Why am i here? (Taron)

Taron rettede sig op og så på hende med et tænksomt blik da han begyndte at hviske. han så lidt rundt på hotelværelset og så en stol. han hentede den og stilte den ca. en halv mete far senge kanten og satte sig ned på den. han stirrede roligt på hende og vidtse godt hvordan han havde det *så du har idt godt i hjertet...du har mod nok til blive ti nu bare stille så jeg kan forholde mig i ro* diskuterede han med stemmen i sit hovede, imens han så på Jara med et utålmodigt blik.

Hun fik endelig tvunget sine øjne op, og bed sig i læben mens hun tog sig til hovedet, og satte sig langsomt op. Hendes kjole var gledet lidt ned fra hendes skulder og blottede den og en smule af hendes bh. Hun drejede hovedet lidt, og fik øje på Taron. Det gav et lille ryk i hende da hun fik et chok ved synet af ham *jeg troede de gik når de havde stillet tørsten?* Hun sank stille.

Taron så rolig på hende, da hun satte sig op. et lille smil spillede på hans læber da han så hun gav et lille ryk fra sig. han lagde hovedet på skrå og betragtede hende lidt "ret på din kjole" sagde han af ren høflighed, da han hellere ville vidse sig som en venlig vampyr der ikke havde skumle bagtanker. han vendte blikket ned i gulvet og kløede sig let i nakken.

//sorry det blev så kort men min krea forsvandt lige//

Jara så først uforstående ud, men lagde så mærke til sin skulder, og rødmede, og rettede hurtigt på den. Hun så på ham, og lagde hovedet let på skrå og kneb sine øjne mistænksomt sammen "hvorfor er du her stadig? jeg troede bare i gik når sådan noget var overstået" spurgte hun. Egentlig kunne hun mærke inderst inde at hun var glad for at han ikke var gået, det virkede som om han ville sikre sig hun havde det fint. "Har du det bedre nu?" spugte hun spagt, og så lidt ned, mens hun svingede sine ben ud fra dynen, og skubbede den lidt til side "du så ud som om du havde det ret dårligt igår" sagde hun og så på ham.

// så må vi finde den igen ^^//

Taron betragtede hendes røde kinder lidt og smilet svagt "jeg var også tæt på at gå..men..jeg blev alligevel" sagde han roligt og så lidt ned efter. han grinte kort "jeg har det fint...dit blod fik mig til at få det meget bedre" sagde han og lænede sig tilbage i stolen, imens han fulgte hende med blikket "jeg havdet ikke fået noget blod hele dagen igår..så ja jeg havde det ret dårligt.." forklarede han og kørte hen hånd igennem sot hår. han betragtede hende lidt, men lod sit blik falde på hendes hals. bidemærkserne var stadig meget tydeligt og igen hørte han stemmen i sit hovede begydnte at fortælle ham hvor stor en fiasko han var.

Jara så på ham, og nikkede let "tak det får mig til at tilgive dig lidt, for det viser da at du har lidt hjerte i livet" sagde hun og smilede kort og svagt, hun sagde det egentlig mest for at drille ham, for alle havde hjerte det vidste hun selv den væmmeligste morder måtte da have en slags hjerte. Hun hævede sit ene øjenbryn "det tror jeg gerne, men jeg er glad for at det så ikke gik ud over et eller andet stakkels menneske" sagde hun roligt. Hun fulgte hans blik og prøvede at se bidemærkerne, men kunne ikke.

Taron så på hende og smilte lidt "mit hjerte har været død i mange år nu..men det betyder ikke jeg ikke har samvittighed...selvom jeg godt nok har haft mere" sagde han og rejste sig op. han strækte sig lidt og sukkede dybt. han rystede på hovedet "jeg ville sku hellere havde bidt et menneske...dem kan jeg tillade mig at slå ihjel...nu må du ikke misforstå mig.." sagde han roligt og så på hende igen. det var ikke fordi han ikke kunne lide mennesker, for mennesker kunne være meget hyggelige, men de var stadig et bedre føde en engle foreksempel. menneskers blod mættede mere og så ville han ikke havde skulle suge så meget blod. Taron gik hen til hende og træk hende op og stå "las mig rense de bide mærker der...så kommer der ikke så grimme ar" sagde han og rørte helt forsigtigt ved såret.

Jara så på ham "hmm derfor har du da stadig hjerte" sagde hun stille. Men måske havde han ikke, men så var han vel ikke blevet siddene ved hende? Hun bed sig lidt i læben, og tænkte. Hun fulgte hans bevægelser med øjnene og sad selv stille på sengen, med benene ud over kanten. Hun så på ham "mmm.. behøver i slå dem ihjel? Kan i ikke bare suge en liter eller to?" spurgte hun stille. Hun blev overrasket over at han trak hende op og stå, og troede først han skulle suge mere blod, så hun lukkede sine øjne hårdt i. Hun åbnede dog langsomt øjnene da han sagde hvad han ville gøre "o-okay" sagde hun stille.

Taron træk på skuldrende og så på hende med et blidt blik "det kan godt være" sagde han stille og viste egentlig godt han havde et hjerte det slog bare ikke længere. han var jo trods alt vampyr. han grinte kort over det hun sagde og rystede stille på hovedet "tjo...kan vi godt...men nogle gange er det nemmere bare at slå dem ihjel...mest fordi at hvis man lade dem leve skal man forvandle dem til vampyre for ellers fortæller de resten af verdenen om os osv." sagde han og kunne egentlig ikke give en bedre forklaring på det. efter sayuri's selvmord var han blevet mere kold over for mennesker og så dem mere og mere som et bytte dyr. han træk hende med ud på toilettet og satte hende på toilettet. han tog noget af papiret og gjorde det vådt.

Hun så på ham, og bed sig lidt i læben "du har nok ret, de er ikke for gode til hemmeligheder" sagde hun stille, og hun vidste selvfølgelig også at de ikke kunne rende rundt og gøre alle de mennesker de bed til vampyrer, det ville blive for voldsomt. Hun lod sig trække med ud på toilettet, hun satte sig uden at gøre indvendinger, og så op på ham. "Og hvor gammel er du så?" spurgte hun. De vampyrer hun havde mødt havde haft imponerende aldre, i vampyrår. Dog var Taron den allerførste der havde bidt hende, for hun havde kunnet sno sig udenom flere gange, denne gang var det så bare gået galt. Hun følte sig dum igen, og så ned.

Taron så på hende og nikkede stille "godt du forstår mig" sagde han roligt og trykkede lidt vand ud af toiletpapiret så det ikke var meget vådt. han satte sig så ned på hug og så op på hende. han flyttede hendes hår væk og begydnte forsigtigt at rense bidemærkerne "jeg er 20...som menneske..ellers er jeg 37 år" sagde han og vidste godt hans alder ikke var særlig høj, men det gjorde ingen forskel på hvor dygtig en vampyr han var. dog var der mange andre vampyre der så ned på ham og sagde han var uafaren, men han syntes nu selv han klarede det meget godt. han fik renset bidemærkerne "er der et pladster et sted?" spurgte han og så på hende med et blidt blik.

Hun nikkede. Hun kunne godt lide Taron, der var et eller andet ved ham der tiltalte hende, måske var det derfor hun havde gevet efter for ham dagen før. Det vidste hun ikke om det var. Hun bed sig i læben da han rensede bidemærkerne men sagde ikke noget. *hvor det irriterer mig jeg ikke kan heale mig selv* tænkte hun. Hun nikkede igen "okay så er du da forholdsvis ny" sagde hun stille. Ikke at hun havde været engel længe, hun havde været det hele sit liv, og det var jo kun 16 år. Hun nikkede "ja i min taske, jeg er meget klodset så jeg har det altid med mig" sagde hun stille. Hun sad roligt på toiletbrættet, og ville rejse sig for at hente plasteret.

Taron nikkede stille til det hun sagde og så op på hende "tjo...17 år, men det passer mig egentlig fint" sagde han med et lille skulder træk og så på hendes bidemærke. han rejste sig op "okay..jeg henter det til dig. du kan bare blive siddende" sagde han rolig og gik ind på selve værelset igen. han ledte lidt efter hendes taske, men holdte hele tiden øje med hun blev ude på toilettet. han fandt så hendes taske og rodede lidt rundt i den. han kom til at smile lidt, da han aldrig rigtig havde rodet rundt i en pige eller kvindes taske. han fandt dog hurtigt pladsteret og gik tilbage ind til hende, imens han tog et splaster frem fra pakken. han stilte sig foran hende og bukkede sig ned. han satte stille plasteret på bidemærkerne.

Jara så på ham og smilede lidt "ja der er jo forskel på vampyrer, nogen af dem der er over 100 kan være nogen idioter sammenlignet med dig" sagde hun roligt. Hun satte sig ned igen "øhm okay" sagde hun stille. hun lagde det ene ben over det andet (typisk kvindelig siddestilling) og så lidt rundt på det lille badeværelse. Hun hørte han rodede lidt rundt, men blev stille siddene og så på klinkerne i loftet, hvorfor havde de dog lagt klinker i loftet? Det måtte have været besværligt. Hun så på Taron da han kom tilbage, og lagde hovedet lidt på skrå og fjernede sit hår så han kunne sætte plasteret fast. Så så hun på ham og smilede venligt "tak" sagde hun mildt.

Taron smilte skævt og så på hende "tja...det er selvfølgelig rigtig nok" sagde han og var nu meget glad for hun ikke kendte til hans fortid. selvom han var sikker på hun bedre ville kunne lide hans gamle personlighed. han var meget bevist om at han havde forandret sig, men han kunne ikke gøre sp meget ved det, selvom han havde prøvet. han rettede sig op "så lidt..." sagde han blot og så på hende. han stragte sig lidt "jeg må hellere gå" sagde han stille og gik ud far badeværelset. han ville egentlig godt blive, men han tænkte det ville være bedre at gå.

Jara så på Taron, og smilede. Hun rejste sig da han gik ud fra badeværelset og gik med, hunbed sig i læben for hun ville egentlig helst have at han blev der "er det ikke lyst udenfor?" spurgte hun bekymret, det kunne de jo eftersigende ikke tåle. Hun lagde sin hånd på dørkarmen på toilettet, og fik selvfølgelig en splint i hånden "auv" hviskede hun og trak hånden til sig. Hun så på den lille brune træsplint, og det blod der begyndte at pible frem. Hun så kort på Taron, "du må altså gerne blive?" sagde hun, og så på træsplinten igen, og prøvede at få den ud. *besværligt.. jeg prøver at få ham til at blive, og imens får man en splint i hånden...typisk!* tænkte hun og bed sig i læben.

Taron gik blot mod døren ud "vampyre kan godt være i sol lys...vi bliver bare svagere af det...så det er ikke så slemt" sagde han roligt og skulle lige til at åbne døren. da han fik færden af blod. han stod pludselig foran hende "gider du at passe bare lidt på dig selv?" vrissede han og tog hendes hånd. hans øjne var blevet røde igen, men hans tænder var dog ikke blevet lange endnu. han pillede lidt ved splinten og fik det til sidst ud "jeg jo ikke gøre andet en at blive hvis du blevr ved med at bløde..2 sagde han små irritabelt. han syntes hendes blod duftede fantastisk så han havde svært ved at modstå det og det irriterede ham rigtig meget.

Hun så efter ham, og bed sig i læben. Hun fik et chok da han stod foran hende "undskyld.." hviskede hun, og så oprigtigt ked ud af det "jeg kan ikke gøre for det jeg er klodset af pommern til" sagde hun. Hun så ned i gulvet da han trak splinten ud, det gjorde ondt. Hun så lidt på ham "undskyld.." hviskede hun igen. Så mange var blevet irriteret over hendes klodsethed så han var slet ikke den første, men det gjorde hende alligevel ked af det. Hun trak sin hånd til sig og prøvede at få blodet til at stoppe. Hun tog hånden op til munden som man som regelt gør hvis man bløder fra en skramme. Hun tog den lidt væk og så på der hvor splinten havde siddet, hun havde fået lidt blod på underlæben "jeg putter lige plaster på" mumlede hun. Og gik ind for at finde det.

Taron rystede stille på hovedet og tænktye "begynd at gå til dans..så for du noget eleganse" sagde han og så på hende med et tænktsomt blik. han var egentlig ret ligeglad med hendes undskyldinger, for han kunne vel bare blande sig udenom. derfor irriterede det ham også genseløst at han ikke bare kunne gå eller bare være helt ligeglad med hende. nej han skulle absolut blive og hjælpe hende med at rense bidemærkerne og nu kunne han ikke engang gå bare fordi hun fik en splint i hånden. han nikkede stille og så efter hende. han rystede hurtigt på hovedet og fik normale brunde øjne igen. han satte sig hen på stolen og snerrede stille *du er ved at blve godhjertet igen...det ér dejligt.. hold op med et plage mig sådan!* diskuterede han med stemmen i sit hovede igen.

Hun så agressivt om på ham, og rakte tunge "ja prøv at blive kaldt klodset og dum hele dit liv så har man også meget MEGET lyst til at gå til dans" mumlede hun. "Tsk.." hviskede hun for sig selv, hun kunne lige se det for sig, og skar en grimasse. Hun fik satte plaster på sin hånd. Hun kunne ikke lade være med at føle sig skyldig, hun havde jo ikke ligefrem snakket pænt til ham, hun gik ud til ham igen "skulle du ikke gå?" spurgte hun bare stille uden at se på ham. Når han gik ville hun nok blive på værelset et stykke tid, bare for at sunde sig lidt og tænke alting gik hende på for øjeblikket, og så kom han og gjorde det ikke meget bedre. Men det var vel egentlig ikke hans skyld *hold op med at føle dig så skyldig over dine tanker hele tiden! Du har ligeså meget ret til at blive vred som alle andre!* tænkte hun.

Taron hørte hende godt og rystede bare opgivende på hovedet "det var et forslag engle basse" sagde han små hånligt og snerrede stille for sig selv. Taron så hen på hende og kunne ikke lade være med at grine "først vil du ikke havde jeg går,..du nærmest insistere på at jeg skal blive..og nu er du så uhøvlig..og komme her og sige jeg skal gå" snerrede han irritabelt af hende og rejste sig op. han gik rolig helt hen til hende og så ned på hende "hvad bilder du dig ind...har du ingen skam i livet?" sagde han koldt og så dybt ind i hendes øjne. han brugte igen sin evne og manipulerede på hendes følelser igen og fik hende til at føle skam over det hun havde gjort. han vidste udmærket det var ondt gjort mod hende, men han var træt af at hun fik ham til at føle sig så dum og ondskabsfuld.

"Det ved jeg godt" sagde hun stille "jeg har ikke sagt noget om at du skulle gå, jeg spurgte bare om du ikke skulle for det virkede sådan før jeg fik splinten i hånden" svarede hun roligt og så på ham. Hun lagde hovedet på skrå da han gik hen til hende, og fik en klump i halsen allerede af hans ord. Hun så væk og bed sig hårdt i læben "jo" hviskede hun lavt "undskyld" fik hun forsigtigt frem, men så fortsat ned i gulvet, hun hadede skyldfølelse og hun hadede altid at komme til at bukke under på den måde, hvorfor var engle så svage i sindet? Måske skulle man bare have joinet Lucifer, da han skred det kunne have været meget nemmere.

Taron lyttede til hvad han sagd eog lagde hovedet på skrå. han rettede sig lidt op og så rundt, med et lille grin "det lød nu meget som en opfortring" sagde han roligt og flyttede sig fra hende. han satte sig ehn på stolen igen og vendte blikket ned i gulvet "du skal ikke undskylde... alle begår fejl" sagde han stille og mente egentlig også ham selv. han syntes nu han overreagerede og det irriterede ham meget at han nu fortrød hans egen handling. han var ved at være godt træt af at den engel hele tiden var skyld i at han fortrød sine handlinger eller fik dårlig samvigttighed.

"Det var ikke ment sådan" sagde hun stille og så på sine fødder. Hun så lidt på ham og lagde hovedet let på skrå, det lad da meget fornuftigt. Hun bed sig let i læben men huskede sig selv på det var en skidt vane. Hun gik hen til ham som han sad der på stolen og tøvede kort, og lagde så forsigtigt armene om hans skuldre da hun jo stod op, indså hun at det var lidt akavet, men hun krammede ham alligevel. Hun kunne godt fornemme at han havde fået lidt dårlig samvittighed, men hun nævnte det ikke hvis han nu skulle blive vred over det. Hun vidste ikke engang om krammet var okay, de fleste vampyrer kunne godt blive lidt fornærmede over at få et kram.

Taron så på hende med et tænksomt blik "aha..." sagde han roligt og blev siddene på stolen. han fulgte hende med blikket og stirrede på hendes ansigt. da han mærkede hendes arme om sin skulder, slog han blikket lidt ned, men så så hurtigt væk igen. da han så lige ned i hendes kavalergang. han lukkede sine øjne og snusede stille ind. han kunne tydeligt dufte hendes søde engle duft og kunne mærke trangen til at bide hende. han lagde stille sine arme om hende og træk hende ned mod sig, for bedre at kunne dufte til hende "undskyld...men din duft" hviskede han stille og anstrangte sig meget for ikke at bide hende. han kyssede hende stille på halsen istedet.