Har aldrig rigtig været kristen, hvad med dig Chace?

dato: irl
tid: 23.53
sted: på toppen af altaret
vejr: det regner kraftigt
omgivelser: altaret, kirkebænkende, ovlet og en statue af den korsfæstede Jesus
-----------------------

Jake lå afslappet på toppen af det store træaltar i den ene ende af kirken, hans mørke øjne gled ned på de små kirkebænke under ham, hvor følte man sig mægtig som man lå her, nu kunne han bedre forstå hvorfor gud havde gjordt som han gjorde. Han bed tænderne sammen om det æble han havde i hånden og tog en stor bid som han gumlede højlyt på. Jake havde søgt ly her på grund af regnen og de vampyre der åbenbart havde ment at han så delikat ud. hans blik gled hen på en statue på væggen af den korsfæstede Jusus Kristus hængende på et trækors, statuens øjne stirrede tilbage på ham med kolde, døde men også sørgmodige øjne, Jake gav et hånligt fnys fra sig mens han kiggede væk "pivskid" begyndte han og tog en bid mere "så slemt kan det da ikke være at hænge der" afsluttede han stadig med en bid æble i munden.

Chace skubbede til den brede træport som næsten lydløst åbnede sig for ham så han - gennemblødt som han var - kunne søge ly i 'guds hus'. Det var der ihvertfald nogen som kaldte kirken, men personligt troede Chace ikke på det, da det efter hans mening var noget naivt sludder, men folk skulle jo også have noget at tro på, så hvorfor ikke give treenigheden en fair chance? Han lod dørene glide i med et lille smæk og rystede på hovedet for at få vandet ud af det rødlige hår som i øjeblikket bare hang ned foran den ene halvdel af hans ansigt. *Forbistrede regnvejr* tænkte han men fortsatte dog i en afslappet gang, op af kirkegulvet som gav små lyde fra sig hver gang hans små skohæle blidt ramte det. Han så sig lidt omkring i det store rum, og lod blikket hvile ved en ung fyr som sad på toppen af træalteret. Han havde ikke regnet med at møde nogen her, da han bare havde søgt ly for regnen, men dette skulle nok blive interessant. "Hej" sagde han venligt men viste ikke noget i nærheden af et smil. Hans pokerfjæs var der stadig og han standsede ved en af bænkene og satte sig roligt der med benene over kors, hvilket matchede den ophængte Jesus. Chace holdt skam øje med den fremmede fyr da han havde en mistanke om at han kunne være et væsen af en art.

Jake kløede sig lidt i nakken ved synest af den anden fyr der lige var kommet ind, han var menneske, hans lugt afslørede ham. Han stirrede koldt ned på ham som om han ikke helt havde opfattet ham endnu, men tog så endnu en bid af sit æble og lænede sig lidt mere bagover inden han svarede "hey". han lå nu med lukkede øjne oppe på altaret men lod sig ikke nare, selvom hans øjne var lukkede var alle hans andre sanser i fuld gang. for sit indre blik studerede han den fremmede som han for få sekunder siden havde brændt ind i sin hukommelse, der var noget ved ham der vidste mere end andre mennesker også synes Jake at kunne lugte noget vampyr i ham, kunne hans evne være at skjule hvad han var? nej så ville Jake ikke havde bemærke vampyr lugten overhovedet, med mindre han var ustyrligt dårlig til at kontrollere sin evne altså.

Chace slikkede sig over tænderne med tungespidsen da den anden svarede ham og han strøj langsomt pandehåret tilbage fra sine mørkeblå øjne. De skinnede mens han stille betragtede den afslappede skikkelse på toppen af træalteret, og han vendte roligt blikket væk efter nogle sekunder. Hvor var her bare stille? Bortset fra den fremmedes gumlen på æblet var der ingen andre lyde i kirken og Chace lod sin opmærksomhed glide fra korset til sit armbåndsur som viste 00:00. Midnat. Vampyrenes tid og nu faldt tanken på hvad den anden fyr mon var. Menneske eller noget andet snask? Tja måske, men samtidig var der en stor sandsynlighed for at han var af en anden race hvilket fik Chace til at holde alle muligheder åbne. "Har man søgt i ly for regnen?" spurgte han med en kontrolleret ro i stemmen men stadig et spørgsmål i undertonen. Antydningen af et smil viste sig på hans læber og de spidse hjørnetænder blev igen kærtegnet af tungespidsen.

Jake skuede over mod den fremmede med et lettere ligegyldigt blik mens han fortsatte på sit æble, hans blik ramte de skarpe hjørnetænder og det fik ham til at grine en smule men dog ikke særlig højt *så er han vampyr?* tænkte han men ombestemte sig *nej han er menneske* jake satte sig op og stirrede med et ondt smil ned mod den anden fyr "ja" begyndte han men besluttede sig for at fortsætte "og de bæster der ellers lurer derude" han bar stadig et stort overlegent smil mens han besluttede at finde ud af mere om dette menneske "det er ellers nogle fine tænder du har" afsluttede han og gumlede videre på sit æble.

Chace så hans onde smil og smilte afslappet tilbage igen, men smilet var kilometer fra hans øjne som stadig var kolde og rolige. Han svarede ikke på det første den fremmede sagde, men så blot på ham med et ligegyldigt blik. Det overlegne smil fik ham til at trække på smilebåndet, og han blev lidt overrasket over det den anden sagde, men viste det ikke "godt observeret" sagde han blot og så på alteret som fyren lå på.

Jake lå stadig tilbage lænet med lukkede øjne, den fremmede fyrs stemme rungede igennem kirken selvom han ikke snakkede betydelig højt. Han blev færdig med sit æble og smed det fra sig ud over altaret, men før det havde ramt jorden var han selv landetelegant på ryglænet af bænken bag ved den fremmede skabning, han fylte sine lunger med menneske lugten dog med et strejf af vampyr og det var nu klart at begge lugte kom fra den fremmede "du lugter specielt" sagde han så stadig siddende med ryggen til den anden fyr på bænken bagved.

Chace fulgte æbleskroget med øjnene da fyren smed det fra sig ud opver alteret. Peronligt havde han intet imod det da han ville have gjort det samme, men selvfølgelig var det også hans job som menneske at holde kirken ved lige, men det var bare ikke altid han gad det. Han veg ikke tilbage da den anden person landede på ryglændet bag ham, men trods han stadig sad afslappet med benene over kors, havde han diverse våben klar i sin jakkes lommer. "Godt eller dårligt?" spurgte han med et let løftet øjenbryn selvom han godt vidste hvad den fremmede hentydede til.

Jake smilte bredt da svaret kom og var ikke overrasket over spørgsmålet, det rigtige spørgsmål var nu hvad der ville være klogest at svare da han ikke var sikker på hvilket væsen den fremmede var endnu. Han forholdt sig ubevægelig som den korsfæstede jesus statue da han svarede spørgsmålet uden rigtig at svare på det "det kommer an på så meget" sagde han så en smule koldt men fortsatte "personligt finder jeg den ikke specielt tiltrækkende" sagde han så stadig med en kold tone der rungede gennem kirken.

Chace lyttede efter personens bevægelser og kunne næsten høre folderne i hans tøj skifte pga opmærksomheden som stærkt var rettet mod ham. "Jeg takker for komplimentet" sagde han med en undertone af ironi i stemmen. Han morrede sig egentlig godt i denne fyrs selskab selvom han vidste, at det var et overnaturligt væsen han stod overfor, som sikkert kunne nakke ham på ingen tid, men så var det jo godt at være dumdristig. Chace flyttede, med en sær elegance, sit ene ben op på træbænken så han sad med siden til den fremmede, og han vendte langsomt blikket til hans øjne som næsten strålede i måneskinnet.

Jake grinte en smule af den fremmedes underlige træk, men blev hurtig alvorlig da han havde bemærket den fremmedes mistænkelige blik og det passede ham egentlig fint, han var begyndt at kede sig en smule og besluttede derfor at få et meget opklarende spørgsmål på banen, et spørgsmål han ikke til selv at undersøge mere og ikke kunne se hvorfor han skulle fortie det da han ikke troede et menneske ville kunne lande så meget som et ar på ham "så fortæl mig" begyndte han uden at kigge på den fremmede "du er et menneske ikke? men samtidig har du vampyr blod i dig" fortsatte han og smilede ud for sig med et tilfredst ansigts udtryk.

Chace lagde hovedet en smule tilbage og lod et enkelt vindue med faverig glasmosaik fange hans blik mens han dog stadig konsentrerede sig om personen ved siden af ham. Et lille velvidende smil viste sig på hans læber ved det ligeude spørgsmål og han havde skam ikke noget imod at svare "gør det op med dig selv" sagde han. Det var typisk Chace ikke at afsløre meget om sig selv. Hans job forbød for mange unødige oplysninger, og folk skulle helst ikke vide for meget om ham.

Jake grinede en smule håndligt og rejste sig elegant op stadig med fødderne på bænkens ryglæn og tænkte lidt over svaret, at gøre det op med sig selv var vist ingen dårlig ide og Jake vidste godt hvordan han ville gøre det. Et lumsk smil bredte sig på hans læber mens han sænkede hænderne ned i bukselommerne "hvordan føles det?" startede han med sit lumske smil, det ændrede sig til et overlegent smil da han fortsatte "at være et ynkeligt menneske?" det sidste ord kastede han næsten ud imod den fremmede i en udfordende tone

Chace fornemmede ham rejse sig op men fjernede stadig ikke blikket fra det glasmosaikerede vindue i kirkens hvide loft. Et lille smil fandt hans læber da den anden stilte spørgsmålet til hans race. Tja....Hvordan det var at være menneske? Fantastisk. "Jeg udtaler mig ikke om den slags" sagde han blot og lod smilet blive en smule bredere. Det passede jo, for personligt anså han ikke sig selv for værende et menneske. Bl.a fordi han var vokset op med kendskabet til alle racerne, plus at han havde vampyr blod i årene, hvilket også gav ham en fordel som dusørjæger.

Jake grinte lidt af svaret og han grinte temelig højt, et lille menneske der prøvede at puste sig op til noget der var højere hvilket irreterede ham ret så meget eftersom mennesker burde vide deres plads, som selvfølgelig var under andre væsner. han stoppede med at grine men smilede stadig stort "okay det lyder nu ikke så fristende" sagde han så og slog blikket ned på den fremmede "men lad mig prøve krafter med sådan et selvsikkert menneske..." fortsatte han og slog blikket op mod loftet "jeg udfordre dig til en lille venskablig kamp" sagde han så roligt og koldt, men med et lille smil spillende på læben

Chace hævede et øjenbryn da den anden grinte og han smilte blot "mod et simpelt menneske?" spurgte han da han ikke forstod hvorfor han overhovede gad at kæmpe mod ham da han jo selv havde nedgjort menneskeracen og havde hentydet til at de var svage og nemme at have at gøre med. At kæmpe mod en så svag ting kunne han ikke se at et væsen som dette havde grund til, men hvorfor ikke? "jeg tager imod udfordringen" sagde han med et drillende smil. Dette kunne gå hen og blive interessant.

jake smilede lidt inden han hoppede et par meter tilbage og landede midt på kirkegulvet på begge ben, hvorefter han han vinkede fyren hen til ham med den ene hånd "come at me" svarede han så og kiggede drillende hen med den fremmede i den anden ende af kirken "oh og jeg vil gerne vide dit navn vis jeg nu skulle komme til at dræbe dig." sagde han koldt og kneb øjnene en smule sammen.

Chace så på ham idet han sprang ned fra ryglænet og landede på kirkegulvet, og straks efter rejste Chace sig op med en elegant bevægelse. Han gik roligt ud foran den fremmede udfordre og havde faktisk aldrig prøvet at få en kamp tilbudt på denne måde, men en gang skulle jo være den første "oh, og siden vi begge ved at det ikke kommer til at ske, behøver du vist ikke at få mit navn at vide" svarede han blot og smilte drillende til sin modstander. Han var som altid mester i at være provekerende og afvisende og kunne være utrolig irreterende når han endelig ville, men nu nød han det jo bare. Han havde en lille plan med denne kamp og risikerede alt han havde ved at prøve den af, men han var også ret ligeglad.

Jake grinede fornøjet, hvilket han sjælent gjorde, han plejede altid at spørge om sine ofres navn inden han slog dem ihjel, hvorfor vidste han dog ikke det var vel bare blevet et retual, men vis mennesket foran ham virkelig var så sikker på han ville vinde kunne Jake jo ligesågodt vise ham at han tog fejl. Han sukkede og rystede lidt på hovedet af den fremmede "som du vil" svarede han med en opgivende tone og begyndte istedet at skynde en smule på sin modstander "come on, hvad venter du på?" sagde han så en smule irreteret

Chace hørte hans grin og smilte blot af det. Jake troede godt nok at Chace var sikker på at vinde denne kamp, men det var han overhovedet ikke. Han havde med årene lært, ikke at have nogle forhåbninger til udfaldet af en kamp, da alt kunne ske under sådan en seance og han ville jo nødig skuffes ved at have for høje forventninger til sig selv, men på den anden side var han dog sikker på at både ham selv og den anden fyr var lige og intet kunne overbevise ham om noget andet. De havde begge chancer for at vinde, og omvendt havde de også begge en risiko for at tabe. Chace hævede et øjenbryn ved det han sagde og smilte helt venskabeligt. "Dig" sagde han blot og nød at høre irretationen i den andens stemme da det virkelig var tilfredstillende. Det var sq noget nær sex for ham. Hurtigt satte han i løb mod ham og fandt den spidse dolk frem fra sin jakkelomme imens. Han regnede ikke med at få noget ud af dette angreb da det bare var for at prøve ham lidt af og se hvad han kunne give fra sig. Altså medmindre selvfølgelig dæmonen ligefrem var dum i hovedet ville den godt kunne undgå dette. Chace manglede at vide hvilken race han var før han kunne gøre noget rigtig effektivt.

Jake grinede lidt af det hurtige udfald og trådte let og elegant til side, men lod med vilje kniven strejfe hans håndryg og så hvordan mennesket sussede forbi ham, men han gjorde ikke noget for at skade det endnu da det ikke ville være sjovt. Han slikkede den smule blod der var kommet fra hånden af og smilte overlegent mod den fremmede "du er for langsom" sagde han så og viste godt at ligemeget hvor hurtig hans nye ven var ville han ikke kunne hamle op med Jakes hurtighed da hans evne kunne kontrollere tiden.