forsvundet men fundet

Hun går rundt i en af de mørke gyder og prøver på at finde vejen ud af alt der rod. Hun kan ikke se enden, og der er intet lys. hun famler sig frem hen af væggene indtil hun ramler ind i noget.¤gad vide om jeg nogensinde finder ud her fra?¤ tænker hun og forstsætter sin vandring rundt i det store mørke.

Harley gik lidt rundt i sine egne tanker. Tænkte lidt på sine forældre og hvor de måtte have det med at hun var løbet hjemmefra. Savnede de hende eller var de glade for at hun var rejst? På en måde håbede hun faktisk at de savnede hende. Det måtte de jo nærmest gøre. Eller hvad?
Som hun gik der i sine tanker, kunne hun ikke undgå at høre nogle lidt desperate bevægelser, ikke så langt fra hvor hun gik. Måske var der et eller andet mennesker, der var faret vild i en af gyderne. Så typisk.
Hun sukkede og gik hen mod lyden.

Eaki famlede lidt rundt med hænderne op foran sig. men fordi der er så mørkt ser hun ikke den jern pæl lige fremme for hendes hovede. Der lød et brag da hun stødte ind i den. " argh, satanste mørke. hvem fanden har også valgt at plante en jern stang lige der" hun bander højlydt og længe indtil hun tager sig sammen og rejser sig op igen. hun husker at dukke hovedet denne gang inden hur begynder at gå videre.
Hun høre en lyd bag sig og bliver bange, nogen følger efter hende! ¤shit, jeg må ud her fra¤ tænker hun og begynder at gå hurtigere. men det gå alt for hurtigt og hun er stadig disorienteret, så hun famler batre rundt i mørket og falder over sine egne fødder.

Harley hører nogen bande og smiler skævt. Går lidt hurtigere og mere lydløst, da hun høre personen falde. "Er der sket noget?" spurgte hun højt, selvom hun ikke kunne se personen endnu. Dog lugtet der kraftigt af elver, så det måtte klart være en elever. Dem havde hun aldrig nogensinde mødt. Men hun var jo også ny inden for det her.

Hun bliver lidt beroliget da hun høre en pige stemme. "ja jeg har det fint "svare hun "det er bare mega svært at se noget herinde" Hun mærker på hendes pande og kan mærke en lille bule i højere side.
"typisk" siger hun og rejser sig op. hun ser sig lidt omkring men hun kan ikke få øje på nogen.
"hvor er du henne og hvem er du forresten?" spørger hun lidt ud i den blå luft, hun føler ud imod en af kandterne hun ved er lige i nærheden.

"Godt" sagde hun højt og var henne ved pigen efter meget få skridt. Smilede. "Jeg er lige her og jeg er Harley" præsenterede hun sig selv. Hun havde et meget bedre syn end menneskerne og kunne derfor sagtens se selvom det var mørkt. Kunne se at elveren havde fået en bule i panden. Måske var elvere skrøbbelige..

Hun lugtede forsigtigt ud efter pigen. ¤hvorfor skal det lige være idag at jeg møder en varulv¤ tænkte hun. ¤nå pyt så længe hun ikke går til angreb. " hej.... jeg hedder Eaki Elena, men de eleste kalder mig bare Elena"
Hun kiggede lidt rundt. "ved du hvordan man kommer ud herfra?" hun så afvendete hen i den retning hun havede hørt stemmen.

"Hyggeligt at møde dig, Elena" sagde hun med et smil. Rakte sin ene hånd frem mod hende for at hjælpe hende op fra jorden. "Ja, det gør jeg.. Mit syn er ret godt, så det er ikke noget problem at se"

hun tager imod hånden der bliver ragt ned imod hende, hun tøver dog lidt inden hun lægger hendes hånd i Harleys. Hun kommer op at stå og ser sig omkring. " hvad laver du egentligt herinde? " spørger hun.
hun begynder stille at gå hrem ad men passer dog på ikke at for hurtigt så hun ikke længere kan se Harley.

Hun trak på skulderne. "Jeg ville bare gå mig en tur" forklarede hun og begyndte at gå. Da hun havde lidt længere ben end Elena tog hun også længere skridt. Derfor var hun hurtigt et lille stykke længere fremme, for at vise vejen ud af gyderne.

Elena følger bare efter Healy uden så meget som bare at tager øjene fra hende en gang. og snart begynder hun at se et lysfor enden af gyden. hun ånder lettet op og bliver å gald at hun næsten bliver fristet til at løbe resten af vejen.
ser over på harley. "nå så det er sådan du ser ud" siger hun og lysner lidt op.
hun skynder sig at tage hendes elastik ud af håret for at skjule sine øre og tager derefter håret om foran skulderne.

Harley trak smilende på skulderne. "Undskyld, hvis jeg ikke lever op til dine krav om en varulv" sagde hun og grinede. Men hun havde da i hvert fald højden.

Elena så ned i jorden. "hmm jeg har aldrig set en varulv før så det kan jeg ikke fortælle dig om du gør" hun kiggede op og smilede lidt skævt til harley, nu når de stod ude i solen blev hun lidt mere genert over at hun ikke selv havede kunnet finde vej tilbage.


logger lige hurtigt men kommer på igen om en halv times tid

"Hey - det var bare for sjov" sagde hun og lagde en beroligende hånd på Elenas skulder. Smilede. "Jeg har heller aldrig mødt en elver før, men du ligner præcis det jeg havde forestillet mig"


//Ok//

Elena kigger på hånden på hendes skulder. ( der er aldrig nogen der har rørt hende før) hun ved ikke rigtigt hvad hun skal syntes om det. forviret som hun er sætter hun også sin hånd på Harleys skulder. " det er okay, jeg ved godt hvad du mente" siger hun og fjerner derefter hendes hånd fra Harleys skulder. "nå men jeg må videre. tak for hjælpen" siger hun og begynder at gå imod udkanten af byen.

Hun så efter hende, med et spørgende udtryk i hele sit ansigt. "Undskyld, men jeg fornærmede dig ikke vel?" råbte hun efter hende.

hun vender sig om og ser på Harley med et smil.
"nej da hvad skulle du da have fornærmet mig med?" spørger hun og ser på Harly.

Hun trak på skulderne. "Det ved jeg ikke"