og rakte den til hende med et roligt smil.

"I ser da ellers så pokkers stærke ud.." mumlede hun stædigt ved sin konklusion og så op på ham og grinte over det han sagde over vampyre "Det kan du have ret i" sagde hun muntert og så derefter på hans jakke som han rakte hende "Tak, William" sagde hun høfligt og tog lidt tøvende imod den og trak den på. Varmen røg gennem hendes krop og det var utrolig afslappende og rart. Hun smilte taknemmeligt op til William og holdt lidt om sig selv så hun kunne holde varmen ordentligt.

"Det er fordi det bliver vi nødt til, ellers bliver vi bare tævet af en eller anden engel" sagde han med et skævt smil "og det er lidt pinligt, det skal da indrømmes.." Han smilede venligt og slap jakken, da hun tog imod den "det var så lidt" sagde han stille, og tog en dyb indånding og kiggede op på stjernerne.

"Uf! Ja, vi engle er jo oss sååå stærke og seje" sagde hun sarkastisk og himlede med øjnene over ham og grinte lavmælt og fulgte derefter hans blik op på stjernerne.

Han grinede af hendes sarkasme "arh helt uduelige er i jo ikke.. der er utrolig mange gode engleforfattere, men det kan blive lidt for sukret noget af det" han skar en fjollet grimasse og så på hende med et smil. Han så lidt op igen og pegede så op på en lille klynge stjerner "se.. det er orion"

"Klaaaart, William. Og grise kan flyve.." mumlede hun og så lidt på ham med et smil og lod sit blik gå tilbage op på stjernerne da han pegede et eller andet sted hen. Hun stillede sig lidt tættere på ham da hun ikke kunne se ordentligt "Hvor?" spurgte hun og kunne jo bare se masser af stjerner og kunne ikke se noget der lignede orion.

William smilede af hendes uenighed, og rystede stille på hovedet "jaja Rose.." Han så lidt op mod stjernerne da hun ikke kunne finde det, og lagde automatisk sine ene arm om hende da hun kom tættere på "der.." han pegede igen, og smilede "den klynge stjerner lige der" sagde han stille.

Hun smilte muntert og rødmede svagt da han lagde en arm omkring hende og så op på stjernerne "Nååå, der.. Jeg kan godt se det" løj hun og syntes nu bare at det var en hel bunke af stjerner og de var fuldstændig ens.

// Skal i seng. Sees i morgen! ^^//

William grinede stille da han udemærket kunne høre på hende at hun ikke kunne se det ene stjernetegn fra det andet "hmmm hvad så med storebjørn?" han tegnede omridset af storebjørn oppe i luften, med hjælp fra stjernerne og smilede så "nogen gange blander jeg dem også sammen.. de kan altså nogen gange bare ligne prikker alle sammen" sagde han med et smil.

Hun smilte lidt og prøvede ihærdigt på at se hvad tingene skulle forestille, men syntes bare ikke at det lignede noget "Hmmm... Jeg har aldrig været særlig god med stjerner" mumlede hun og så lidt op på stjernerne og så derefter lidt undskyldende på William som havde prøvet at vise hende det.

William så på hende og smilede "nej som sagt er det også lidt besværligt, men en ting er sikkert de er i hvertfald flotte" sagde han roligt.

"Ja, det er jeg enig med dig om" sagde hun med et skævt smil og så først op på stjernerne og så tilbage til Williams ansigt og stod stadig tæt på ham og rykkede sig ikke og lod sit blik gå tilbage på stjernerne.

William grinede "så er der da noget du er enig med mig i, selvom grise ikke kan flyve" sagde han med et skævt smil, og betragtede Rose. Han så kort op med stjernerne, og vendte så blikket mod Rose igen. Han bemærkede at han holdt om hende, men fjernede ikke sin arm.

"Er du nu oss sikker på det? Folk siger jo oss at mennesker ikke kan flyve.. Og det passer jo heller ikke" sagde hun og grinte lavmælt og hentydede til sig selv og at hun jo lissom godt kunne flyve. Hun kunne egentlig godt lide at have en arm omkring sig. Hun følte sig lidt mere tryg ved at kunne mærke en i nærheden som hun stolede på.

"Jeg vil se grise flyve før jeg tror på det.." sagde han med et smil, og rodede hende venligt i håret. Han kunne godt mærke at det ikke gjorde noget at han holdt om hende, så han gav hende et blidt klem og så kort på stjernerne, mens han smilte *så endte dagen jo alligevel fint nok..* han smilede for sig selv.

"Jeg kan da sikkert godt få noget arrangeret.." mumlede hun og grinte lavmælt og så derefter fornærmet op på ham da han rodede hende i håret "Oi! Stop det liiige!" peb hun og viftede han hånd væk og lød som et barn og begyndte at stryge sine fingre gennem sit hår for at få det til at sidde godt igen og smilte op til ham.

William grinte "nej det tvivler jeg ikke på" Han smilede af hendes ømhed for hendes hår og tog sin hånd til sig igen. Han så en tot af hendes hår der strittede og lagde den forsigtigt om bag hendes øre med et smil "så nu ligner du dig selv igen" sagde han roligt. Han holdt stadig om hende, da han ikke havde lyst til at give slip.

Rose så op på ham med et sødt smil og rystede derefter på hovedet af ham og lod sin ene hånd gå op og rode ham i håret "hævn" sagde hun og grinte muntert og lagde hovedet let på skrå for at se på hans hår som så nu lidt underlig ud.

"nej lad være!" grinede han og så op på sit hår "nu er jeg blevet uglet" sagde han med et skævt smil og prøvede at rette lidt op på skaderne "det plejer dog som regelt at falde på plads igen" sagde han drilsk. Han så på hende "hvor var det egentlig du boede?" spurgte han med et smil. Han var ikke van til at folk sådan rodede i hans hår så han måtte flere gange prøve at få hans pandehår til at lade være med at blive elektrisk, men han var glad, og kunne mærke glæden fra Rose også.

"Ja, det er da noget værre noget" sagde hun drillende og rakte tunge af ham og grinte lavmælt og så op på ham "Inde i Werclare centrum" sagde hun derefter muntert og grinte af hans uglede hår "Aaaah, det klæder dig med lidt uglet hår" sagde hun drillende og gav ham et klap på skulderen og smilte til ham.

Så på Rose og smilede "okay, lejlighed eller hus?" han grinede lidt da hun sagde at det uglede hår klædte ham, og træk i en af de sorte totter "virkelig? så tager jeg i byen og scorer, med det her hår!" han smilede fjollet, og så kort op på fuldmånen der havde flyttet sig meget på himlen. Han så på hende "men det kan godt være det er lidt for sent at tage i byen nu"

"Lejlighed" svarede hun kort og grinte derefter til det han sagde og nikkede "Ja, piger elsker simpelthen fyre med sår'n noget hår" sagde hun sarkastisk og lod derefter sit eget blik gå op på fuldmånen og derefter tilbage på William "Det er da aldrig for sent til at tage i byen" sagde hun muntert og trak på skuldrene.

William grinede hjerteligt "jep det er højeste mode lige nu" sagde han smilende og uglede sit hår tilbage til sin normale form. Han så på hende "står du der og siger ja til at gå på druk med mig nu?" sagde han drillende med et smil, og så hende i øjnene. Han havde selv intet imod at skulle på druk, for den anden mulighed var arbejde.