A rather intresting meeting. (Lorcan)

¤Dato :: 12
¤Årstid :: feb
¤Dag :: fredag
¤Vejr :: Regn
¤Sted :: The Raggie Club
¤Tid :: 01:00
¤Omgivelser :: masser af fulde mennesker og væsner.

Han hadet stedet, ikke på grund af øllen og andet sprut, han elskede at blive fuld, det var heller ikke fordi at han havde nået imod musikken, den var vel fin nok, i hvertfald fin nok at danse til når du havde fundet dig en fuld partner. Det var på grund af mængden. Selvom han var en stor og stærk varulv, eller det mente at han var, kunne Lucifer ikke fordrage at være sammen med så mange.

Lucifer kikkede lidt ned i sin halv tomme kop, og trak den høje sorte krave lidt længere op. Han bar nogle sorte jeans, sorte gummisko, en enkel hvid trøje og en lang frakke der havde en høj krave. Jakken skildte sig i et V mønster ved hans hofter, så han kunne gå frit rundt.

Hvorfor i allverden Lorcan havde slæbt sig hen til The Reggie Club vidste han ikke. Det havde vel været en form for spontan beslutning som han hurtigt havde fortrudt igen. Der lugtede forfærdeligt af menneskesved, sprut og andet... menneskeligt. *Bladr* Han skar en grimasse. Han vandrede op til baren for at skaffe sig en drink - hvad som helst for at lede hans sanser væk fra dansegulvet hvor de fleste svedende teenager gyngede med på musikken. Han bestilte en coke light, den syntetiske drik ville være nok. Han nippede til det og rakte bartenderen et par småmønter der tog imod dem med en lav grynten. *Sikke et svar* tænkte han sarkastisk. Han prøvede på at få sig selv til at slappe af, gå i ét med mængden og nyde af sit eget selskab. Det kunne da ikke være så svært... vel?

Lucifer kikkede på den nået yngre varulv der sad over for ham. Alex var vel omkring 5 år yngre in Lucifer, men han opførte sig som om han var yngre, ellers var det bare Lucifer som opførte sig ældre. De to varulve havde kendt hinanden i gennem et par måneder, og Lucifer havde endag været til middag hos Alex og hans kæreste, som var et normalt menneske, der havde accepteret han var en varulv. Alex havde fået styr på sine trængsler der kom når det var fuldmåne, han ville bare tilbringe en nat i skoven og så ville han gå på arbejde næste dag som om intet var hændt.

Lucifer sukkede kort og rejste sig fra stolen. Han tog Alex`s arm omkring sin hals, og gik vaklende i gennem den fulde mængde af dansende, svedende teenager, og andre væsner. Han kunne hører at Alex mumlede nogle ting om hvor god en ven han var og det, men det var vist bare øllen der snakkede. Siden Lucifer var en stor og stærk varulv, og ret høj, samt det at han slæbte Alex, som vel var ret muskoløs for en i hans alder, fik dem til at støde ind i de dansende gæster. Lucifer inorgde tilnærmelserne, han ville egntligt bare ud herfra, bestille en taxa til Alex, tage hjem og læse en god bog.

Lorcans opmærksomhed gik fra hans halvtomme colaglas til dansegulvet hvor teenager bandede og vaklede til side for to drenge på vej ud af døren. Den ene var tydeligvis beruset men den anden så ud til at klare sig bedre. Lorcan fulgte dem med blikket da de vandrede igennem mængden af teenagere mod døren. Den ene - den ikke nær så fulde - var høj, sikkert højere end ham selv. Han så ud til at være goft bygget og om ikke andet så, så han ikke videre tynget af sin ven der lænede sig op af ham. Lorcan lod sine fingre lege med hans mørke hårspidser imens han sad fordybbet i sine egne tanker. *Gad vide om Garo og Lucifer klarer sig derhjemme uden mig.* Han rystede på hovedet med et lille smil. Han ville højst sandsynligt finde den norske skovkat oppe på køleskabet med den arrige Border Collie Garo lige nedenfor med blottede tænder. Han lo af billedet der dukkede óp i hans tanker. *Det ville være typisk for dem*

Lucifer mærkede at to unge piger, som ikke så ældre ud in knap nok 14, selvom de havde gjort et klodset forsøg på at ligne nogen på 18, puffede særligt hårdt til hans riben. Han mærkede det ikke rigtig, han var jo stor og stærk, så normale mennesker`s slag kunne aldrig rigtig mærkes af ham, en boxser ville han nok kunne mærke, men alle menneskerne her var jo så tynde og fine, siden de jo skulle tiltrække det modsatte køn.

Han opdagede at Alex var krøbet ud af hans stærke greb imens han havdet tænkt over hvordan unge mennesker tænkte. Den berusede varulv satte sig vaklende ved Lorcan`s bord og sov nærmest da han talte. "Min ven derover, den høje dame, hun syndes du er sød", sagde han med et slørede blik og pejede imod Lucifer, som fra alt i verden ikke lignede en kvinde, dog, han havde svagt feminde træk i det stærke ansigt, og langt hår trukket ind i en hestehale, men ellers, var han alt andet ind det. Alkoholden havde vist gjort Alex blind.

//Smutter for idag:)//

Da Lorcan opdagede at den fordrukne af de to var på vej lige imod ham var han bange for at de havde fanget ham i at stirre og kommet for at sætte ham på plads. Han havde ikke brug for den slags besvær på en aften som denne. Dan den berusede mand sløret fortalte om sin 'Veninde' der syntes han var sød, så han først uforstående på det fulde vrag hvorefter meningen hurtigt faldt på plads. Lorcan brast i latter og måtte holde sig for maven for ikke at få krampe. "Dame, siger du?" sagde han muntert, ganske underholdt af personnen ved siden af ham. lorcan vendte opmærksomheden mod Lucifer der så ud til at have travlt med to børn - i hvert fald i hans øjne - der prøvede at fange hans fulde opmærksomhed. Lorcan vendte blikket tilbage til Lucifers fordrukne ven og lænede sig ind over bordet som om han skulle til at dele en stor hemmelighed. "Jeg er ked af at skulle være den der fortæller dig det her" sagde han med en gravalvorlig tone mens hans øjne glimtede af morskab. "Men jeg tror ikke din partner er en kvinde"

Alex lignede en der skulle til at brække sig, om det var rigtigt at brække sig, eller bare at knække af grin, kunne der derskuteres. Men dog, før Alex kunne komme med et svar, greb en stærk hånd i hans høje krave, og smed ham over skulderen. Lucifer så ned på den unge mand som havde været så uheldig, eller uheldig man nu kunne være med Alex, sidde og grine over Alex`s bemærkning omkring Lucifer der var en dame.


"Jeg håber min ven ikke har forstyret deres drink..."Hr", forsæt venlig", sagde varulven og gik imod udgangen med vennen svunget over skulderen.

Lorcan rejste sig fra bordet og fulgte langsomt efter dem. Hvad skulle han ellers tage sig til? Han havde for længe siden holdt op med at trække vejret gennem næsen i et forsøg på at holde stanken ude. Bare synd han også kunne smage luften. De to vaklende skikkelser foran ham havde en underlig tekstur. Deres nærhed - eller rettere luften omkring dem - mindede ham af en eller anden grund om Garo, hans hund. "Har du brug for hjælp til den der?" spurgte han med hævet øjenbryn og pegede på hans fulde ven.

Lucifer så over sin skulder på den unge mand der havde siddet ved bordet som Alex havde slået sig ned ved. "Hm, det har jeg vel", sagde han, og tog Alex`s arm og svang den omkring Lorcan`s. Alex hang mere in han gik, så det var mere at trække in at hjælpe ham med at gå.

Efterhånden kom de ud af stedet. Lucifer trak dybt vejert. Lorcan kunne se at den høje og stærke af de to, så ud til at være glad for at komme udenfor. Lucifer slap Alex, hvilket resulterede i at han greb omkring Lorcan og nærmest limede sig fast, imens han mumlede nået der involverede en guitar og en motercykel. Lucifer fiskede en sølvfarvet mobil op fra sin frakke lomme, trykkede et nummer, og lage den imod sit øre. En kvindestemme kunne høres i den anden ende. "Hm, ja det er mig..ja Alex er gået omkuld igen, jeg sender ham hjem i en taxa, du skal ikke tænke på at betale, det klare jeg. Sov godt Amalia".

Lorcan skar en grimasse og forsøgte at få drukkenbolten af sig hvilket resulterede i Face-Meet-Cement. Mr. Fuld - som Lorcan vil kalde ham fra nu af - så en smule forvirret ud og søgte efter hans læne-person med et sløret blik. Lorcan sendte et irriteret blik op mod manden med telefonen. "Gider du ikke lige få styr på ham der inden han ender som en udsplattet flue på vinduet at en lastbil?"

//sorry det er lidt kort ^^//

//det går nokxD//

Lucifer svarede ikke på hans spørsmål, selvom han undertrykkede et grin over Alex. Alex blev fuld en gang om ugen, to vis du regnede weekender med, og det mærkeligste skete altid. Sidste gang han var fuld, havde Lucifer slæbt ham hjem til hans kone ned af hovedgaden. Folk havde gloet på dem, siden det at en fuldvoksen stor og stærk mand, bar en nået mindre, og yngre, mand hjem på ryggen. Det havde ikke just hjulpet at Alex sang nogle gamle børnesange med en falsk irsk stemme, som lød som rustent fransk.

Efter et par minutter, ankom taxaen. Lucifer åbnede døren og puffede, nærmere smed, Alex derind og kikkede ind af vinduet. "Du kender stedet, bare skriv det på min regning". Føren kom med et let nik da døren blev lukket. Lucifer så efter taxaen imens den kørte i gennem de våde gader og forsvant bag hjørnet, føren var åbenbart vand til at Alex blev fuld.

Lorcan strakte sig som en kat og ventede tålmodigt til taxaen var kørt. Han fulgte den gule bil med blikekt og så den dreje faretruende skarpt til højre og ude af syne. "Med den måde chauførren kører på, har din ven tømt maven inden han kommer hjem" kommenterede han tørt. *Hvad var der enlig med folk og teknologi nu om dage* spekulerede han med en eftertænksom mine. *Hvad blev der af heste? De er da en del mere snaksagelige en sammenskruet metal.* Han fik lyst til at rulle med øjnene af sig selv. Selvfølgelig var det lidt svært at dele hans mening når han var den eneste der rent faktisk kunne komunnikere med dyrene. *Heste er helt klart bedre en biler* Fastslog han og hans ansigtsudtryk ændrede sig på ny til et let triumferende smil.

"Hm, Alex er Alex, han er efterhånden vand til det", besvarede han i en let brummene stemme, som om at han ikke just fandt Lorcan`s nærhver særlig intrestandt. Eftersom Lucifer havde besvaret ham, og Alex væk, tænkte han at han vel lige så godt kunne tage en. Han gled hånden ned i sin ene lomme på frakken, og trak en smøg ud, tænkte den med en ligther, og tog det første sug, hvorefter han pustede røgen ud og så på imens det opløste sig selv i den fugtige luft.

Han var begyndt som 13 årig, det var vist nået han havde arvet fra hans far. Begge hans forældre var varulve, så Lucifer var ikke vokset op alene, som de fleste væsner kom ud for. Et par jægere havde opsporet hans mor imens hun var ude og købe ind, hvorefter de havde fulgt hende hjem. De ventede med at dræbe ham indtil hans forældre havde dræbt, de troede jo at et barn som ham, ikke kunne kæmpe, men de tog fejl, han var allerde stor og stærk dengang.

Lorcan lagde mærke til den kedsommelige tone i Lucifers stemme og han rynkede panden. Var han virkelig så irriterende? ´*I det mindste sagde jeg ikke det med hestene og bilerne højt* han samlede. Da Lucifer tændte en cigarret tog han et par skridt tilbage og forsøgte at undgå trangen til at holde sig for næsen. "Hvordan kan[ du ryge det der med din lugtesans?" spurgte han og skar en grimasse af den stærke nikotinlugt. *Føj for satan, det lugter værre en min mesters madlavning!*

"Man vender sig efterhånden til den, og desuden, så finder jeg den mere intresandt in dig, du tænker aldrig før du taler", sagde han og så ned på smøgen der gløde i den dissede luft. Han`s ord var måske lidt hårde, men Lucifer bekymrede sig ikke rigtig om hvad andre folk syntes om ham, han levede alene, og fortrak det den vejr.

Lorcan knurrede lavmældt. Nu kunne han huske hvorfor han ikke kunne lide varulve. "Kunne sige det samme om dig" snerrede han og sendte ham et spidst blik. "Der er bare ikke andre der er ligeså interresante at irritere." Lorcan smilede lumsk. "Og så måtte jeg jo se om jeg kunne hjælpe en kvinde i nød" sagde han og lagde tydeligt tryk på ordet 'kvinde'. *Hah, højrøvede varulve!*

I stedet for at slå ham, lage Lucifer en hånd på hans hoved, og rode lidt rundt i hans hår, for rigtig at mærke det, håret kunne fortælle så meget om en person. "Du burde vise din race mere respect, prøv at opfører dig med mannere..knægt", sagde han og undertrykte et lille smil, han elskede at drille andre, at få dem til at rive hår ud i frustation.

Lorcan knurrede lavmædt men hans vrede forsvandt en smule af hans gæstus. Hvor mange gange havde hans mester ikke gjort det samme da han hidsede sig op. Istedet for svarede han roligt:"Om forladelse.. Gamle mand" tilføjede han med et overdrevent uskyldigt ansigtsudtryk. "Jeg har været en enspænder så længe jeg kan huske og mannerer hører til dem jeg selv respekterer. Det er min store filosofi" forklarede han med et skævt smil.

"Du burde ikke kalde mig gamle mand, det er din slags som kan leve i flere hundre år, og stadig se ud, og opføre jer som teenagere på druk", sagde han, og klappede ham en sidste gang på hoved. "Du må have mig undskyldt, jeg holder ikke så meget af at stå foran en stinkende natclub med mørke regn skyer hænge over mit hoved", sagde han og så til venstre, hvilket betød han skulle til at gå.

//øhm er det din måde at afslutte emnet på? x)//

//havde tænkt at lorcan skulle gå medxD//

//Haha okay - mere irriterende Lorcan på vej!>:) skal dog ud at gå med hunden så svarer enten når jeg kommer tilbage eller efter maden :O//

Lorcan ville ikke give slip så let på nattens underholdning så han traskede langsomt i hælende på Lucifer og gjorde sig ellers så højlydt som muligt indtil han fik varulvens opmærksomhed igen. Han 'Ih' og 'næh'-ede af de forskellige butiksvinduer de gik forbi, hele tiden med det samme lumske grin. Han sørgede for ikke at henvende sig til Lucifer på noget tidspunkt, som om de simeplthen bare skulle i den samme retning. *Hehe* tænkte han med et grin *Jeg skal nok få dig til at tale*

Lucifer havde allerede regnet ham ud, Lorcan ville forsøge at få ham til at tale til sig, uanset hvad der skulle til. Egntlig morede denne livlige unge varmpyr Lucifer, han havde meget mere energi og liv ind alle de andre varmpyre han var stødt på, de havde alle den der mørke stemme og lumske over dem, men Lorcan var anderledes. Han stoppede plusligt op, hvilket fik Lorcan til at støde ind i hans store og stærke ryk.

Lorcans ansigt kolliderede med Lucifers skulder og han bandede lavmælt. Han genvandt hurtigt sit skæve smil og stilte sig på tær så han kunne kigge over Lucifers skulder. *Han er ret muskuløs* konstaterede han da han kunne se Lucifers fremtrædende muskler bag hans trøje. "Hvad er der?" sang han og skævede op mod Lucifer. Hvor var han dog i drillehumør idag.


//sorry så ikke du havde svaret^^'//