På nattlig eventyr

" Jeg tror ikke det var ham jeg kender ham" sagde hun man han mindede hende alligvel om en hun havde set før men det var ikke Dementri det var hun sikker på " skal vi forsætte?" spurgte hun ville engtlig ikke tilbage hendes hånd hvilede stadig ved sin hals

taron så på ham og smilte idt "okay..." sagde han roligt og begydnte så gå igen "ja..." sagde han kort og så frem for sig. han smilte roligt for sig selv.

Amber fulgte efter med et svagt smil på læben hun andede ikke hvor de skulle gå hen men det gjorde ikke noget hun bed svagt læben hun betragtede Taron han virkede rar og det gjorde hende munter hun glemte ret hurtigt den anden

Taron gik rolig videre og så frem for sig "hvor bor du?" spurgte han og så lidt åp hende igen med et venligt smil. han var ikke van til at være så venlig over for piger, da han charme somreglt var nok, men med hende havde han det som om det bare ville være nemmere at være venlig.

Cortez var nu væk fra sin plads, men var i alt sin pragt fuldt med de to unge væsner.
Dog i en anden skikkelse end det normale han havde, måske var han duen på gadelygten måske katten i træet,
måske en natsværmer, det vilel være sjovt at vide men ligenu tilkendtegav Cortez sig ikke.

"Hvor jeg bor?" gentog hun mere til sig selv end en engtlig ham hun smilede svagt nikkede retning af der hvor de kom fra " en smule længere nede af vejen som de gået af " længere dernede" sagde hun pegede på vejen som de havde gået hun andede ikke at de blev forfulgt men på en måde gjorde de hende rolig ikke at vide det

//Out//