Ly i regnen

For Èowyn virkede det som om at der var noget galt med pigen. Hun lagde en hånd på hendes skulder og lænede sig ned så hun var i øjenhøjde med pigen. "Hej du. Er du sikker på der ikke er noget galt?" spurgte hun med alvor i hendes stemme.

Artemis sad i lang tid, og så på Éowyn, efter det spørgsmål. Så rystede hun let på hovedet. "Nej, det er jeg ikke. Men jeg er heller ikke sikker på om det er noget galt." svarede hun, og betragtede Éowyn, for at se hendes reaktion.

Éowyn nikkede blot med smilende øjne. Udenfor var regnen ved at stille hen. Nu var den ikke nær så voldsom som før og snart ville det nok kun være støvregn. Hun så på Artemis. "Skal jeg følge dig hjem når regnen er stoppet, eller har du ingen problemer med selv at gå?" spurgte hun så høfligt hun kunne. Hun overvejede at holde øje med pigen hvis hun valgte selv at gå hjem, men alligevel virkede hun så stærk. Var hun virkelig kun et menneskebarn?

"Jeg kan gå selv." Til det svar behøvede hun igen betænkningstid. Hun synes ikke at folk skulle vide hvor hun boede. Hvorfor var hun ikke sikker på, men sådan syntes hun nu engang. Desuden kunne hun sagtens gå det stykke selv. Hun kendte på det nærmeste byen som sin egen bukselomme. Og desuden var der langt større risiko, for at blive opdaget, hvis man fulgtes med nogen...

"Nuvel." nikkede Éowyn og rettede sine øjne mod regnen. Selv begyndte hun at fryse og fik gåsehud på armene. Hun så på Artemis som stadig bar hendes kappe. "Er du varm min ven?" spurgte hun. Det var ved at blive sent og Éowyn måtte nå sit erinde inden solopgangen. Rengen var langsomt ved at at blive til støvregn og søerne på gaden blev til vandpytter.

Artemis nikkede, og lod Éowyn få sin jakke igen. Hoppede ned på gulvet igen, og så så på vinduet igen. Gad vide hvor meget ballade hun ville så? Sikkert en del... Lige meget. Hun smilede svagt til Éowyn, før hun begav sig ud på gaden igen.

Éowyn så smilende til imens Artemis gik ud af lokalet. Hun svang sin kappe omkringsig, begav sig ud på gaden og trak hætten over hovedet. Hun håbede bestemt på at møde Artemis igen. Hun var en meget intelligent og spændene pige. Der lød små plask fra Éowyns bare fødder. Hun drejede rundt om hjørnet og vandrede videre på sin vej..

//Tak for denne gang!! :)//

//Selv tak. Out//