Shoooo-ping-pong - Taron

Tid: Eftermiddag.
Vejr: Skyerne er tæt på at skygge for solen.
Sted: Tredje ettage.
Omgivelser: Mange menneker.
___

Joanne holdte en halskæde op omkring halsen. Der var et lille onyx-kors på, og det passede godt til hendes forholdsvis blege hud og hendes sorte hår og rødbrune øjne. Hvis hun selv skulle sige det, var hun faktisk ret smuk, men hvis man spurgte hende i dag ville hun have nægtet det. Hun var blevet ligeglad med hende udseende, og med alt andet faktisk - undtagen hendes karaktere. Hun var flyttet hjemmefra for at slippe væk fra hendes forældre. Hun lagde halskæden fra sig, og skulle til at vandre frem til en anden butik.

Taron sad på en lille åben café og stirrede ned i den nu lune kaffe, som han havde bestilt for et godt stykke tid siden helt uden grund. han kunne egentligt ikke lide kaffe og han behøvede det jo ikke. caféen lå lige over for en smykke forretning, hvor Taron kunne holde øje med alle personer i. hans blik var meget tomt. det var dog meget svært at se da hans sorte pandehår hang ned foran hans brunde varme, øjne. et lille smil spillede på hans læber, da han nu efterhånden havde holdt øje med en menneske pige i noget tid.

Joanne stoppede op ved butikken lige ved siden af. Det var ganske tilfældigvis en hatte-butik. Hun rynkede svagt panden, og tog en af de små, ternede hatte ned fra stativet og satte den på sin sorte manke. Hun smilede tilfreds, men satte den bare ned på stativet igen. Hun var ikke typen som gik med hat. Så vendte hun sig om, og opdagede at hun blev betragtet af en fyr som sad i caféen. Hendes hjerte bankede automatisk lidt hurtigere. Novra, hvor var han bare lækker. Det måtte være umuligt. Nogle spillede hende et puds. Hun rødmede svagt, og helt uden at tænke over det, satte hun sig bare ved samme bord.

Taron smilte charmerende til pigen, da han havde fået hendes opmærksomhed. han rettede sig lidt op og studerede hendes ansigts træk grundigt "jamen...goddag" sagde han venligt og smilte stadig charmerende til hende. han lagde hovedet svagt på skrå og lod sit blik kort falde på hendes barm, men flyttede så sit blik op på hendes ansigt igen med et smil på læben. mennesket var egentlig smuk forhold til det var et mennesker, men efter Taron's mening var alle pige smukke ligemeget hvilken rase. han kunne nu meget godt lide hun turede at sætte sig hen ved samme bord som ham uden tøven.

"Øhm... Hej." fik hun fremstammet, og blev utrolig glad for at hun lød meget mere selvsikker og modig, end hun følte sig. Noget havde seriøst fejet hendes ben væk under hende, og hun viste at det var ham. En svag rødmen bredte sig over hendes ansigt, og hun prøvede at skule det med at lægge hånden over munden. Han var bare... så umådelig smuk. Da han flyttede sit blik ned til hendes kavalergang, prøvede hun bare at forestille sig at det var fordi hun havde en ret så nedringet t-shirt på. Hun sendte ham et svagt smil, og prøvede at finde på noget de kunne snakke om. "Så du er her alene?" spurgte hun dumt. "Har du så købt noget?"

Taron lagde stille hovedet på skrå og batregtede hende med at varmt og charmerende smil. han grinte lidt af hendes spørgsmål *kan hun virkelig ikke finde på bedre?...* tænkte han og lænede sig stille tilbage "jeg er alene ja..eller det var jeg.." sagde han og lagde hovedet svagt på skrå "jeg har intet køb..har du købt noget" sspurgte han selvom han egentlig var ret ligeglad, men han ville gerne virke høflig og være interesseret i den lille menneske pige, som tydeligvis kunne lide hvad hun så. Taron så kort mod forretningen hun havde været i, men vendte blikket tilbage på hende.

"Ne.. Nej." svarede hun kejtet, og smilede svagt. Hun følte sig helt vildt dum, som en lille pige på tre, som talte med en voksen. Men hvis hun undskyldte, ville det sikkert endnu mere dumt. Hun kløede sig diskret i nakken, og fugtede læberne. "Men er du her så sammen med nogle, eller hygger du dig bare?" Hun sendte ham et forsigtigt smil, og fortrød så sit spørgsmål igen. Nu lød hun jo bare endnu mere dum. Hun følte trang til at se ned i bordet, men kunne ikke fjerne blikket fra sådan en smuk skabning.

Taron nikkede stille og så sig lidt omkring. han så ud til at tænke lidt og det virkede ikke som om han var til tilstæde "hmm...jeg er her alene.. jeg kedede mig lidt her til mogren så jeg ville finde lidt selvskab..og det gjorde jeg jo" sagde han og vendte igen sit blik på hende med det varme brund øjne plandet i hendes. han slikkede sig kort over overlæben og så ned mod hendes barm igen *klamme dyr..du burde lade den pge være* skældte stemmen i hans hovede ham ud. han snerrrede kort og så lidt væk. det var ikek noget om pigen, men han var bare så træt af at stemmen i hans hovede altid skulle irritere ham.

Joanne rødmede svagt, men det var hans hvæsen som gjorde hende bange. Hun havde lyst til at ryste, men gjorde det ikke. Hans skønhed gjorde hende helt konfus. "Ja... Det gjorde du vist." svarede hun, med en stemme som dirrede en smule. Hun rødmede svagt. Hun fik lyst til at række hånden frem og røre ved hans ansigt for at berolige ham, men gjorde det selvfølgelig ikke. Hun modstod trangen til at til at sætte sig på hænderne.

Taron smilte skævt og rejste sig op "kan vi gå et andet sted hen..jeg er ved et være træt af denne café" sagde hna og stille fat i hendes arm, med sin kolde, men bløde hånd og træk hende op og stå. han lod dem med vilje stå lidt tæt på hinanden en normalt "hvad hedder du egentligt?" spurgte han så, da det gik op for ham han ikke anede hvad denne pige hed endnu. han stod stadig tæt på hende, men han havde sluppet hendes arm igen. han så hende så ind i øjnene med et blidt blik og smilte charmerende til hende.

Joanne lagde næsten ikke mærket til hvor kold han var, for med det samme rødmede hun eksplosivt. Han var så smuk, så perfekt, og det var kun endnu mere blændene når han var så tæt på. Hun kunne mærke hans dejlige duft, og hans perfekte, mørke øjne. Hendes hjerte bankede lynhurtigt. "Jeg..." Hun ville sige at hun snart burde tage hjem, men hun ville gerne være så tlt på ham så muligt lige nu. "Jeg... Jeg hedder Joanne," hviskede hun, og kunne umuligt fjerne øjnene fra hans smukke ansigt.

Taron kunne ikke lade være med at grine lidt af hendes rødmen pg smilte blodt mere charmerende til hende. han strøg stille noget af hendes hår væk fra hendes ansigt "joanne...det er da et meget specielt navn" sagde han og betragtede hende i noget tid. Taron havde sådan lyst til at forføre det uskyldige lille menneske, da det virkede så let. han spillede tit på sit udseende og sin charme og det virkede tit. han syntes egentlig hun blev smukkere og smukkere nu længere tid han så på hende og det ville han ikk lægge skjuld på. han kærtegnede derfor stille hendes kind.

Nu var hun helt sikker på at han ville kunne høre hendes hjerteslag, da det nærmest dunkede med lynets hast. Hun gispede svagt, men håbede at han ikke kunne høre det. Hans kærtegn føltes som lyn igennem hendes hud, og hun ville ikke have ham til at slippe hende. Hun lagde forsigtigt sin hånd på hans brystkasse, og trak været lidt tungere. Hun ville sige noget til det med hendes navn, men hun havde det som om det bare ville lyde dumt hvis hun sagde noget nu. Hun ville spørge ham om hans navn, men havde slet ikke luft til det.

Taron så lidt ned mod hendes hånd på sin brystkasse og smilte skævt. han lænede sig ned til hendes øre "skal vi ikke tage hjem til dig smukke" hviskede han kælende mod hendes øre og lagde stille sine arme om livet på hende. han begyndte stille at nusse hende på ryggen og kyssede hende blidt på halsen. han mærkede hans hjørne tænder vokse og at han fik røde øjne. derfor holdte han sit ansigt ved hendes hals, så hun intet skulle opdage. han lukkede sine øjne og prøvede at få de røde øjne til at blive brunde igen.

Hendes hjerte havde aldrig banket så hurtigt før, men på trods af det følte hun sig selvsikker - og utrolig tændt. "Det skal vi vel." hviskede hun kælent i hans øre, og lod fingrende kærtegne hans hals, da den jo lige var foran hendes næse. Hun sank engang, da hun svagt mærkede hans læber strejfe hendes hals. Det var svært at forklare hendes følelser, især da han lagde armene om hendes talje. Mest af alt ville hun ønske at de andre ikke kikkede på dem, sådan... Hun trak sig forsigtigt væk fra ham, men holdte fast i hans hånd. Hun ville gerne have ham for sig selv. "Har du en bil på parkeringspladsen?" spurgte hun sødt.

Taron smilte tilfreds over hendes svar og nød at mærke hendes lille kærtegn mod hans hals. han lod hende dog trække sig væk fra ham og kæmpede kort for at få øjnene til at blive brunde igen. det lykkedes ham dog rimelig hurtigt at få de brunde øjne frem igen. han åbnede sine øjne og så på hende med et varmt blik. han gav et lille grin fra sig "desværre..det har jeg ikke penge nok til" sagde han roligt og lagde hovedet svagt på skrå. Taron arbejdede jo bare som vikar på skolen og det tjente han altså ikke styrtene godt på. han havde jo heller ikke rigtig noget at bruge en bil til, for han kunne jo bare løbe i vampyr fart. det var meget hurtigere, men sammen med mennesket ville det nok afsløre lidt for meget. han flettede sine fingre ind mellem hendes "kan vi ikke bare gå..det er så hyggeligt" sagde han og træk hende blot med sig uden at vente på svar.

Joanne blev lidt overasket over hans svar, men det gjorde hende kun virkelig glad. Hun var bange for at køre i bil, eller nej.. måske ikke bange, men utryk, siden hendes biluheld som ni-årig. "Jamen det er kun godt, motion siges jo at være sundt," svarede hun klog som hun var, og blev trukket af sted med. Hun var glad for at han fjernede sin opmærksomhed fra hendes ansigt i et par sekunder, så han ikke kunne se hendes røde ansigt. Hendes selvsikkerhed dalede langsomt og imens hun traskede efter ham, blev hun faktisk ret nervøs for at han slet ikke var intreseret i hende... Han var så smuk at han kunne få alle dem som han ville. Hun gned sit højre øje, og klemte blidt hans hånd.

Taron så på hende og smilte af det hun sagde "det er jo sandt...motion er meget sundt" sagde han og så frem for sig. han dyrkede ikke ret meget motion selv, da vampyre jo var narturlig stærke og han spiste jo ikke noget så tyk blev han ikke. han elskede dog at gå ture og tænke over tingene, især efter tabet af sin søster og efter hans personlighed skiftede. han så ned mod deres hænder, da han mærkede klemmet og vendte derefter blikket på hende "du ved hvor vi skal hen.." sagde han roligt og smilte charmerende. han kunne mærke på hende hun ikke virkede så selvsikker længere. han træk hende tættere på sig og slap hendes hånd, hvorefter han lagde sin ene arm om livet på hende. Taron nussede hende kærligt på hoften og kyssede hende på siden af panden.

Joanne smilede skævt, og skulle til at svare at hun jo ikke viste hvor han bode, men så gibbede det svagt i hende. Hans berøringer var så følsomme, og hun blev rystede næsten af en følelse hun ikke kunne placere. Hun lagde sin egen arm om hans ryg, og stillede sig på tæer for at kunne kysse ham på kinden. De kom ud af dreje-døren, og ud på parkeringspladsen. Den var næsten fyld med biler, men der var alligevel ikke så mange biler, som der havde været mennesker. De gik hen på et fortov, og så satte hun tempoet ned til et hyggeligt slæntre-trav.

//det var hjem til hende de skulle Oo//

Taron smilte skævt, han hun kyssede ham på kinden og nød kysset. han så lidt på hende og fulgte blot med ud af centeret. han så lidt rundt på folk der gik forbi dem og nussede hende forsat blidt på hoften. han kyssede hende igen på siden af panden og smilte glad "hvad så smukke hvor bor du henne?" spurgte han blidt mod hendes øre og klemte hende blidt mod sin side.

//soory det blev så kort det skal nok blive bedre//

// Sorry, og længden gør ikke noget :3

Joanne smilede svagt, og trak ham med hen af fortovet. "Lige herhenne," svarede hun kærligt og klemte blidt hans hånd. Det var smart at bo så tæt på et center, for så kunne man nemt handle stort ind. Og så var det her et af de steder man kunne finde på at sætte sig med en stor is, og se på alle de mennesker som løb forvildede rundt for at finde de ting de skulle bruge. Det var ret så sjovt. Og man kunne også finde på sjove navne til folks erverv. Hun trak tankerne tilbage til den skønhed som stod ved hendes side, og som faktisk var på vej med hende hjem.

//godt godt//

Taron nikkede kort og så lidt rundt på husene eller lejlighederne "okay..." sagde han blot og så sig lidt tilbage. han vendte igen blikket på Joanne og tænkte lidt over hele siturationen "Joanne.. hvorfor kom du egentlig hen til miit bord i caféen?" spurgte han og prøvede at lyde nysgerrig. han slap hende stille og strækte sig lidt, hvorefter han tog hendes hånd og klemte den blidt. han syntes faktisk det var lidt utroligt hun ikke reagerede på hans kolde hud, som de fleste mennesker ville. da vampyr hud var var kold som is, men det gjorde ham nu ikke så meget. da det jo bare gjorde det hele meget nemmere for ham at hun ikke var så nysgerrig.

Joanne kløede sig i nakken, og legede lidt med hendes piercinger. "Tja, det var vel en form for nysgerrighed." sagde hun med svagt rynket pande. Så åbnede hun en af dørende, og trak ham med op af trappen. "Godeftermiddag Joanne!" hilste en fyr som lige havde hentet avisen. "Jeg har ikke tid til at fotografere i dag Joseph!" grinede hun, og pegede på Taron. "Besøg." Han gjorde bare store øjne, og forsvandt ind i hans lejlighed. "Spøjs fyr." grinede hun, og stillede sig på tær, for at nå nøglen som lå oppe i blomsterkrukken over døren. Et smart gemmested. Hun åbnede døren, og gennede ham ind i lejligheden med et drillende smil.

Taron grinte kort af det hun sagde "nysgerrighed..ja det kan være en farlig ting..men i dette tilfælle var det jo en god ting" sagde han og fulgte med hende op af trappen. han så kort på fyren og lagde hovedet let på skrå. han vendte sit blik på Joanne igen "fotogrefere?" han ville vide hvad hun havde med ham, da det kunne ødelægge alt hvis de var meget vigtig for hinanden, men han fik spørgsmplet til at lyde meget nysgerrigt. han smilte til hende og nikkede stille. han så kort hen mod døren til fyrens lejlighed, imens han ventede på hun fik låst døren op. han så på hende og grinte lidt over hendes smil, imens han gik in di lejligheden.

"Ja, vi plejer at fotografere ting sammen. Og vi tegner af og til også sammen." forklarede hun, og hang sin jakke op. Indenunder hendes jakke, havde hun en sød, kort, hvid kjole. Hun rodede op i håret, og vendte sig ind mod stuen, men fik så et gigantisk chok, og bed sig hårdt i læben for ikke at skrige. Da hun blinkede et par gange, så hun at det var hendes kat. Hun tog den ned fra reolen og kyssede den på næsen. "Sikke et chok du gav mig," hviskede hun på den og så kærligt på den. "Taron dette er Kika, Kika dette er Taron." Hun så på Taron og sendte ham et drillende smil, hvorefter hun slap Kika som landede på benene og brummede irriteret. Hun fulgte den lille, elegante, hvide kat med øjnene. "Nå, velkommen så."