Solnedgang - Andy

Andy hørte hendes stemme og så hen på hende og smilte og træk lidt på skulderne "gider jeg ikke regne på lige nu" sagde han da han godt kunne være meget doven til tider

Curia så ned på ham igen, og sendte ham endnu et af hendes blide smil. Han var da noget helt for sig selv. "Nej, jeg ved godt hvad du mener," svarede hun venligt, og gned sit venstre øje.

ANdy rakte kort tunge af hende og smilte inden han så op på himlen igen "når okay, men bare betragt mig som en på 20år" sagde han og syntes det var mærkeligt at blive spurgt om hvor gammel han endelig var, han var lidt af en pige når det galt sådan nået

Hun kluklo svagt af ham, men vendte så tilbage til et andet emne, som hun altid spurgte folk om, for... for... hun viste faktisk ikke hvorfor. Man fik jo bare en masse ubrugelig information. "Hvad er dit yndlingsdyr?" spurgte hun, med en stemme som en lille pige.

Andy gav et grin fra sig da han syntes at hun ikke havde end mærkelige spørgsmål "det ved jeg ikke, jeg har selv en hund og en kat" sagde han da han betragtede Eno som sin hund og Justin som sin kat, så for ham var de hans dyr

Curia havde slet ikke tænkt på selv at svare på det spørgsmål, så hun fandt bare på et andet, som var lige så barnligt. Hun fant ikke nogle grund til at stille ham nogle seriøse, for i hans selskab, følte hun sig slet ikke som en af de der alvorlige vampyrer, som kun sagde Vær Hilset, og sådan noget. "Din yndlingsfarve?"

Andy vende sit blik mod hende og syntes at hun var vildt mærkeligt "sort ?" sagde han og hævede det ene øjebryn og viste ikke hvad han skulle gøre, han havde aldrig mødt nogen der havde spurgt ham om sådan nogle ting. så han havde ikke selv tænkt over det

"Oookay.." henåndede hun, og så op i himlen igen. Hun kunne ikke finde på andre formålsløse spørgsmål. Det var jo heller ikke lige hver dag hun spurgte folk om deres yndlingsfarve. "Livret? Yndlings klokkeslet?" Hendes smil nærmede sig et utrolig barnligt et.

Andy åbnede sine øjne stort og satte sig op og fattede ikke hvad hun havde gang "menneskesjæl.. når alle sover" sagde han bare og rejste sig op og begynde at gå

Igen helt uden man så hendes bevægelse, rejste hun sig, men denne gang fulgte hun ikke efter ham. Hun stod helt stille, med hovedet let på skrå, uden at sige noget, men med et løftet øjenbryn. Hvis han ville slippe for hendes selskab, eller bare være alene, var det hans egen sag, og hun ville ikke provokere ham.

Andy gik stille rundt omkring hende og skulle til at nynne men stoppede sig selv i det "du spørger om mærkelige spørgsmål" sagde han og bed sig i læben

Hun vendte hovedet mod ham, med det røde hår stående om hendes blege ansigt, og sendte ham et stort smil. "Det ved jeg." sagde hun, med et løftet øjenbryn.

Andy nikkede og smilte til hende og rettede på sin hætte og fjernede ikke blikket fra hende "det lyder godt" sagde han og lag sine hænder ned i sine lommer igen, han gik bare videre omkring hende og kunne ikke lade være med at smile

Hun følte sig utrolig udsat, når han gik sådan rundt om hende. Det plejede at være hende som gik rundt om hendes bytte... Et minde slog ned over hende som et lyn, og var så væk igen med det samme. Hun kunne ikke lade være med at smile af ham, og lagde hovedet på skrå.

Andy gik bare stille videre og så ind på hende og smilte "har du flere mærkelige spørgsmål ?" spurgte han om og hævede det ene øjebryn

Hun fulgte ham med øjnene, uden at bevæge en muskel. Hun fugtede læberne, og smilede svagt. "Jeg kan ikke lige finde på noget som jeg kan irritere dig med. Men sig til hvis du kan finde på noget." drillende hun, og løftede sit ene orange øjenbryn.

Andy så på hende og ville ikke hjælpe hende og rystede derfor bare på hovedet af hende

Curia var ved at blive sindssyg af at han hele tiden cirklede omkring hende, så hun overvejede lidt at springe på ham, eller bare bede ham om at blive stående. Det irriterede hende virkeligt, og ikke bare fordi hun ikke kunne holde øjenkontakt med ham.

Andy gik videre og så bare på hende og grinte lidt imens

Det hjalp ikke at han også grinede. Hun udstødte et hvin, som når læreren køre neglene ned af tavlen, bare for at irritere ham. "Hold op med det," grinede hun, igen med sin klokkestemme. "Jeg kan ikke holde det ud!"

Andy stoppede kort op og så over på hende "med ?" spurgte han om og begynde at gå igen, og viste ikke hvad han havde gjort forkert

"At gå rundt om mig," grinede hun, og trådte hurtigt hen ved siden af ham. "Det giver den helt forkerte effekt på en x-agent." grinede hun, og rodede op i hans hår.

Andy gik et chok og så skifte på hende "så stop med det der, næste gang kommer jeg til at slå dig" sagde han og havde været tæt på at slå hende, men gjorde det dog ikke og satte sig ned mens hun rodet i hans hår. han var ligeglad og tog bare hætten på igen

Hun kunne ikke lade være med at le hendes perlelatter igen, og sendte ham et kærligt smil. Han var altså lidt sjov. "Okay," sagde hun bare med at svagt ryk på hovedet, som fik hendes hår til at vifte omkring hende. Hun viste at hun alligevel ikke ville tage meget skade hvis han slog hende, og muligvis ville han aldrig ramme hende.

Andy nikkede og mente det da han ikke var glad for det, men han ville ikke fortælle hende at han ikke var glad for vampyrer. da han ikke kende hende godt nok og derfor kunne hun bruge det mod ham, hvis hun alligevel ikke ville være venner med ham. han så bare op på hende og smilte