2 der mødes

Dato : 18/5
Årstid : forår
Dag : tirsdag
Vejr : solen skinner gennem skyerne
Sted : Skoven
Tid : midt på dagen
Omgivelser : træer og andre planter, samt fugle og andre dyr

Thrándil gik som altid en tur rundt i skoven.
Han kiggede på de grønne blade på træerne og blomsterne på blomsterne.
Han elskede foråret, hvor varmen og livet kom tilbage.
Selv gik han i grønne bukser og grøn trøje.
Han havde nogle lette stof sko på.
Hans lange gyldne hår var løst og her i skoven bekymrede han sig ikke med om hans ører var synlige.
Han fandt en busk med hindbær, røde hindbær, og smagte på dem.
De var en smule sure.

Luna var i hendes ulve skikkelse. Hun havde en skadet forpote og derfor humpede da hun gik dog gik der ikke længe før hun så en person *menneske?* tænkte Luna men så så ørene *nej elver* sagde hun og tog ham ikke som en trudsel hun ville ikke angribe ham vis han ikke angreb hende dog kunne hun godt bruge lidt hjælp

Han tog endnu et hindbær inden han hørte en lyd bag sig, som en slags humpen.
Lidt efter kom en humpene ulv til syne.
Han huskede dengang hans ben var blevet flået op af en ulv og stod derfor stille mens han så på den.
Normalt havde elvere det godt med dyrene og dette dyr var såret, men han var lidt i tvivl om han skulle hjælpe det for mange gange blev de bare farligere af at være såret.
"Halløj med dig" hans stemme var venlig og smuk, hans kloge øjne studerede ulvens kropssprog da lugten ramte ham.
2Er du en almindelig ulv?" sagde han tvivlene, den stank mere af noget varulve agtigt.

Luna rystede på hovedet til hans andet spørsmål og satte sig ned og studerede ham imens hun slikkede hendes sorg

"Næææ, det har du nok ret i" han studerede ulven, men den virkede ikke faretruende.
"Har du brug for hjælp med poten? kender med til hjælpene urter, vil dig intet ondt vis du heller ikke vil mig noget ondt" sagde han, af naturen var han hjælpsom over for alle, venner som fjender.

først så Luna lidt mistroisk ud hun var på vagt siden hun ikke vidste om han løj da han sagde han ikke ville hende noget ondt men syndes ikke var virkede som om han løj. Luna var ikke aggrativ hun åd kun menneske mad og aldrig rådt kød så hun gøede glad over han ville hjælpe hende og logrede med halen

Han smilte og rejste sig op og så sig lidt omkring.
Han brugte hele tiden rolige bevægelser så hun ikke blev overrasket eller forskrækket.
Han så på de forskellige planter med et skeptisk blik.
"Der er ikke de rigtige urter her, øjeblik" lidt efter var han væk, efter et øjeblik kom han tilbage med en lille håndfuld af grønne blade der duftede friskt.
Han fandt to passende sten og satte sig ned for at knusse urterne mellem stene.

Luna snussede til de friske blade hun havde set dem før men troede bare det var normale planter der ikke kunne bruges til andet end at produsere ilt. Hun kiggede på ham med et nyssgerigt studerene blik imens han arbejdede med at kvase bladene

Da de var blevet knust var det nærmest en slags masse.
Han så hen på ulven
"Sådan" han tog det i hånden og nærmede sig forsigtigt og opmærksomt, han ville ikke ricikere noget.

Luna tog villig sin pote hen til ham da hun ikke ville ham noget ondt, dog var hun bekymret over om det ville gøre ondt. På hendes pote var et bidemærke nok fra en anden ulv

"det vil nok svie lidt" sagde han, han satte sig på hug og tog forsigtigt om poten hvorefter han forsigtigt smurte lidt af de knuste blade på.
"Det skulle ellers virke hurtigt, smerten skulle forsvinde hurtigt, så skal du bare holde poten lidt i ro....Eller, det er bare et råd, så healer den hurtigere" sagde han imens.

Luna peb da det sveg lidt hun lyttede til hvad han sagde og nikkede hun kiggede lidt rundt og stirrede imod et træ hvor der var en taske det var hendes hun havde forladt den tidliger i den taske lå der hendes tøj efter han hjalp hende burte hun nok forvandle sig til sin formale skikkelse self. ikke foran ham siden hun ville være nøgen

Da han var færdig trak han sig lidt væk fra hende igen
Han fuldte hendes blik og så hen på tasken.
Han tænkte sig lidt om for at gætte sammenhængen.
"jeg vælger at tro det er din taske og endten er der noget i den du skal bruge eller også vil du forvandle dig....Vis det er det sidste skal jeg nok kigge væk" han sagde det venskabligt, og der var ingen tvivl om at det ville han.

Luna gøede to gang som et tegn på hun mente nr. 2 hun ville forvandle sig tilbage. Hun ventede til han vende sig om og forvandlede sig tilbage, forvandligen gjorde ondt men hun blev nød til at leve med det hun tog tøjet på som var en bluse som var for stor til hende og et par shorts. "sådan" sagde hun lidt hæst siden det var noget tid siden hun snakkede sidst

Han havde gjort som han ahvde lovet og havde ikke set.
Da hun sagde det var okay vente han sig mod hende og studerede hende lidt i hendes menneske skikkelse.
"Nå men...Jeg Er Thrándil" smilte han

"tra..trh.. Thrándil" gentog Luna det var lidt svært at sige til at starte med men hun fandt hurtig ud af det "Luna " sagde hun og smilte Luna betød 'måne'

"Måne" smilte han
"Den er så smuk og mystisk" han så op mod himlen, men det var jo midt på dagen.
Han så lidt på de grønne blade, men så så på luna igen.
2Hyggeligt at møde dig" sagde han med et smil

"i lige måde og umm tak fordi du hjalp mig med min arm" sagde Luna og bukkede kort med et smil "mh (ja) har du ert i jeg elsker månen "

"Med god grund" smilte han
"Eller ikke...Ligemeget" han rystede på hoved
"Og det var så lidt, hjælper altid" smilte han og så på hende

"jeg syndes ikke jeg har set dig før? bor du i skoven?" spurte luna

"Ja, jeg er født her" sagde han
"Jeg er her altid, men jeg har heller ikke set dig før" sagde han
"Hvad har du enlig lavet med din arm?" spurgte han

"jeg støtte på en normal ulv som tog mig som en trudsel og angreb mig jeg bryder mig ikke om at dræbe så jeg stak af" sagde Luna og kiggede på hendes hånd "jeg har kun været i det her område en gang og det var i dag så det er nok derfor jeg ikke har set dig jeg bor længere imod vest" sagde Luna pg pejede længere inde i skoven

Han nikkede
"Jeg bor sådan lidt i hele skoven, men man kan som regl altid komme i kontakt med mig inde midt i skoven...Eller´ja ved bare at gå i skoven, går altd og holder lidt øje" sagde han og så på hende
"Fik engang mit ben flået op af en vild ulv....." sagde han
"Jeg forstår ikke helt hvorfor den angreb mig...Men det var også en underlig situation, jeg tror det var fordi jeg ikke var opmærksom nok"

"måske var det en mor med unger , de er mest aggrative vis du nu var gået for tæt på ungerne uden at vide det" sagde Luna og tænkte sig om

"Jah" han trak tænkende på skuldrene
"Min forlovede var der også, hun var løbet væk og jeg løb efter hende, så det kan godt være" han smilte og så på hende