Så stille her dog kan være... ~ Taron

Dag ~ Lørdag
Dato ~ 23. april
Tid ~ 00.12
Vejr ~ Øsende regnvejr
Sted ~ Den øde gågade i Deepshell
Omgivelser ~ Våde... Og som sagt øde, ikke mange har lyst til at bevæge sig udenfor.

En mørk skikkelse stod lænet op af en kold murstensmur. Havde forsøgt at søge blot en smule ly for den faldende regn. Vedkommende var iført en stor sort hættetrøje, og et par jeans der tydeligvis var for store. Hætten var slået op, så det ikke rigtig var til at se ansigtet, og eftersom tøjet var en del for stort var det ikke til at sige hvilket køn skikkelsen havde. Men at vedkommende ikke var særligt stor kunne der næppe herske nogen tvivl om. Den uimponerende højde var let at se, og man kunne regne ud at personen nok ikke havde meget på sidebenene, eftersom tøjet sad så løst som det gjorde. Gløden af en cigarret kunne tydeligt ses under hætten i det grå mørke der havde sænket sig over byen da regnen og natten kom til.

Elia frøs. Hendes tøj var næsten gennemblødt af koldt regnvand og hun frøs som ind i helvede. Alligevel blev hun stående hvor hun var. Rundt omkring på den spinkle krop var forskellige våben gemt. Hun ventede. Ventede på at noget af interesse skulle komme forbi. Hun tog endnu et sug af cigarretten mellem hendes fingre. Efter at have pustet røgen ud gennem næsen satte hun endnu engang cigarretten mellem læberne, for så at stikke hænderne ind i den store lomme på maven af den sorte trøje. Gid der dog snart ville komme nogen. Noget som hun kunne bruge til noget...

"gider du ikke bare lade mig være irriterende lille lorte bæst...".. en ung mand drejede ud fra en gyde efter den vrisene sætning *taber taber taber taber* sang en irriterende stemme inde i Taron's hoved "hold nu kæft!" vrissede han. den unge fyr havde en hvid skjorte på som efter hånden var godt gennemsigtig af regnen og en del blod. upraktisk med hvide skjorte når man er ude at jage. Taron slikkede lidt blod væk fra sin mundvige og gik med rolig skridt ned af gaden. han havde stukket sine blege hænder ned i sine bukse lommer. det stadig små røde øjne lyste lidt op i mørket, da han stadig var lidt sulten. en elver havde åbenbart ikke været nok til at mætte vampyren. han så sig lidt omkring og strøg sin ene hånd igennem det driv våde, sorte hår, med et lille suk.