så stille at man for lyst at sove (Yazoo)

Årstid : Forår
Dag : Mandag
Vejr : Køligt,
Tid : ca.23.00
Omgivelser : Ingen - endnu

Amber gik langsomt ind parken hun lod en glide op halsen det sp ud som hun ville passe på den hun gøs da den kolde blæst ramte hende i hovdt hun sukkede hun havde stadig ikke vænnet sig til det ny liv som snart skulle starte hun glædede sig vildt til hendes Galleri skulle åbene det ville altsammen ske om uge men hun havde allerede sommerfugle i maven hun fulgte stien lidt før stien svingede ind til legepladsen som var hendes fristed om dagen elskede hun at sidde og tegne de legnede børn men om aften og natten var den helt anderledes dejlig om aften kunne hun få et ro til klare tankerne men som forudsagt var det tomt på lege pladsen hun fandt bænk satte sig på den det var forfriskende sidde her i den kolde brise og nyde stilheden

Yazoo havde siddet på legepladsen i nået tid nu, intet havde han at lave, andet end at tage et sug fra sin smøg, som han ikke viste hvorfor han havde taget op. Han havde ellers ment at han var stoppet med at ryge, fordi der var mange der sagde at man bare gjorde det for at se sej ud, men det var nu ikke derfor at Yazoo gjorde det. Det var også mest fordi så havde han nået at lave når han kedede sig eller ventede på noget. Yazoo sad oppe i legehuset, men så man sagtens kunne se ham, så skjult sad han heller ikke deroppe. Man kunne lige skimme noget af hans hoved og ansigt og det meste af hans ben. Efter at han havde taget et par sug fra sin smøg, kastede han den ned i sandet og pustede røgen ud. Men nu var det også mest fordi at han kunne dufte en anden vampyr og den havde taget noget af hans opmærksomhed, så han rejste sig lidt op fra legehuset og fik øje på en kvindelig vampyr og smilte lidt.

Amber blev lettere forstyrret hun kunne lugte en anden vampyr men hun bevægede ikke hovdet efter lugten men forsatte bare over til gyngerne hun andede ikke hvad hun skulle gøre hun sukkede kort før satte sig på gyngen hun havde masse at lære hun var nemlig blevet vampyr for nogle dage siden hun vendte svagt blikket op imod legehuset og fik øje på vampyren troede hun ihvertfald hun løftede hånden i en hilsende bevægelse " dav" sagde hun og andede ikke hvordan den fremmede vampyr ville være og reagere på hendes tilstedværelse