endnu et overnaturligt møde

Lyonaro nød hans bedende, uslyldige blik og ikke mindst det at han ikke havde lyst. Af en eller anden grund tændte det ham kun mere, så meget at han næsten kunne tro, at han gjorde det med vilje over for ham. "Må jeg spørge dig om en ting?" Spurgte han og smilte "Har jeg med en jomfru at gøre?". Han fniste næsten helt og blev egentlig kun mere spænt. Han tog ham bagpå røven og lænede sit eget lend ind imod ham, så Vallo kunne mærke hvor tændt han havde gjort ham. Han kyssede ham på munden, så vådt og kærligt han kunne.

Vallo sank en lille klump og bed sig hårdt i læben. han var ikke sikker på hvad han skulle svare, for han var jo jomfru, men hvis han fortalte det kunne det være det morede vampyren yderligere. men på samme tid kunne det da være at Lyo bare havde lidt godt i sindet og måske ville lade ham gå, så han kunne nyde sin første gang. han tænkte meget over spørgsmålet "n..nej..det er jeg ikke" løj han i håb om at Lyo troede på ham. han var sikker på det blot ville more vampyren at han var jomfru så han ville ikke fortælle sandheden. han ryggede automatisk tættere på Lyo, da han tog ham på røven og han rødmede kræftigt da han mærkede hans bule mod sin. han prøvede først at komme væk fra kysset, men det gjorde noget ved ham så han kunen ikke lade være med at nyde det.

Lyonaro nød kysset selv da han et eller andet sted fandt Vallo utroligt dejlig af et menneske at være, hvis man så væk fra det faktum at han var hans føde for i nat. Han stoppede det blidt og kiggede ham i øjnene da deres øjne var helt tætte. "Så.. vil jeg sørge for at det føles som din første gang" Grinte han lavt og rev bukserne på ham op med sine bare næver og kastede dem langt væk. Underbukserne pillede han først lidt ved i kanten før han trak dem ned på hans lår. Kun Lyonaro havde alt sit tøj på nu.

Vallo slippede sig stille på underlæben, da kyssede stoppede. det havde føltes så uvirkelig godt og han kunne ikke rigtig forstå hvorfor det lige var det havde været så rart. nu når han vidste dette væsen sandsynligvis ville voldtage ham og slå ham ihjel efter. han så ind i hans øjne og det var tydeligt at han frygtede hvad der skulle til at ske "nej..okay jeg er jomfru...vil du ikke nok bare lade mig væ..." han nåede ikke at færdig gøre hans sætning før han mærkede Lyo rev bukserne af ham. han kunne mærke en kort raserig over hans bukser nu var ødelagte, men han glemte dem utrolig nok hurtigt. han flttede hurtigt sine egne hænder ned mellem dem og dækkede for sit eget skridt. han bakkede tættere op af træet.

Lyonaro holdt fast i ham og smilte. Hans blik kiggede undersøgende op og ned ad ham helt uden at skjule sin lyst til ham. "Jeg skåner dig ikke.. Du kan bare lade være med at være så sød og skrøbelig" Svarede han. Han åbnede sine bukser og tog fat i Vallos hofter og vendte ham om i en, denne gang hårdere bevægelse end han hidtil havde gjort overfor ham, og han trak sine bukser lidt ned foran så han kunne få sin pik ud. Han spredte hans ben i et stramt greb og begyndte at presse sig mod ham. Dog var Vallo stram, da der ikke var blevet gjort noget ud af at løsne ham, plus at han var jomfru.

Vallo det var tydeligt at se på hans krop han var under afnæret, da man tydeligt kunne se hans ribben. han fik at chok, da Lyo vendte ham så voldsomt om og Vallo støttede hurtigt sine hænder mod træet. han lukkede sine øjne hårdt sammen, da han mærkede vampyren pressede sig mod ham "du for intet sjov ud af mig..stop nu" sagde han bedende og det var tydeligt han overhovede ikke var glad for siturationen. han var også begyndt at ryste i kroppen på grund af både kulden fra natten, men også fra vampyrens kolde aura. han nægtede at over give sig endnu, så han prøvede komme ud af hans greb.

"Jeg har det allerede sjovt" Lo han og holdt stramt fast i ham. Endelig fik han presset sig ind i ham, og han gav et lettet støn fra ham. Højlydt, da de jo alligevel var alene ude i skoven. Han begyndte langsomt at bevæge sig igang før han lod sig gøres hurtigere. Han nød kun Vallos modvillighed, og han kunne fornemme hvor legesyg han blev at hans bedende stemme. Det var lige før han overvejede at lade ham leve, bare for at kunne lege med ham helt indtil han blev træt af ham.

Vallo rystede på hovedet og prøvede at komme væk, lige til da han mærkede han kom ind i ham. der røg et gisp ud af ham, da det gjorde utrolig ondt. han hørte tydligt Lyo stønnede, da han jo stønnede højt og det brød Vallo sig faktisk ikke rigtig om. han lukkede sine øjne og mærkede tårende strømme ned af hans kinder. han nægtede at stønne, da han ikke ville give Lyo den oplevelse. han brugrede sine negle ind i barken på træet og gispede højt, da han bevægede sig hurtigere. han krasede i træet og spænede i hele overkroppen for at kunne holde det ud "er du ikke sød at stoppe" bad han med en lille gråd i stemmen og efter fulgt af en lyd som mest mindede om en blanding af et støn og et gisp.

Lyonaro nød det og havde på ingen måde tænkt sig at stoppe, selvom han bedte om det. Han lænede sig ind til ham, stadig med et fast greb omkring ham, og han kyssede hans hals ganske forsigtigt. Et bid fristede ham, selvom at det blot ville få ham til at slappe af og blive mere blid overfor ham efterfølgende. Nej. Han duftede bare til ham og tirrede ham op. Han bevægede sig med vilje hårdt, da han gerne ville høre hans stemme. "Hvis du ikke skriger op, vil jeg kun bruge min magt imod dig for at få dig til det" Hviskede han til ham. Hans bevægelser var i forvejen hårde, men hvis han gjorde sit allerbedste, ville det blot knuse Vallos dødelige krop synder og sammen, og det var ikke det Lyonaro havde planer om endnu.

Vallo brød sig ikke om han kom så tæt på hans hals, men alligevel kunne han ikke lade være med at nyde det lille forsigtige kys, selvom han frygtede lidt at han skulle til at bide ham. han hørte han snusede til ham og prøvede en enkel gang med at rykke sig væk. men det resulterede blot i et han slog hovedet ind i træet. han lyttede til hvad han sagde og gispede højt hver gang han mærkede det hårde stød ind i sig "skrige?" hviskede han og kunne ikke helt forstå hvorfor han ville havde ham til det, men han vidste at vampyre nemt kunne slå ham ihjel bare ved at havde sex med ham. så han tænkte det nok bare var smartest at gøre hvad han sagde, men Vallo havde bare lige det problem at han ikke kunne skrige på kommando. han mærkede så noget vådt trille ned over hans pande, videre ned over hans næse. han havde fået en lille flænge i panden,da han slog hovede mod træet,da der havde været en knast lige der.

Lyonaro kyssede Vallo på halsen og var ellers rimelig behersket over, at han ikke ville bide ham endnu, lige indtil han kunne lugte blodet fra hans pande. Han grem omkring Vallo blev endnu strammere, og han trak sig hurtigt ud og skubbede Vallo ned i skovbunden i en hurtig bevægelse. Han kiggede ned på ham før han selv satte sig ned imellem hans ben igen. Han kunne se at han blødte i panden af en eller anden grund. Han lænede sig ind over ham, lukkede øjnene og slikkede blodbanen fra en dråbe op. "Rolig nu.." Sagde han næsten blidt "Ingen grund til at gøre selvskade".

Vallo kunne slet ikke følge med længere, da han pludselig lå nede på jorden. han brød sig ikke om at ligge nøgen på jorden, da han jo blot blev mere beskidt af det. han så op på Lyo og sank stille en klump, da han satte sig mellem hans ben. han lukkede sine øjne da han mærkede vampyrens tung slikke blodet væk fra hans ansigt. han lagde sine hænder mod hans bryst for at holde ham bare lidt væk, selvom han udmærket godt vidste han på ingen måde kunne få vampyren væk. han kunne tydligt mærke smerten bag i. da det dunkede voldsomt. han hørte han næsten talte blidt til ham igen "hvordan kan jeg være rolig? en vampyr voldtager mig og jeg ved at han vile gøre det af med mig efter...jeg kan ikke tage det roligt" vrissede han med gråd i stemmen og ville bare ønske han kunne komme væk.

Lyonaro læge hænderne ved Vallos kinder og tyssede stille og roligt af ham. Han kunne ikke se det faretruende ved den lille dreng, selvom han begyndte at finde den vrede tone frem i sin stemme. "Detaljer.." Hviskede han og tørrede Vallos øjne fri for tårer med sine tommelfingre. Han kørte den ene hånd ned ad Vallos slanke, nok mere magre krop, ned til hans lår og løftede det op over hans skuldre. Selv satte han sig bedre op, og tog godt fat i Vallo igen. Han klemte sig ind i ham igen, og denne gang var det en del lettere. Han knugede øjnene i da det selv for ham, en vampyr, var en rigtig dejlig og berusende fornemmelse. Han stønnede svagt igen.

Vallo mærkede hans kolde hænder mod sine våde kinder og lyttede til hans tyssen. han så træk vejret meget usikkert og knyttede sine hænder på hans bryst "jeg kan ikke klare mere...det gør ondt..Lyo jeg beder dig stop" hviskede han klynkende og kunne mærke at tårende blot trillede igen, selvom Lyo tørrede dem væk. han holdte vejret, da han mærkede hans kolde hånd glide ned over sig og begyndte at ryste igen af kulde. han lukkede øjnene og gispede, da Lyo klemte sig ind i ham. han kunne godt mærke det ikkke gjorde helt lige så ondt denne gange, men han var dog sikker på at smerten nok skulle blive stor igen. han slog ham en enkel gang svagt på brystet med den ene hånd.

Lyonaro var følelseskold overfor sine ofres bedende hulkeri. Det var jo netop de ting han nød allerbedst. Han stødte bare hårdere ind i ham og holdt godt fast omkring, så han ikke ville blive skubbet væk fra ham under de hårde stød. Lyonaro knugede øjnene hårdt i da følelsen var alt for overvældende selv. Han stønnede mere ivrigt, og han skyndte sig at lægge sin mund mod hans ansigt og kyssede ham intenst. Men hurtigt fjernede han sig fra munden og gik ned til halsen igen, og hans sileskarpe tænder pressede sig mod hans hals. Det kunne faktisk høres tydeligt, idet at der blev lavet hul i huden, og det tændte Lyonaro noget så forfærdeligt. Han begyndte at suge blod til sig, mens han bevægede sig i et hurtigt tempo.

Vallo gispede af smerte hver gang han mærkede det hårde stød og han havde det som om han blev ødelagt indeni. han hørte godt hans støn og syntes det var utrolig mærkeligt at høre på, da det ikke var en lyd han var van til at høre på. han spærrede øjnene op da han mærkede det intense kys og kunne af en eller anden grund ikke lade være med at nyde det. han stønnede det han slap kysset, men fortrød med det samme han havde lodet et støn komme ud. han mærkede de skarpe tænder trykke ned igennem hans hud og at kunne ikke holde at smertes skrig tilbage. han kunne ikke klare alt den smerte og derfor kunne han heller ikke holde skriget inde længere. han havde aldrig reageret på vampyr bid, da han havde vænnet sig til smerte ved selvskadning og var nærmest blevet venner med smerten, men denne gang var det meget værre og det var som om han blev splittet i to.

Nydelsen var ovre ham. Vallos smertelige skrig var lige det der skulle til, og han var nået til det punkt, hvor at han måtte se at få Vallo til at komme før han selv kunne komme. Det var sådan det skulle være i hans hoved. At komme først var bandlyst i hans verden. "Ååh!" Klynkede han beruset og trak sine tænder ud. Han skulle jo nødig slå Vallo ihjel på den måde. Han åbnede øjnene igen og så ned på Vallo med et beslutsomt blik, mens han begyndte at bevæge sig hurtigere. Han slap omkring ham med den ene hånd, men kun så han kunne få fat imellem Vallos ben. Han klemte for at få det ud af ham, og nærmest ivrigt, da han selv skulle komme.

Vallo klynkede og havde det virkelig som om han var ved at gå helt i sstykker. han mærkede han tog fat om hans ben og at bevægelsen blev hurtigere. han gispede oftere og det var tydligt at høre det hele pinte ham. han mærkeder godt han klmete, men var ikke helt sikker på hvorfor. han vred sig en smule af smerte og ville bare væk fra vampyren. han mærkede så at han kom og det fik et lidt mærkeligt gisp ud af ham "stop nu!" råbte han, da han havde det som om det hele blev værre. han ville væk nu og det kunne ikke gå hurtigt nok. han slog og skubbede til ham for at få ham væk.

//Lyonaro klemte imellem hans ben, ikke på hans ben, hvis det var det? x3//

Lyonaro bevægede hånden og klemte stadig for at få det ud af ham. Han stønnede og kæmpede for ikke at skulle være den første der kom. Han gjorde sig både hurtigere og hårdere, selvom at han allerede var tæt på at ramme Vallos bristepunk. Et eller andet sted havde han ondt af den stakkels dreng, men var samtidig ivrig efter at se ham lide endnu mere og høre hans vidunderlige stemme. Det var som sød musik i hans øre.
"Kom nu, og så er det overstået" Sagde han og holdt sine støn tilbage så godt han kunne, så han kunne få bare den ene sætning ud. Han lukkede øjnene i igen og fokuserede på at få Vallo til at komme.

//aaah ja forstået min fejl ^^//

Vallo kom med korte smertes skrig hver gang Lyo stødte ind i ham og det var som om at hver eneste sødt var sam en kniv der ville skære ham over. han klynkede og ønskede nu bare han var død, så han ikke kunne mærke den smerte mere. han kann mærke skov bunden rev mod hans nøgne ryg og han var sikker på at han nok havde fået sår og alt muligt. han tog fat i hans skjorte "stop nu" klynkede han udmattet lige før at han kom og et lidt lysere gisp kom ud af ham. han rev i hans skjorte og håbede nu bare at Lyo opdagede han kom for han havde ikke kræfter til at få et ord frem. han rystede i hele kroppen.

Lyonaro lod sig komme på samme tid. Han gav et lettet støn fra sig og blev helt stille igen. Han slap grebet mellem Vallos ben, og lod hans ben glide ned fra sin skulder og dumpe ned i skovbunden igen. Han smilte tilfreds og åbnede sine øjne og betragtede Vallos udmattede krop. "Hvor er du dog smuk" Smilte han bidskt og trak sig ud af ham igen og lukkede sine bukser igen da han var færdig. Desværre for Vallo var hans tøj revet op, så han kunne få lov til at gå nøgen hjem. Det morede Lyonaro, men han lod sig alligevel være blid og strøg hånden igennem Vallos hår og kyssede ham kærligt på panden.

Vallo blev et lettet da han slap ham og hev lidt efter vejret. han kunne mærke hans tåre trillede ned fra sine øjne og lukkede derfor sine øjne for at stoppe tårende. han rystede stille på hovedet "hold din mund" hviskede han og knyttede sine øjne. han havde det stadig som om at alt var ødelagt indeni ham og det gjorde stadig utrolig ondt. han havde glemt alt om sit tøj og ville egentlig bare hjem. han lukkede sine øjne hårdt sammen, da han så Lyo's hånd komme tættere på ham, men da han mærkede han bare strøg ham over håret, åbnede han dem sitlle igen og nød det kærlig kys. han så lidt op på ham og krymmede sig forsigtigt sammen, selvom det gjorde ondt. han ville ikke blotte sig så meget for ham mere.

"Årh hold op med at skabe dig... Du var heldig at du fandt en vampyr som faktisk ikke vil slå dig ihjel" Smilte han og vidste godt at Vallo var ligeglad med det pis han fyrede af. Han havde selv flået hovedet af den person der end havde sagt det til ham. Han nussede Vallo i håret og lod hånden køre ned ad hans krop, mens at blikket fulgte med. Et eller andet sted var det faktisk betagende, at han havde en sådan tynd krop. Han ville have ham med hjem.
"Jeg skal nok tage mig godt af dig fra nu af" Sagde han, og med det mente han bare at han ville beholde ham, og ikke behandle ham bedre.

Vallo knurrede stille "hold mund" hviskede han, da han ikke rigtig kunne hæve sin stemme mere. han lukkede sine øjne og snøftede. han var pisse sur på Lyo og ville gøre alt for at slå ham ihjel, men han vidste at han umuligt ville kunne slå ham ihjel. han mærkede hans hånd og holdte vejret "kold" hviskede han stille for sig selv og ville egentlig bare havde ham væk. han kunne mærke Lyo's blik og brød sig bestemt ikke om hans blik og det gjorde det kun værre da han hørte hvad han sagde "hvad?..du skal bare lade mig være..jeg skal ikke havde mere med dig et gøre" sagde han meget stille, men hviskede ikke. han så på vampyren med et alvorligt blik, da han bare ikke ville med ham hjem.

"Så så.." Sagde han afslappet før han tog Vallo op i sine arme og rejste sig. Han gik hen til træet, hvor Vallos taske med ting lå og flød, og han svingende den hurtigt op på Vallos mave, så han selv kunne få lov at bære den. Han begyndte at gå roligt afsted fra den retning han havde set Vallo spadsere henad. "Fortæl mig hvor du bor" Sagde han, denne gang uden at smile. Nu var der ingen sjov længere. Nej. Det var allerede forbi.