Is flasker

Rose så vredt på ham og rystede på hovedet af ham "Men hvorfor sidder du så og snakker med mig? Jeg er da ikke den bedste at snakke med" sagde hun og vidste ihvertfald ikke rigtig om hun havde lyst til at snakke med ham.

"Jamen du kan da frit gå" sagde han og lavede en bevægelse med hånden som betød at han ikke ville bane vejen for hende.
Han sad bare helt stille og kiggede sig omkring gad vide hvorfor englen blev.
*Hm..., men det er vel hendes problem* tænkte han og smilte så bare igen
ud i luften.

"Jeg vil ikke gå.. Jeg spørger bare hvorfor du sidder og snakker med mig" sagde hun og løftede det ene øjenbryn af ham og begravede sine hænder i sine bukselommer.

Han slikkede sig over læbernde og tog så en tår fra sin conac, "Hm....glimrende sprøgsmål"
sagde han og tænkte lidt, han rettede sig op og sad stadig med sit glas i hånden.
"Fordi jeg ved du kan give mig info om mine søskende" sagde han og lage sit hoved en agnelse
på skrå.

"Hvad nu hvis jeg ikke vil give dig de informationer?" spurgte hun og løftede det ene øjenbryn af ham og smilte hånligt. Hun var en som kendte Klussiska familien ret godt, men hun holdt sine informationer tæt til sig og delte den ikke med nogen.

Han kiggede ned på sine negle som om det ravede ham en høst blomst af hvad hun sagde.
"Tja...så for jeg vel ingen" sagde han og havde ikke tænkt sig at forklare noget af det han
ville kunne gøre eller andet som var typisk for ham.

Hun smilte svagt over ham "Du er virkelig ikke som dine søskende.. De ville have haft flået mig for at få det de ville have" sagde hun og så hånligt på ham "Du virker lidt svag" hviskede hun så og rystede på hovedet af ham og var egentlig glad for at han var sår'n og ikke ville tvinge hende til noget.

Han kunne ikke lade være med at grine af hende, virkelig! Hun morede ham.
Han tog nu den sidste slurk af sin conac og rejste sig uden at sige noget og valgte at gå tilbage til sit sedde
som havde siddet på før, uden at se tilbage på Rose.

Rose åndede lettet op da han gik tilbage til sin egen stol og havde følt sig utryg ved at han havde været så tæt på hende. Hun var vidst bare bange for at han ville være ligesom sine søskende. Hun syntes at han så ret godt ud, hvilket hun oss syntes at Demetri gjorde, hvilket fik hende til at blive virkelig irriteret da Demetri vidste at hun syntes det, og har brugt det imod hende. Men Cortez virkede ikke til at være som Demetri, hvilket hun var tilfreds med, da Demetri vidste hvilke tråde man skulle hive i for at få hende til at flippe ud. Hun sad roligt og lod sit blik gå ned i jorden og tænkte langsomt.

Han satte glasset på barbordet og rejste sig så igen.
Han gik mod udgangen som også var vejen hen mod Rose og i det han gik forbi,
lavede han en bevægelse med sin hånd som om han have en pistol og skød så Rose
hvorefter han lod som om han pustede i pistolens løb.
Han fortsatte derefter ud af døren.

Roses hjerte sprang et slag over da han havde lavet bevægelsen og så vredt efter ham. Hun ventede lidt og prøvede på at glemme ham, men sad bare uroligt på stolen og løb derefter ud af døren efter ham og så på ham og så at han var nået lidt væk.

Han gik langsomt som om at han faktisk havde regnet med at Rose ville følge ham,
han vendte sig ikke om men sagde ud i det blå, "KOm og gå ved min side" han lavede et
knæk med narken som sikkert ville få Rose til at få kuldegysninger.

Det løb Rose koldt ned af ryggen da han knækkede sin nakke og rystede svagt på hovedet "Øhm.. Nej, jeg har det bedre med at gå bag dig" sagde hun og kunne derfor se hvad han lavede så han lige pludselig ikke gjorde et eller andet med sin overnaturlige vampyr fart eller sår'n noget.

Han stoppede brat op uden at sige en lyd.
"Du bange...for jeg skader dig" sagde han og smilte så til sig selv.
Rose havde kun god grund til at være bange og det sus man fik
af frygt var en fantastisk illustration at se på.

"Ja. Og det er der ikke noget galt med" indrømmede hun og stoppede langsomt op og stod ca. 2 meter fra ham og så på hans baghoved og lagde sine arme på kors og så opmærksomt på de bevægelser han lavede.

"Hm...." sagde han og børstede så noget af fra sin skulder.
"Jeg siger dig ikke imod" sagde han som hentydning til at
hendes lille kommentar var unødvendig.

Rose så på Cortez og knyttede sine hænder hårdt sammen, og kunne allerede nu ikke fordrage ham. Hun sagde intet til det han sagde og så bare på ham.

"Bang" sagde han og lavede endnu engang bevægelsen mod Rose som havde han en pistol og skød hende.
Han vendte sig derefter om og stod stille og roligt og kiggede på hende.
"Men..." sagde han og kiggede hen på døren de var gået ud fra, "Ved du hvor de opholder sig"
sagde han og ville gerne vide hvor sin familie var.

"Hold op med det der" mumlede hun da hun ikke brød sig synderligt meget om det og så derefter ind i Cortez's øjne og trak på skuldrene "Måske gør jeg.. Måske gør jeg ikke. Jeg ved ikke rigtig om jeg har lyst til at sige det" sagde hun og satte hænderne i hofterne.

Han nikkede og foldede hænder endnu engang og sprugte så, "Hvad er grunden til du har lyst"
han lignte mest en der bad, "Og hvad er grunden til du ikke har lyst" sagde han så efter noget tid.
Han kiggede op i natte himlen som på engang var smuk men så stor.

"Jeg har ikke lyst overhovedet og fordi jeg ikke har grund til det kan være fuldstændig ligegyldig" sagde hun og smilte svagt over synet over at han lignede en som bad. Hun rystede svagt på hovedet af ham og begyndte langsomt at gå forbi ham.

"And then the fallen angel came" hviskede han i det hun gik forbi ham.
Han tog nu hændernde væk fra sin stilling og lod dem hvile ned langs han sider.

Rose stod ved hans side og så op på ham "Hvad?" spurgte hun og forstod ikk hvorfor han sagde det. Hun var da ikke nogen falden engel.. Ikk rigtigt, syntes hun selv.

Han lukkede øjnene og snusede ind.
"Du kan ikke lyve, du dufter af min familie, og det er den eneste grund til at jeg ikke river din rygsølge ud af
din lille fine krop" han hostede kort og grinte så af det han selv lige havde sagt.

Rose tog hurtigt fat i hans ærme og hev i den så han kom ned mod hendes ansigt "Hør her! Jeg vil ikke finde mig i din opførsel!" snerrede hun hviskende og ville virkelig ikke finde sig fra noget og ihvertfald ikke noget fra en Klussiska.