hvor føre vejen hen (zack)

Dato : 29-9-10
Årstid : efterår
Dag : mandag
Vejr : vindstille og lunt
Sted : lidt udenfor hovedekvarteret, og inde i hovedekvarteret
Tid : 23.00

viol, havde fundet en rolig lille sti hun ikke havede gået af før, hun tog lejligheden til at bruge sin velfortjænte ferie, til at udforske sheria, lidt. hun stoppede op da hun hørte stemmer i det fjerne. *hvad sker der?..* hun gik tættere på og faldt over et hovedekvarter, *hvad laver de mon.... og hvorfor bære de alle våben* hun si rundt, og tænkte, hun gæmte sig for ikke at blive taget..

Zack gik rundt udenfor hovedkvarteret med nogen af dusørjæger-soldaterne og grinede og talte med dem, men han så en person rende rundt og derefter gemme sig, så han gjorde med en håndbevægelse tegn til at mændene skulle være stille, hun var bestemt ikke dusørjæger, dusørjægerne var meget meget mere proffesionelle, han trak en bowiekniv og sneg sig stille og roligt om bagi hende og lagde kniven til hendes strube og skulle til at skære hendes strube over, da han opdagede det var et menneske, hans soldater havde gemt sig rundt omkring hende for hun ikke kunne stikke af, det kunne hun jo godt nok ikke se for de havde kamofleret sig.

hun stod stille, var nysgærrig for hvad de lavede. men stivnede da hun kunne mærke noget koldt mod hendes hals,det var noget skarpt, som refleks lagde hun hovede tilbage, hun stor stille, og hendes vejrtrækning, var dyb men rolig. hun spurgte forsigtigt, "h... har jeg gjordt noget forkert?" hendes stemme var ydmyg, og hendes blik viste at hun var bange.

Zack pressede kniven hårdere mod hendes hals, vis han pressede den lidt hårdere mod hendes hals ville han skære hendes hals over så nemt som ingenting. "Du har set for meget!" konstaterede Zack og fjernede kniven fra hendes hals og rejste hende op og skubbede hende forand sig ned mod lejren, soldaterne gik ude på siderne af hende, med deres geværer og pegede på hende, de havde kamoflace maling i ansigterne, og militærtøj på, de virkede kolde og morderistiske, ingen sagde en lyd, da de førte hende ind i lejren, selvom folk kiggede hånligt på hende.

kun kunne mærke den ubehagelige slaks smærte. hun sagde indet, men så på ham da han skubbede hende, hun rystede stille på hovedet, og sukkede. *hvad er det her nu for noget rod jeg har rodet mig selv ind i... men, hvorfor dræbte han mig ikke da han havde muglighed for det.....* hun fulte roligt meed uden at sige noget, bare tænke. hun strittede ikke imod...