Har aldrig været her før....

Sted: den triste skov
Tid: eftermiddag, aften
Vejr: lunt, der er nogle timer til solen går ned
Omgivelser: triste træer og beplantning

Luften var lun og dejlig, men alligevel manglede der noget.
Måske var det fordi stedet var så trist, så livløst.
Hun havde aldrig været her før, men se sig omkring skulle man jo.
Hun kiggede sig omkring, hvem kunne klare at bo sådanne et sted? Ingen blade, kun tørre, brune nogle, kedelige buske og ensformigs beplantning med op til flere giftige planter.
Hun virkede totalt malplaceret i skoven, med sin lette grønne sommer kjole, grå kappe.
Hun havde bare tæer og hendes lange mørkebrune hår hang løst ned af hendes ryg.

Amber havde brudt en i et bjælkehytte for natten før havde været alt for kort hun havde været heldig at finde dette hus inden det havde været forsent hun gættede sig til at det var en frokost stue for nogen der arbejde i skoven for hun kunne ellers ikke se hvorfor der skulle være hytte herude ellers hun var iført en kjole (lige som den på ava) der var blod sting på den natten før og hun havde ingen sko på fra som så huset ude fra ville syntes det var mærkeligt gardinerne i alle vinduerne var trukket for men det var de amber kedede sig solen måtte godt snart gå ud så hun kunne få noget luft hun sad på kontorstol drejede rundt da der ingenting at lave hun flere gange kigget køleskabet udover en for gammel agurk var der også noget muggen franskbrød hun skar grimasse hvor måtte solen godt forsvinde men lyn fart

Mens hun gik rundt og kiggede, på de efterhånden ret kedelige omgivelser, forsvandt solen hurtigt.
Hun så godt og bemærkede det ikke så meget, men selvfølgelig så alt anderledes ud nå solen gik ned.
Hun kom til at tænke hvem hun kunne risikere at møde herude midt om natten, hun havde jo hørt lidt om at man skulle passe på.
En kølig brise fik hende til at trække kappen godt om sig, mens hun fortsatte, det varede ikke længe før der var godt mørkt....
Foran sig så hun pludselig en gammel bjælkehytte.

Amber vångede op da hun fik færten af et andet væsen og smilede bredt hendes øjne lyste nærmest hvidt hvilket indikerede at hun meget sulten hun håbede næsten at væsnet ville går her ind og lade sig selv blive fanget hun hvindede svagt af fryd i mens hun uden besvær hoppede op på bjælke " lad jagten begynde" mumlede hun svagt lukkede øjnene hun havde svært ved bare at bevare roen men lige nu gik det godt drog kunne hun ikke lide når hun var så sulten som nu for så glemte hun alt om etik og moral men hun havde bestemt sig for at dette væsen skulle blive hendes aftensmad om væsnet ville det eller ej

Hun stoppede op udenfor bjælkehuset.
Det så gammelt og forladt ud, der kunne umuligt være noget af interesse indeni.
Hun overvejede hvad hun skulle gøre, bare gå vidre og håbe hun snart kunne komme ud af skoven eller finde et sted at tilbringe natten, f.eks. i hytten?
Hun overvejede lidt hvad der ved bedst, men besluttede sig så for at gå tilbage af den sti hvorfra hun var kommet.
Også fordi hun fornemmede noget, noget der gjorde hende bange, en følse af hun ikke var alene.
Og det kom inde fra hytten.

Amber skulede lidt da hun mærkede væsnet var på vej væk fra hytten hun hoppede ned fra bjælken men et lille næsten lydløst bump hun åbende døren og færten af væsnet fylde næsebor faktisk var hun ikke langt væk hendes gode syn afslørede en kvíndlig ryg hun satte i vampyr løb og stoppede foran hende " hvorfor har du så travlt?" spurgte hun bevarede stadig selvom det virkelig svært for hende hun smilede svagt men drog stadig med lukket mund så pigen ikke ville se hendes tænder smilet var venligt selv om allerede nu planlagde hvordan hun skulle få det blod som depsrat manglede og en usikkerhed skylede ind over hende hun var stadig ret ny og af til skræmmede hun sig selv

Hun stoppede overrasket op og så lidt på hende.
Det var noget skummelt over hende, som om hun ikke helt kunne stole på hende.
"Travlt?" hun smilte sit sædvanlige store smil, som fik hende til at se helt uskyldig ud.
"Det skulle jeg ikke mene" et lille vind pust skubbede til hendes hår så man kort kunne se hendes spidse ører.
Hun bemærkede en lidt fremmed lugt ved hende, men da hun ikke kendte til vampyre skræmte det hende på ingen måde.

Hun opdagede ret hurtigt pigens spidse øre hun var et væsen en elever gætte hun og smilede svagt hun overvejede hun skulle tage synet på elveren hun smilede endnu bredre " hvad ville de sige til at jeg tog dit syn" og inden overhovdet reagere hvor hun så tæt på at faktisk så ud som de skulle til give hianden venskabligt kram Amber vidste godt at hendes syn kun ville være væk højest 4-5 minutter men det var forskelligt fra person til person lagde forsigt en hånd over elverpigens øjene og flyttede få sekunder efter det eneste elverpigen så var mørke amber smilede så bredt nu hvis elverpigen havde kunnet se ville hun straks få øje på de spidse tænder som sad i hendes mund " håber du kan lide mørket for det eneste du kommer til næste stykke tid" ´sagde hun med underlig klang den venlige og rolige stemme var forlængest forsvundet og erstattet med kold og hård tone og den usikker skylede over for kort stykke tid væk hun næsten blevet som en anden person hun tog forsigtigt løftede elveren op i sin favn for andre så det mærkligt ud men Amber var totalt ligeglad det der gældte var at få elverpigen over i hytten så hun fanget hun kyssede svagt elverpigen på kinden hun forsatte med gå hun havde ikke travlt hun elskede lege med sin mad når hun var i det stadie af sin sult " vi skal nok få det sjovt" sagde hun grinede en meget kold og ond latter

Som altid nå det skete noget uforklarligt eller skræmmende kortsluttede hendes krop og en anden kraft tog over.
Det havde hun opdaget den gang hendes gamle hjem blev angrebet af orker og hun måtte flygte.
Hun var overraskende rolig og strittede ikke imod.
Hun var lidt ked af at naturen var lidt død her, men hun kunne stadig mærke den, som om den lå lige under jordens overflade.
Hun mærkede kræfterne strømme igennem hende som om de mere end gerne ville hjælpe hende.
Hun ville vente til vampyren, for noget sagde hende det var sådan en, satte hende ned.
hun ville vente, med en indre ro der var overraskende, selv for hende.

Amber andede ikke hvad der lurede og hun var også ret ligeglad hun nåede hyttens hovede dør og smed hende engtlig ind i huset hun var sådan set ligeglad med om elverpigen kom til skade for det gjorde bare tingene så meget nemmere for hende hun smilede grumt lukkede døren i efter dem hvis bare den sviende fornemelse ville forsvinde så hun kunne blive sit søde jeg men kunne godt sige der var to sider af hende rovdyret der kom frem når hun ikke spist i lang tid og så den anden person som ikke ville gøre en flue fortræd og som faktisk hadede livet som vampyr hun afventede stille for se hvad elver pigen ville gøre

Hun ramte gulvet hårdt, men trillede om på siden og rejste sig op.
Nu hvor hun alligevel ikke kunne se blev hendes andre sanser bedre, hun kunne høre og fornemme bedre, noget kroppen selv gjorde.
Hun fornemmede hvor vampyren var og vente sig mod hende.
Hun havde lukkede sine øjne for hun kunne ikke lide tanker om at stirre tomt på nogen.
Hun smilte

Hun løb i vampyrløb over imod elver pigen stoppede lige foran hende det overrakede hende at elveren ikke havde gjort modstand i nu og hun lagde hovdet før hun hoppede op på bjælken " du er min nu lille elver" sagde hun hoppede ned fra bjælken over imod elver pigen bagfra intet kunne stoppe hende intet ville stoppe hun ville blive ved end til hun kunne drukket af elverens varme blod men lige nu legede hun bare " hvad vil sådan lille elver pige nu gøre" hviskede hun ind i elverens øre som var gemt bag det lange hår før hun igen hoppede op på bjælken


// undskyld det ikke lige blev til mere er lidt krea død idag//

Hun grinte.
Bare det nu virkede, det skulle det.
Nu måtte der også snart være gået 5 minutter.
Ikke fordi hun vidste hvornår det mørke fra hendes øjne ville gå væk.
"Hygger du dig?" sagde hun venligt

" hmm meget snart så ja" sagde hun grinede højt og koldt hun sprang igen ned fra bjælken og væltede elveren det varede ikke længe før hun ville få sit syn tilbage hun smilede bredt imens amber lagde ovenpå elverpigen hendes hår faldte ned af den højre skulder og gav sig til kigge på hende hun ville ikke gøre hende noget før hun fik syn tilbage hun lagde stille ovenpå elver pigen " hygger du dig?" spurgte hun en smule hånligt amber var ikke ret tung til forhold så mange andre hun betragtede elver pigen smilede svagt det var ikke hånligt smil men et trist det varede ikke ret længe før elveren kunne se hun bevægede sit hovdet ned imod halsen det var smukt brunt som hang og skjulede halsen hun fjernede håret og slikkede svagt på elverns hals inden hun skar ikke dybt snitsår men nok til at det ville bløde hun rejste sig ventede bare på elver pigen ville kæmpe imod så ville det blive sjovere

Hun tog sig ikke af det, selv om det ikke helt passede hende at ligge der.
Hun var stadig rolig, også da hun nærmede sig hendes hals.
Hun vidste hun bare ville have modstand.
Hun var ikke særlig tung, hvor stærk kunne hun så være? Kunne det overhoved betale sig at gøre modstand?
Nu var hun jo ikke helt svag selv, men hun vidste at vis det lykkedes ville hun bare jagte hende.
Hun begyndte at nynne en lille rolig melodi.

amber hvæsede svagt da elver pigen gav sig til nynne amber var ret sikker på at pigen havde fået sit syn tilbage og det overaskede hende at elveren ikke kæmpede imod hun smilede svagt samlede hende op hun tvang elveren op af den slidte træ væg imens hun stadig betragtede elveren hun begyndte grine en ond og kold latter hun kyssede igen elveren på kinden før hun langsomt bevægede ned imod halsen hun løftede den hånd hun ikke brugte til at holde elveren med op for fjerne det brune hår " jeg ondt er dig men jeg er sulten og du skal blive min middag" sagde hun smilede ondt hun lod tungen køre op og ned af elverens hals og afventede hun ville havde der skulle ske noget elveren måtte da til sidst kæmpe imod det havde hun gjort inden hun blev forvandlet til vampyr hvæssede svagt af fryd dette var elverens sidste chance for kæmpe imod for så gad amber ikke at vente mere

Hun blinkede lidt da hun fik synet igen.
Hun var stadig rolig.
Hun kunne mærke naturen rundt om bjælkehytten, var det godt nok?
Det måtte det være.
Hun prøvede at samle noget af kræften i en slags klump, det gik faktisk ret godt.
Da vampyren kyssede hende på kinden lod hun kræften glide ind i vampyren.
Hun vidste ikke om vampyren bemærkede det, det virkede ikke helt sådan.
Hun lod kræften glide ned til hendes lunger og give hende åndeproblemer.

Amber havde ikke lagt mærke til at elverpigen brugte sin kræfter før det ramte hendes lunger hun gispede svagt af forrundring men amber havde jo ikke brug for at trække vejret men smilede alligevel bredt endelig gjrode elveren modstand og Amber gav slip smilede koldt og ondskabsfuldt " er det eneste du kan?" spurgte hun ignorede smerten i hendes bryst hun hoppede op bjælken smilede hun overvejede faktisk i et sekund at lade elveren gå men nej hun hoppede ned foran hende igen ligende en der overhovdet ikke ramt af elverpigens magi men det var alligevel for hver gang hun trak vejret var det som mange tudsinde små knivspidser på stukket i hendes lunger men hun ville ikke give op så let og det lyste ud af hende " bare så du ved det giver jeg ikke op du gøre hvad du vil men middag skal du nok blive" sagde gispende selvom hun prøvede på at skjule det for elverpigen skulle ikke tro hun havde en fordel imod amber