endnu et overnaturligt møde

Dato: irl
Tid: 01.30 natten
Vejr: små koldt, vind stille, stjerne klar himmel
Omgivelser: træer Oo


Vallo gik mellem træerne lidt væk fra stien, med en lille skulder taske over skulderen og betragtede de forskellige træer. han havde i lang tid ikke været ude fra sit hus, da folk havde været for tæt på og kommenteret hans spiseforstyrrelse. derfor havde han holdt sig indedøre i den sidste lange tid. han havde derfor ikke kunne tegne den smukke natur i lang tid og derfor gik han nu denne natte tur, for at få tegnet lidt. Vallo vente sit blik op mod himlen og betragtede den stjerne klare himmel, der lige kunne skimtes mellem træ toppende. han lod stille en af sine fingre glide hen over den grove bark på en af træerne, som han gik forbi.

Lyonaro bevægede sig frem og stillede sig i skjul bag et krat, hvor han netop kunne se mennesket. Det duftede så dejligt, og mennesket var helt alene og let at fange, hvis det skulle være det. Lyonaro var i legehumør i dag, så hvorfor ikke gøre en lille scene ud af det.
Han bevægede sig langsomt mod ham, med hænderne i lommen. Lydløs som en vampyr nu kunne være, stillede han sig bag Vallo. "Godaften" Han smilte bredt, men uden at afsløre nogen form for ondskab.

Vallo stoppede brat op da han hørte en stemme bag sig og kunne tydligt mærke den kolde aura. han så sig lidt over skulderen og mødte et fremmede ansigt med et bredt smil "godaften" sagde han stille og smilte venligt til den fremmede. han vendte sig stille om og studerede ham lidt. han syntes der var noget unaturligt smukt over den fremmede og han tog sig selv i at være ved et tage sin tegne blok op af sin taske, derefter proppede han blokken tilbage i tasken og stak hænderne ned i sin baglommer. han kendte til vampyr, da han havde en 'bror' som var vampyr, men han kunne ikke skildne dem fra normale mennesker, hvis der ikke også var andre omkring. og nu når de var helt alene, kunne han ikke bestemme sig for om den fremmede var vampyr eller bare at smukt menneske.

Lyonaro grinte svagt, og var en smule diskret. Der var ikke noget morsommere end at lege med mennesker. Vallo smilte jo. Han måtte være lettere naiv, eftersom at de ikke kendte hinanden og at det var midt om natten. Han slog blikket ned mod tasken og havde netop skimmet tegneblokken. "Du ved... Det er svært at tegne i mørke" Sagde han med en rolig stemme, og gjorde alt for at lyde rar. Han måtte ærkende, at han godt kunne være lidt skummel til dagligt, uden at han tænkte over det.

Vallo lagde hovedet svagt på skrå og slog en kort latter ud. han smilte så undskyldende "jeg skal bare havde set det jeg vil tegne en gang..jeg behøver ikke se på min tegning for at tegne" sagde han måske en smule indviklet, men han havde ikke snakket med nogen i lang tid og havde derfor vænnet sig til at snakke med sig selv istedet og derfor snakke indviklet. han rettede sit hovede lidt op og studerede ham lidt igen. Vallo var ikke sikker på om den fremmede spillede rar eller om han var rar, men han ville ikke virke ubehøvlet og derfor valgte han bare at rar det mest naive.

"Interessant" Svarede han tænksomt og kiggede ham i øjnene igen. Han kunne et eller andet sted fornemme at det menneske han stod overfor var til mænd. Endten det, eller bare betaget af ham, fordi han havde den vampyrtiltrækningskræft. "Kan du tegne mig uden at kigge på papiret?" Spurgte han og så på ham med brune øjne, der havde et lille sultent skær.

Vallo træk kort på skuldrende og så ind i hans øjne. hans smil forsvandt stille og rolig, da der var noget over hans øjne, som virkede anderledes og mere farligt. han tog sine hænder op af lommerne og lagde armene over kors, som man ville gøre hvis man frøs "ja det ville jeg kunne...med lethed" sagde han roligt og så ind i hans øjne. han trådte et skridt tilbage, da han så det lille sultne skær i hans øjne.

Lyonaro lyttede til hans hjerteslag der fik en mere opmærksom rytme. "Så tegn mig" Sagde han og smilte "Lad mig se dit talent". Han lynede ned i sin jakke og trak den af sig, før han smed den ned på jorden. Indenunder havde han en hvid trekvartærmet skjorte på, hvor at han kun havde knappe op til brystet. Han ville helst tegnes sådan, og kulden generede ham jo ikke spor, da han jo nærmest var koldere end selve omgivelserne.

Vallo knyttede stille sine hænder og tænkte lidt over om han nu burde tegne ham. han tog så tegneblokken op og fandt sin blyant frem. han så op på ham og mærkede en svag varme i kinderne, da han så han havde taget jakken af "okay...håber ikke du bliver skuffet" sagde han stille og satte sig ned på jorden. han satte blyanten mod papiret og lod sit blik vilde på den fremmede. stille og rolig lod hans bevæge sin hånd hen over papiret og man kunne tydligt høre blyantens lette strøg hen over papiret "du må ikke fryse" sagde han med en meget neutral toneleje.

"Jeg fryser skam ikke" Svarede han i et roligt smil "Du skal gøre dit bedste, for jeg bliver meget vred hvis det ikke ligner". Han sagde det i en rolig og varm tone, som næsten ikke passede til den sætning han lige havde sagt. Han kiggede ned på ham og lyttede til tegnelydende. Han kunne høre det hele meget tydeligt.
Han stod pænt tålmodigt mens han ventede og hverken trak vejret eller rykkede sig. Kun vinden fik hevet en anelse til hans hår og tøj.

Vallo stirrede tomt på ham og reagerede slet ikke på hans trussel. han blev færdig efter lidt tid og rettede sig stille op. han så ned på tegningen for at sikre sig den var helt færdig og et lille tilfredsmil tegnede sig på hans læber. han rejste sig op og viste ham tegningen. den lignede på den prik og alt var lavet præcist ned til den minste detalje. skyggerne og de forskellige strejer, fik den nærmest til at se levende ud, selv hans tiltrækkende udseende, var tydlig "god nok?" spurgte han og smilte forsigtigt.

Lyonaro tog blokken i sine hænder og så på tegningen. Selv smilte han tilfreds og gav Vallo den tilbage. "Du er virkelig dygtig. Med de evner kan man vidst sige, at du ikke behøver noget kamera..." Han smilte og så på ham. Sådan et talent kunne man ikke slå ihjel nej. Men man kunne stadig drikke af ham. "Den kan du få lov at beholde. Så glemmer du mig heller ikke så let. Du kan kalde mig Lyo".

Vallo så på hans tilfredse smil og blev helt lettet over det. han lavede et lille buk som tak og tog imod blokken "jeg kan heller ikke lode kamera" sagde han med et smil og så lidt på tegningen. det var egentlig lidt underligt han ikke kunnelide kamera, når det var en del af hans job. han så op på ham igen og nikkede stille "jo tak...jeg tror nu ikke jeg vil glemme dig selvom jeg ikke havde tegningen...det er blevet en af de flotteste tegninger jeg har tegnet...og jeg hedder Vallo" sagde han og rækte sin hånd frem som en hilsen.

Lyonaro nikkede og reagerede først rigtigt på ham, da han rakte ham hånden. Han tog hans hånd og gav den et klem, hvor han tak ham til sig og kyssede ham på panden. Både hans hånd og læber var kolde fordi han intet blod havde fået denne nat, og Lyonaro kunne virkelig mærke Vallos varme. "Du er virkelig en sød dreng, Vallo" Smilte han og blev helt ør af Vallos duft.

Vallo mærkede han kolde hånd og kunne med det samme gætte han måtte være vampyr. han holdte vejret, da han mærkede de kolde læber mod sin pande "vampir" hviskede han næsten helt lydløst, da han intet luft havde. han blev stående ind mod ham og bevægede sig ikke en tomme "de kender mig ikke" sagde han stille og prøvede at lyde normal, men man kunne lige agne hans stemme havde forandret sig en smule og at han var mere på vagt nu.

Lyonaro smilte da han ligefrem blev tiltalt efter at have afsløret sin race. "Så du kender til os vampyrer?" Spurgte han. Forsigtigt fjernede han Vallos hår væk så han kunne se hans hals for ar, men der var ikke rigtig noget at se. Han smilte nærmest kærligt til ham og lagde hånden ved Vallos bryst og nussede ham udenpå trøjen. "Er du blevet bidt før?"

Vallo lyttede til hvad han sagde og grav et lille grin fra sig, som mest af alt lød som en der bare ville da lykkelig, men egentlig var ved at græde "jeg kender alt til vampyre...min bonus bror var vampyr.." sagde han og begyndte at skælve i hele kroppen, da kulden virkelig fik ham til at fryse, for han havde ikke lige taget tøj nok på til at skulle stå så tæt på en vampyr. der gik et lille sus igennem ham da han mærkede han flyttede han hår fr ahan hals og undrede sig lidt over hvorfor han var så kærlig i bevægelsen. han så lidt op på ham og nikkede stille "ja det er jeg...jeg har bare skjult mine ar" sagde han stille og bed sig stille i læben. han lukkede stille sine øjne da han mærkede Lyo nussede ham på bystet. han kunne ikke rigtig lade være med at nyde det.

Lyonaro studerede Vallos ansigtsudtryk mens han nussede ham på brystet. Han smilte bredt af det, da han elskede når han fik kravet på sine ofre. Mennesker var så lette at imponere. "Interessant. Måske kender jeg ham, hvis altså han kommer herfra byen?" Smilte han. Forsigtigt kørte han hånden ned ad hans mave og kørte hånden op under hans trøje da han syntes at han havde fået nok af brystfamleriet.
Han lænede sig ind til ham og duftede til hans hår. "Du skjuler dine ar godt" hviskede han "Men jeg kan sikkert give dig et ar for livet, som du ikke kan skjule..". Han kiggede ned ad ham, trak sin hånd ud igen og åbnede op for hans bukser.

Vallo sank stille en klump og tænkte over hvad han skulle svare "han boede lidt væk fra byen her...men han er død nu.." sagde han stille og træk vejret stille og prøvede at være rolig. han var utrolig tynd og man kunne sagtens mærke han ikke fik nok mad når man rørte hans mave. der var intet fedt kun en smule muskler. han kunne mærke en svag mave pine da han mærkede hvor kold hans hånd var. han lukkede sine øjne og stod bare helt stille selvom vampyren kom tættere på. han koncentrede sig blot om at bevare roen "man lære meget af vampyre" hviskede han stille og knyttede sine hænder. han så hurtigt op på ham, da han hørte hvad han sagde "vil du bide mig?" spurgte han forvirret, da han vidste at mange vampyre ikke gad drikke af ham blot fordi han var så under ærneret. han så ned mod hans hånd og tog stille fat i hans håndled.

Lyonaro slog blikket op på Vallo da han fat i hans håndled. Han havde stadig sit smil på læberne og havde en skøn fornemmelse af magt, når han stod overfor ham. "Synd med din bror... Men her er også ligeså mange vampyrer som der er mennesker snart" Sagde han og bevægede sin hånd videre ned i Vallos bukser og klemte svagt om hans bule mellem benene, men dog udenpå underbukserne, for ikke at chokere ham helt vildt.
"Hvis du kender til vampyre, så burde du vide at de altid er sultne, når deres øjne lyser" Svarede han ham, og kunne udemærket godt regne ud, at hans øjne havde et glødigt skær netop nu, da han længdes efter at drikke dejlig varmt blod.

Valloe kunne regne ud at vampyren nok nød, at han virkede en smule bange. han var egentlig også bange, men ikke lige for at blive bidt. han bed isg stille i læben og syntes egentlig det var lidt underligt at tænke på at vampyrende kunne overtage byen "mmh...jeg ved det..i er jo også en del stærkere en os mennesker" sagde han stille og så hurtigt ned mod hans hånd. han gispede stille, da han mærkede klemmet om sin bule og han kunne tydligt mærke at bulen voksede en smule. han lagde hurtigt sin hånd mod hans bryst, som en ren refleks. han så op på ham og skubbede en smule til hans bryst, da han gerne ville have ham lidt væk, men på samme tid ikke ville havde han skulle blive sur eller noget "jeg ved det udmærket godt...men jeg...det undre mig bare hvis du har lyst til det..ikke mange vampyre gider mit blod" sagde han stille.

Lyonaro rykkede sig ikke det spor, og ignorerede det faktisk, men begyndte at nusse ham blidt på stedet. Vallo var så sød, at han ikke var til at lade være. Så bange og skrøbelig, det var lige det Lyonaro kunne lide. "Du siger det som om det er slemt.." Lo han stille og var stadig tæt på ham "Men det er forskelligt fra vampyr til vampyr hvad de kan lide. Og jeg kan specielt godt lide duften af dit, så jeg går ud fra at det smager ligeså godt". Han klemte lidt mere til nede mellem benene på ham, lænede sig ind mod hans hals og kyssede ham vådt. Det var oplagt at han havde tænkt sig at bide ham, og han gjorde intet for at skjule det.

Vallo sank en klump, da han mærkede han nussede ham mellem benene. han kæmpede lidt for ikke at vidse han nød det, da han syntes det ville virke forkert da de jo lige havde mødt hinanden osv. "det er slemt for os mennesker.." sagde han stille og så lidt ned. han prøvede igen at skubbe ham væk bare med flere kræfter. han gispede igen og strækte sig lidt i benene, da han mærkede han klemte mere til "du bliver skuffet hvis du drikker mit blod" sagde han stille og bed sig hprdt i læben. han holdte vejret, da han mærkede de våde kys "du vil fortryde det" hviskede han og sagde det nu mere for at få ham til at lade være. han vidste et han på ingenmåde virkede rolig længere og det irriterede ham ret meget.

En hæs, død latter undslap hans læber, og han pressede sig blot tættere mod ham jo mere han skubbede. Han gik mod ham og tvang ham let op ad træet. Den måde han forsøgte at få Lyonaro til at lade være med at bide ham på, var det man typisk så i tegnefilm eller læste i bøger. "Nu skal du tage det roligt" Sagde han med en mat og behersket tone i sin stemme "Du har jo prøvet at blive bidt, så du ved jo hvordan det er".
Idet samme trak han Vallos trøje af, og det var egentlig ret let, da Vallo var sådan en slapsvans. Et menneske, der selvfølgelig var langsommere end en vampyr. Han kyssede ham blidt på begge sider af hans hals for at tirre ham, mens han begyndte at trække ned i hans bukser.

Vallo lyttede til hans latter og gav med det samme op med at få ham væk fra sig. han mærkede træet mod sin ryg og begyndte så at vride sig lidt. han lukkede sine øjne "jeg tager det rolig hvis du bare bider mig..men lad vær med at pille..jeg bryder mig ikke om det" sagde han en smule pivet og kæmpede lidt mere imod. han åbnede sine øjne da han mærkede hans trøje blev taget af ham "fint fint bid mig men gør mig forgudskyld ikke mere" sagde han bedende og så bedende på ham. han sank en lille, da han mærkede de blide kys. han lagde begge sine hænder på hans bryst og tog stille fat i hans skjorte. han spredte sine ben så godt han nu kunne, så det ikke ville være muligt at tage hans bukser af ham-