endnu et overnaturligt møde

Vallo fik et lille chok da han løftede ham op og bed sig lidt i læben. han tog hutigt fat om tasken og så på Lyo med et lettere forvirret blik. han så så ned på sin taske og kunne mærke hvor dårlig han fik det. han måtte se forfærdelig ud og det var en ting Vallo hadede over alt på jorden. han så lidt op på Lyo igen og knugede tasken til sig "i et hus...tætved havet..meget nemt at genkender..ligger for sig selv" agde han og var ikke sikker på om det var klogt af ham at sige det, men hvis det unne få ham hjem tog han chancen.

"Godt" Sagde Lyonaro og gik med lange skridt, uden at tage skade af at holde en anden person i sine arme. Han kiggede ned på ham med sit alvorlige blik. "Bor der nogen hos dig?" Spurgte han, med den tanke at han ville gøre det af med dem, så de kunne bo der i fred indtil han besluttede sig for hvad der skulle ske med Vallo. Endten dræbe ham, eller også gøre ham til en af sine egne.

Vallo så på ham og kunne ikke lide han sagde 'godt' til det. han så hans alvorlige blikog sank en lille klump "jeg bor alene..." sagde han halvkvalt og så lidt ned. han lukkede sine øjne i. han brød sig ikke om de ting der foregik og håbede bare at han ville vågne far en skrøkkelig drøm snart. han kunne ikke klare tanken om at skulle være i nærheden af en vampyr længere. han knugede stille tasken ind til sig i håb om den ville bringe ham en form så lykke.