Its not been long, but feels like it (Taron)

Dato : irl.
Dag : Lørdag
Vejr : Lunt
Sted : Sheria by
Tid : 22:30
Omgivelser : festlige mennesker, lukkede butikker osv.
Påklædning: sort kjole, converse og sin sorte jakke.

Jara låste dyrehandlen af, og stak nøglen i lommen på den sorte frakke. Hun snuste diskret til kraven på den og mindedes noget godt, men noget udhvisket diffust som tåge. Hun sukkede kort, og greb sin taske og begyndte at gå ned af gaden. Det var skønt vejr og hun smilede af de blide vinde der kærtegnede hendes ansigt, og bare ben. Hun havde egentlig ikke fundet ud af hvor hun skulle sove endnu, men det gad hun ikke tænke på. Hun klemte om en lille seddel i sin lomme, og smilede kort ved tanken. Den var blevet væk for hende, og hun var gået fuldstændig i panik da det skete, men hun havde fundet den igen den hvor der stod Tarons adresse og nummer. Hun gik ned af en gyde, og fik øje på tre fyre der stod lænet op af muren og snakkede. Deres snak stoppede brat da hun kom gående. Hun vendte sit blik mod jorden og fortsatte sin gang ned gennem gyden.

Taron små luntede ned af trappen fra hans lejlighed og videre ned på gaden. han havde et lille smil på læben og rettede lidt på sin hvide skjorte, som som altid stod åben i de øverste knapper. han stak hænderne i lommerne på de mærke, slidte cowboy bukser, som havde ´små huller ved det knæene. han var i godt humør hvilket han havde været i noget tid. det var noget han ikke havde været længe, men efter det lille møde med den lille uskyldige engel havde han været i godt humør. han havde endda været venlig over for alle sine ofre og dem han havde været i seng med. han var ikke sikker på om det at han havde haft sex med andre havde været nogen god idé da han meget hellere ville havde været sammen med Jara, men han havde ikke kunne finde hende og hans lyster overtog nogle gange hans gode vilje. han gik rolig ned af gaden og skulle til at dreje ned af en gade, da han fik færden af en velkendt engle duft. han stoppede op og så lidt rundt. han kunne også lugte der var et par andre væsner.

*Overse mig, overse mig, overse mig..* var det eneste hun lige kunne tænke på, da hun gik forbi de tre fyre. Hun så stift ned i den grå asfalt, og sank en klump hun havde haft i halsen. Hun mærkede en hånd gribe fat i sit ærme, og så lige op i to stålgrå øjne "slip.." sagde hun lavt, og blev overrasket over at hendes stemme lød så spag. Fyren der havde fat i hende grinede bare og pressede hende op af muren. Han sagde et eller andet til de andre, og hun nåede ikke rigtig at opfange hvad det var "Slip mig så sagde jeg!" hvæsede hun vredt, og jagede et knæ op mellem fyrens ben så han sank sammen med en klynken. Men de andre to var hurtigere en af dem løftede hende, som vejede hun ingenting. Hun mærkede en hånd over sin mund, den var ikke kold så det måtte være dæmoner, mennesker var de ihvertfald ikke. Og dog, opfangede hun noget svagt, der duftede af vampyr, det var ikke nogen af fyrene det var noget andet.

Taron hørte Jara's stemme, men kunne høre hun nok ikke var helt okay og skyndte så sig derfor hurtigt omkringe. han snuste dybt ind og gik efter duften af engel. han stansede ved gyden og så hen på dæmonerne og Jara. han havde genkendt Jara med det samme og kunne mærke en stor vrede fylde ham, da han så dæmonerne havde fat i hende. han havde dog fået et lumsk og overlegent smil på læben og gik ind i gyden "godaften" sagde han koldt og så ondt på dæmonerne. han havde med vilje lodet sine vampyr instinkter til at tage lidt over, da han var sikker på ahns å var stærkere, men det brtød også at hans øjne var blevet helt røde.


//krea forsvandt lige fuldstændigt Oo//

Jara sprællede irriteret, og forsøgte at få dæmonen til at sætte hende ned, men der var for lidt plads i gyden til at kunne folde sine vinger ud. Hun holdt dog op da hun hørte en velkendt stemme "Taron?" hviskede hun, og drejede sit ansigt lidt mod hans stemme. Selvom han så ganske skræmmende ud lyste hun alligevel op i et lille smil, og kunne mærke den velkendte varme i brystet. Men bekymringen var som et slag i ansigtet for han var jo kun en? Hun fornemmede at hun blev sat ned på jorden men alligevel blev holdt fast.
Dæmonerne vendte sig mod ham, mens den ene af dem forsøgte at hale kammeraten der havde ligget krøllet sammen på jorden op og stå. Ham der havde ligget på jorden virkede vred og så hen på Taron med sit kolde grå blik "smut vampyr.. find et andet bytte" hvæsede han irriteret.

//det går nok, det lider jeg også af nogen gange :D//

Taron hørte Jara hviske hans navn og igen havde han det som om han kunne mærke sit hjerte slå igen, men han lod sin opmærksomhed være på dæmonen der sgade noget til ham. han lagde hovedet svagt på skrå og smilte koldt "jeg er ikke ude efter noget bytte...men den engel kan i godt holde jer fra og tro mig hvis i ligger jer op mod mig vil i hurtigt fortryde det" sagde han med en lille væssen og det var tydeligt at høre på ham at han mente hvad han sagde. han var ligeglad med at de var flere en ham. det gjorde ham intet, for han havde prøvet før at han skulle imod 5 dæmoner, så det skulle jo nok gå. en af de få ting han kunne lide ved vampyr racen, var netop en af de stærkeste racer og nærmest helt umulige at slå ihjel eller bare skade på nogen måde. hvor dæmoner var svære at dræbe, men nemme at skade så meget at de intet ville kunne stille op.

Jara så kort rundt på dæmonerne, men sagde ikke noget. Det var nok bedst at lade Taron føre ordet så hun ikke kom til at sige et eller andet dumt. Dæmonerne så ud til at overveje det, og en af dem var åbenbart blod dæmon for han havde allerede kløerne ude fra sine knoer. Jara sank stille og stod stille, mest af alt for ikke at provokere nogen. Så slap dæmonen hende alligevel, og så på Taron "fint.." fnøs han irriteret og nikkede til de andre to, og gik ud af gyden. Jara tøvede ikke et sekund, men styrtede direkte over og lagde armene om Taron, og gemte sit ansigt ind mod hans brystkasse, og snusede den gode trygge duft af ham helt ned i lungerne "tak" hviskede hun, og rystede lidt for hun havde i sin fantasi set det der måske ventede hende, og det havde skræmt hende.

Taron ventede tålmodigt på dæmonens svar og grinte stille da dæmonerne så gik. han lagde med det samme sine arme om Jara, da han løb hen til ham og kyssede hende blidt i håret "du behøver skam ikke takke" sagde han blidt og lukkede sine øjne hårdt sammen. han kæmpede lidt for at komme af med de røde øjne igen, men fik dem så væk og kyssede derefte Jara i håret igen. han ahvde virkelig savnet hende og det var noget han tydeligt kunne mærke nu hvor han kunne mærke hende tæt på sig igen "er du okay?" spurgte han, da han ville være helts ikker på dæmonerne ikke havde gjort hende noget. han ville med det samme løbe ftere dem og dræbe dem alle sammen, hvis du bare så lidt som ahvde tget et hår far hende.

Jara mærkede de små kys mod sit hår og smilede glad, hun havde savnet ham selvom der ikke var gået lang tid siden de var mødtes første gang. Hun slap ham ikke, men så lidt op på ham med sit blå blik og nikkede "ja de nåede knap nok at gribe fat i mit ærme før du stod her, hvor var du egentlig henne? Var du lige ved siden af eller sådan noget?" spurgte hun undrende. Det var nok for hende at han bare var der, det kunne hun leve længe på vidste hun, selvom hun havde tænkt på ham næsten hver eneste dag siden sidst. Dæmonerne undrede sig nok, tænkte hun og smilede lidt af det. Hun så på ham og smilede og stillede sig på tær og kyssede ham på hagen, som et lille tak siden han sagde at hun ikke behøvede at sige det.

Taron så ned på hende og smilte blidt tilhende "godt...hvad jeg lavede tjo jeg ar lige på vej ud for at finde nogle mennesker at være sammen med...så kunne jeg dufte dig nærmest lige da jeg kom ud af min lejlighed også fandt jeg dig i kløerende på de grådige væsner" sagde han med et lille grin og betragtede hende. han syntes hun var lige så smuk som sidst og hvis ikke meget smukkere. han havde jo haft hende i hovede siden de havde mødt hinanden og han havde på intet tidspunkt glemt var dejligt det havde været at være sammen med hende. han var ret ligeglad med hvad dæmonerne syntes om at en vampyr havde reddet en engel, men han var bare glad for at disse dæmoner havde gevet op med det samme, da han helst ikke ville op at slås foran Jara. han mærkede det lille kys og nød det. han havde savnet at mærke hendes finde blide læber mod sin hud igen.

Hun smilede sødt tilbage, og lyttede. Hun slap blidt grebet om ham og tænkte lidt "det var heldigt.." sagde hun og smilede lidt "men jeg skal ikke holde dig tilbage hvis du skal ud" sagde hun stille, for hun ville ikke besvære hans aften, for hun følte det som om hun allerede havde været besværlig nok, men det lå jo til hende, hun var jo så pokkers klodset. Med et kom hun i tanker om den fatale fejl at hun stadig ikke havde fundet ud af hvor hun skulle sove den nat, og bed sig i læben så kunne det være hun skulle sove ude igen, og det var ikke lovende efter den oplevelser med dæmonerne. Hun så på ham igen, og måtte trække vejret stille og roligt, for det var som om han tog pusten fra hende når han stod så tæt på. Han var lige så køn som sidst, havde vampyrer da aldrig morgenhår? Hun smilede lidt af tanken, men kunne ikke forestille sig Taron med morgenhår.

Taron så på hende og nikkede stille. han rystede så hurtigt på hovedet efter "nej...jeg skal ikke ud...eller jo, men det er ligemeget nu..jeg vil hellere være sammen med dig" sagde han, da han ikke havde noget brede at tage sig til end at være sammen med hende, for hun var den eneste han gad at være sammen med og nu når de jo allerede var sammen igen. han havde egentlig intet imod at indrømme det over for hende, for han holdte jo meget af hende. han slap hende stille, men tog så hendes hænder og løftede dem op i luften, imens han betragtede hende "hvor er du bare smuk" sagde han og smilte varmt tilhende, hvorefter han ømt kyssede hende på mundne. han kunne mærke et lille sus igennem maven og nød virkelig at mærke hendes læber igen.

Jara så på ham og lagde hovedet lidt på skrå, og blev lidt genert af hans ord, og smilede varmt til ham "jeg skal ikke noget, så jeg vil gerne være sammen med dig" sagde hun og grinede lidt. Hun ville hellere end gerne tilbringe tid med Taron, hun havde siddet med hans nummer i hånden og stirret på telefonen, men havde så opgivet at ringe på grund af dårlige undskyldninger, fordi hun var genert og garanteret ikke kunne sige noget ordentligt i røret, men hun havde savnet ham grueligt og var overlykkelig for at se ham igen. Hun så lidt på sine hænder da han løftede dem og rødmede lidt "tak, men ikke lige så smuk som dig" hviskede hun, og mærkede hans læber mod sine egne. *hvis jeg døde nu, ville jeg dø lykkelig* tænkte hun smilende, og kyssede ømt med. Hun lukkede sine øjne, og flettede forsigtigt sine fingre ind mellem hans.

Taron kyssede hende ømt og trykkede hende forsigtigt op af muren. han flettede sine fingre indmellem hendes og nød at kunne mærke hende igen. han stilte sig helt tæt på hende og lod stille sine hænder køre ned af hendes arme og videre ned af hendes krop, til hendes hofter. han nussede hende blidt på hofterne og videre om på bagdelen. han kunne ikke rigtig lade være med at røre hende, da han virkelig syntes hun var noget specielt og en skønhed over alle granser. han slap så stille kysset og kyssede med små blide kys ned til hendes øre "jeg syntes du er den smukkeste person jeg har set" hviskede han kælene ind i hendes øre og nappede hende helt forsigtigt i øre flippen.

Jara smilede igennem kysset, og nød at mærke hans kolde læber mod sine igen, det var nok noget af det bedste der fandtes. Hun fornemmede godt muren mod sin ryg, og lagde sine hænder om nakken på ham, og nussede ham lidt i håret, og nakken på samme tid. Han nød den blide nussen, og lukkede sine øjne. Hun slap kysset da han gjorde og nød de små kys, og rødmede lidt af den han sagde "hvor er du sød.. tak" hviskede hun til svar, og smilede stille. Hun fniste stille da han nappede hende i øreflippen "det kilder" sagde hun og tog sin ene hånd ned og prikkede ham blidt i maven, men lod derefter den hånd hun havde prikket ham med stryge blidt ned over det sted på maven hun havde prikket. Hun lod sin hånd glide op i hans hår og åbnede sine øjne, og kyssede ham på kinden.

Taron smilte lidt af det hun sagde "selv tak" hviskede han og lyttede til hendes fnisen, hvorefter han kyssede hende ned af halsen´imens han lyttede til hendes stemme. han lavede en lille lyd da hun prikkede ham og grinte lidt efter "ikke prikke smukke" hviskede han og nussede hende blidt op af ryggen. han nød at mærke hendes fingre mod sin mave og havde virkelig savnet at mærke dem. han så lidt på hende og nød kysset "skal vi tage ud i byen...eller vil den søde engel her med mig hjem?" spurgte han nysgerrigt og strøg hende blidt over håret. han boede jo ikke så langt væk, så de kunne jo lige så godt tage hjem til ham.

Jara grinede lidt af den lille lyd han udstødte "undskyld.." sagde hun smilende. Hun nussede ham lidt på maven, mens hun lyttede til det han sagde og nød at han nussede hende. Hun lod til at overveje det "hjem til dig.. hmm.. tør jeg mon det" sagde han drillende, og nød det blide strøg over håret "det går an på om du havde glædet dig til at komme ud, eller om du hellere vil sidde derhjemme sammen med mig" sagde hun smilende, og så lidt på ham. Gud hvor havde hun savnet ham, det var lige til at blive ør i hovedet af, hun måtte altså tage at ringe lidt mere for fremtiden. Hun ville have ham tæt på, mærke hans hud under fingrene og hans stemme i sit øre, og ingen andres.

Taron grinte stille og rystede bare stille på hovedet af hendes undskyld. han nød at blive nusset på maven som altid og kyssede hende blidt på halsen. han træk vejret dybt ind, så han tydeligt kunne dufte hende søde engle, hvorefter han slippede stille op af hendes hals "ja tør du det?..jeg kan jo finde på hvad som helst" hviskede han kælent i hendes øre og nappede hende helt forsigtigt i øreflippen. Taron trykkede blidt Jara tættere ind til sig og nussede hende op af ryggen "jeg har kun glædet mig til at skulle være sammen med dig igen.. jeg er ligeglad hvor vi er..bare du er der så skal det jo nok gå" hviskede han kærligt mod hendes øre og rettede sig ens mule op, så han kunne betargte hendes ansigt.,

Jara smilede lidt og nød kyssene på sin hals, og fik gåsehud da han slikkede op af hendes hals "det ved jeg, men jeg vælger at tage chancen" hviskede hun drillende, og nød at have ham så tæt på. Hun nappede ham blidt i underlæben, og smilede skævt "det er godt, så har jeg ikke været den eneste der har glædet sig.. jeg vil gerne se hvor du bor" hviskede hun tilbage i samme kærlige tonefald, og nød at blive nusset. Hun gav ham et lille kys, da han rettede sig op igen, og smilede varmt til ham. "Men du fører an, for jeg ved ikke hvor vi skal hen" sagde hun og grinede lidt. Hun havde savnet ham utrolig meget, og holdt på at når de igen skiltedes måtte hun altså huske at ringe til ham. Hun tog hans hånd, og nussede den blidt.

Taron smilte skævt og kyssede hende igen ved halsen "okay..lyder godt" sagde han stille. han mærkede godt det lille nap i læben og grinte lidt over det, hvorefter han trykkede hende ind til sig "hvordan kan man andet en at glæde sig til at være sammen med lille dig" sagde han drillende, men mente hvad han sagde. for han havde virkelig savnet hende og glædet sig til at se hende igen. han flettede stille sine fingre ind mellem hendes og kyssede hende på panden. han træk hende så med ud af gyden "kom med smukke" sagde han og gik mod døren til lejlighedsblokken

Jara nød kysset, og så op på ham med et lille smil. Hun lyttede og nød bare at tilbringe tid med ham igen "jeg kunne sige det samme om dig.. men du er ikke så lille.." sagde hun og grinede lidt. Hun havde dog et eller andet sted på fornemmelsen at han mente det, for han virkede glad, og ikke helt så udsultet som sidst de havde mødtes. Hun nød kysset på sin pande, og flettede fingrene sammen med hans. Hun lod sig trække med, og smilede til ham mens de gik. "Kommer.." sagde hun smilende. Egentlig kunne hun ikke se hans lejlighed for sig, men glædede sig alligevel til at se hvordan han boede. Hun så lidt på bygningen, og betragtede døren som hvis den havde fortalt hende hvordan Taron boede, men det gjorde den desværre ikke.

Taron grinte lidt af det hun sagde og rystede til på hovedet "ar..lille er jeg jo nok ikke" sagde han mest til sig selv, men så jara kunne høre ham. han stopppede ved døren til lejligheds blokken og fik låst den op, efter lidt bøvlen med nøglen. han hadede virkelig låste døre og nøgler, men det var nu smart nok så der ikke kom nogen ind og stjal noget. han åbnede døren og træk englen med ig ind og videre op af trappen. det var egentlig et ret uselt sted. vækkende trangte meget til en omgang maling og det ville heller ikke skade med lidt renuvaring, men det hele holdte da. Taron stoppede så øvest for trappen ved den allersidste dør "nu har jeg boet her i omkring et halv år... men jeg har endnu ikke fået sådan rigtig nogle møbler ind i min lejlighed" sagde han lidt undskyldende, da han selv syntes hans lejlighed var virkelig uinteressant og meget kedelig. han fik åbnet dørn og holdte den får jara "velkommen til mit ydmyg hjem" sagde han høfligt. gangen så meget enkelt ud og det lignede faktisk en lejlighed hvor man lige var flyttet ind. man kunne se ind i stuen at der var hvad der nu var nødvendigt i en stue, men det så ikke ud som om at det var et sted Taron brugte meget af sin tid. man kunne også lige se et vindue der inde fra hovedøren, hvor man kunne se en række billeder stå i vindue's karmen. det var nok noget af det eneste der gav hjemmet rigtig personlighed.

Jara smilede bare af hans lavmældte kommentar der virkede mest hentydet til sig selv, dog kunne det godt misforstås nu hun tænkte over det. Hun rødmede svagt og så på ham, og betragtede hans nærmest krampagtige måde at låse døren op på. Hun smilede lidt af det, men sagde intet, lagde bare en hånd mellem hans skulderblade, og kærtegnede det kort med tommelfingeren. Hun fik dog ikke lov til at se på facaden i længere tid, da han pludselig trak hende med ind og op af trappen. Hun lod kort blikket glide hen over den krakelerede maling, og blev nærmest trist ved synet, der var ingen grund til at lade bygninger stå og nærmest rådne op.. de kunne da ikke gøre for det? Hun havde det med at give ting en personlighed, eller et liv hvis man kunne sige det på den måde, hun tænkte på dem som var de mennesker. Ligesom med dyr. Hun lyttede da han begyndte at snakke, den der kurrende stemme som hos en kælen kat der charmerede selv den mest stramrøvede tante. Hun smilede skævt ved tanken "Det har du jo heller ikke rigtig brug for.. hvis du gad kunne du sove i loftet som Dracula" drillede hun, og trådte indenfor og lidt ind så Taron også kunne komme ind uden at hun fyldte det hele "Jov tak" sagde hun og smilede til ham. Hun var hurtigt ude af gangen og inde i stuen, hvor der så ud til at være mest inventar. Hun lod sit blik glide rundt endnu en gang, og standsede ved billederne i Tarons vindueskarm. Hun lagde hovedet på skrå, som fik det hende til at se bedre. Hun vendte sig om mod ham "Her er meget.. tomt, men jeg gætter at du nok ikke holder meget til her?" spurgte hun og smilede varmt til ham. Det var ikke unormalt, mange unge elskede at crashe hos andre.

Taron havde det som om han stadig kunne mærke Jara's hånd mellem sine skulderblade, selvom de var kommet helt op til hans lejlighed. han betargtede den lille engel, da hun gik ind i lejligheden "når ja... jeg tror nu ikke jeg vil være oppe på loftet.. så hellere stene tv hernede" sagde han med et lille grin og gik ind, hvorefter han lukkede døren. han så lidt efter hende, imens han tog sine sko af og gik efter hende bagefter. på billederne var der forskellige folk på. det menede om familie og venne billeder. Taron så lidt på den lille engel og lagde armene om livet på hende "jeg er her ikke så tit nej... jeg kan bedst lide at være på clubber.. og nu når jeg ikke rigtig har brug for søvn, behøver jeg ikke rigtig være her" sagde han og begyndte at kysse hende op af halsen.

Jara grinede lidt "dovne dracula" mumlede hun drillende, og pegede lidt på ham før hun igen så sig lidt om. Hendes øjne søgte igen mod billederne, var de fake, eller var de virkelig familie billeder? Hun så lidt på ham igen da han kom hen til hende, og lagde hænderne på hans brystkasse da han lagde armene om livet på hende. "Det må være.. nemt at blive rastløs på den måde.." sagde hun tankefuldt, og nød kyssene på sin hals, og strakte sin hals lidt så han kunne komme til. Hun smilede let, og kørte sin ene hånd op i hans hår, og nulrede det om sine fingre. Hun nød kulden der omringede hende da han stod tættere på. Hun kyssede ham blidt i tindingen og nussede ham tankefuldt i håret "mm.. det føles som hundrede år siden jeg så dig sidst.." hviskede hun åndeløst, og lukkede sine øjne på klem og tog en dyb indånding.