Flimmer.. Ikke hjerte flimmer denne gang.. (Panda)

Tid: Aften = 21:23
Omgivelser: Ingen selvfølgelig.
Vejr: Frost og svagt snevejr.
Sted: Ved vandkanten.
___

Joanne betragtede sin hånd, med de behårede hansker. Men det var dog ikke dem som tiltrak hendes opmærksomhed. Det var sneen som hang i trådene. Hun rynkede panden. *Er det allerede begyndt at sne?* Godt nok var det iskoldt, men sne? Hun kunne ikke lade være med at smile lidt, og snøftede en gang. Hun var blevet utrolig forkølet efter at have rendt rundt om natten i natkjole. Det havde altså også være en virkelig kold aften, men hun havde alligevel taget udenfor for at se på stjerner. Det fimrede svagt for hendes øjne, og det mindede hende om at hun burde tage hjem og få noget varmt at spise. Men hun hadede suppe, så hun havde brug for tiden så hun kunne finde på hvad hun skulle spise...

Pandora kom langsomt gående ud fra skoven, og et let suk undslap hende's læber. Hun så op mod himlen og havde endnu ikke opdaget Joanne. De svage små drys fordelte sig i hende's hår og smeltede langsomt. Hun smilte stille og så rundt med et svagt smil. Kort efter opdagede hun Joanne, men sagde dog intet.

Da Joanne kort efter satte sig i bevægelse igen, opdagede hun Pandora. Da hun allerede kendte hende var hun venlig stemt, men det undrede hende alligevel at finde hende herude. Og det var kort sagt også et stykke tid siden de havde set hinanden. Joanne løftede hånden i en venlig gestus, og skulle til at sige noget, men stoppede. Der var noget ved hende hun ikke havde lagt mærket til før. Og så gik det op for hende hvad det var, og hun stivnede midt i bevægelsen.

Pandora så hen på Joanne og gik nogle få skridt over imod hende, med et lidt bredere smil på læben end det hun havde haft før. Hun stoppede op da hun så at Joanne stoppede bevægelsen, og lade undrende hovedet på skrå. Kort betragtede hun hende, men undrede sig dog stadig over hvorfor hun var stoppet i bevægelsen og kunne ikke tro den tanke der hurtigt løb igennem hende's hovede.

Joanne sank en gang, men blev så langsomt forvandlet tilbage til den normale Joanne. Genert men åben og meget venlig. "H.. Hej Pandora." Hendes stemme lød næsten som den plejede, og hun håbede bare at Pandora ikke ville lægge så meget i det. "Godt at se dig igen." sagde hun og kløede sig i nakken. Hun skuttede sig diskret, pga. en kulde som lige pludselig gavede om hendes knogler.

Pandora blev dog stående lidt, inden hun gik endnu nogle skridt hen til hende og satte sig ned lidt fra hende. ''Hej Joanne'' sagde hun og smilte skævt. Hun havde godt opdaget at hun ikke var helt tryg ved det, men ville ikke rigtigt tænke så meget over det, selvom hun stadig undrede sig over det. Svagt rystede hun på hovedet, og så kort ud over det klare vand.

Joanne satte sig tøvende ned ved siden af hende, dog alligevel næsten to meter væk. Hun havde fået en ret dyster tanke omkring Pandora, og hun havde en følelse af at hun havde ret. Hvis man en gang havde set en, så så man det altid. Det var skønheden. Der var noget over det... Hun sendte Pandora et svagt smil, og betragtede vandet som sjovt nok ikke var frosset til is endnu. Det var ellers under nul grader, så det var bare et spørgsmål om tid.

Pandora kunne ikke holde sit sprøgsmål tilbage, og endte til sidst med at spørge ''Hvad er det du bekymre dig sådan for?''. Hun så på hende, med et skævt smil. Altså, hun havde ikke tænkt sig at gøre hende noget. Det ville hun ikke, for hun kunne godt lide Joanne. Hun var ikke som alle andre vampyre sikkert var. Ingen menneske blod.

Joanne rødmede ikke så tit, men det gjorde hun nu. Det her var lige hvad hun havde frygtet, men selvfølgelig spurgte hun. Hun prøvede at kvæle en hysterisk fnisen, men det gik ikke så godt. "Tja.. Jeg mødte en... fyr, her den .. anden dag og... Tja han.. drak så.. mit.. blod." Hun kløede sig på næsen, og viste ikke rigtigt hvordan hun skulle fortsætte. Tænk hvis hun tog fejl... Joannes hjerte bankede hurtigere end normalt.

Pandora så først lidt underligt på hende, som om hun ikke troede hende men det ville hun jo godt. Problemet var bare at hun ikke vidste hvad hun skulle sige. ''Drak dit..Blod?'' spurgte hun og kløede sig kort på hånden. Hun ville helst ikke have at Joanne skulle opdage sin race, da det sikkert ville gøre at hun ville blive bange for hende eller noget der lignede.

Pandoras usikre tone gjorde Joanne nervøs. Havde hun alligevel talt over sig? Nej, hun var sikker. "Jeg tænkt bare... Du er vel ikke en.." Det gik op for Joanne at hun virkelig ikke havde lyst til at sige ordet, og så blev hun med det samme rigtig forfjamsket. "Det er jo ikke fordi jeg er bange eller noget, eller vil have at du drikker mit blod, eller noget!" udbrød hun mumlende, og kløede sig på halsen, der hvor hun stadig havde plaster på for at skjule skorpen som efterhånden var kommet på såret.

Pandora så på hende og sukkede. ''Nej, det vil jeg ikke..'' mumlede hun og bed sig i læben. Hun ville aldrig bide hende og drikke hende's blod. Det var slet ikke hende. Det var sjældent hun gjorde det ihvertfald, men hun drak jo ikke bare sådan fra mennesker. Hun mente ikke bare fordi at de var dødelige og svage at de skulle dø. De var jo helt uskyldige mennesker der fortjente at leve dere's liv så længe de havde chancen til det. ''Og jo.. Jeg er en vampyr og jeg er bestemt ikke stolt af det!'' sagde hun og smile skævt. Det havde hun aldrig været, og ville sikkert heller ikke blive det så længe hun levede eller hvad men nu kunne kalde det?

På trods af hendes forfjamskede humør, bredte der et rolig smil over hendes læber, og krammede Pandora. "Jeg skulle bare lige vide det. Men... tak.." Hun var glad for at vide at Pandora ikke havde lyst til at drikke hende blod. Det ville være lidt uhyggeligt at være sammen med en person som kunne hoppe på en hvert sekund. "Du skal altså ikke være ked af at være vampyr. De kan vel ikke gøre for det? Det er vel ligesom folk som spiser køer og får?" Joanne var vegetar, da hun syntes at det var barbarisk at spise kød.

Pandora smilte og krammede også hende igen inden hun slap det igen. ''Du er velkommen, men du skal bare lige vide at jeg ikke bare lige sådan drikker blod fra mennesker.. I tilfælde af at det skulle ske er det meget sjældent'' sagde hun og nikkede lidt. Hun trak lidt på skulderen, men vidste godt hvad hun mente med det. ''Ja, du har vel ret''. Et lille smil bredte sig på hende's læber og hun begyndte så godt at blive gladere end før.

Joannes ansigt var efterhånden blevet fordejet i et kæmpe smil, og nu begyndte det at blive spændene. Hun søgte altid ny viden, og hun elskede når det var mærkelige ting. "Hvad mener du med at du ikke drikker menneskeblod? Det troede jeg at alle vampyrer gjorde." Hun rynkede svagt panden, men smilede så lidt. Hvad drak de så? Benzin eller noget andet sygt?

Pandora betragtede kort vandet, inden hun igen så over på hende og lyttede til hvad hun sagde. ''Joh, men det er sjældent jeg gør det.. Jeg drikker fra dyr, da jeg ikke synes uskyldige mennesker skal dø'' sagde hun og var helt ærlig. Dyrene var lette at dræbe, selvom man også kunne se den store frygt i deres øjne som hos menneskerne når de var ved at blive drænet for blod.

På en måde gjorde det bare Joanne mere glad. Så lignede hun bare de mennesker som spiste kød, men meget bedere. De mennesker som var altædende gjorde det fordi de havde lyst, men Pandora gjorde det fordi hun blev nød til det. De kunne jo ikke leve uden blod, om det så var menneskeblod eller dyreblod, havde Joanne lige fundet ud af, kunne det så være lige meget. "Det lyder okay." sagde hun og kløede sig i panden. Hun så ikke selv dyr som væsner som bare skulle spises, så derfor var hun vegetar. Hun var heller ikke helt vild med kød, så det passede hende fint.