Pist forsvundet eller...?

Dato : naten mellem den 31/10 og 1/11
Årstid : sentefterår
Dag : natten mellem fredag og lørdag
Vejr : en stor sort klar himmel, med en stor og lysende fuldmåne
Sted : ved kanten af Dreins Mountain
Tid : et eller andet tidspunkt om natten
Omgivelser : kun Alanna, en sæk og en anden elver nogle meter derfra
***

Alanna stod med et vagtsomt blik og så udover det stod hvor hun stod. Hun puffede til den store sæk der stod ved hendes ene fod. Et grumt smil gled over hendes arrede ansigt. Af en elver og være var Alanna ikke ligefrem den smukkeste, men hun var kvik og det var alt hvd der betød noget for hende, nå ja også selvfølgelig at hun kunne bruge sine kastedolke som hver var på deres steder fordelt på hendes krop, og den dubbeltkurvede langbue hun havde hængende over den ene skulder. Hun stod og lyttede entens til de lyder der omgav hende.
*kom nu, kom nu.* tænkte hun og nærmest håbede at hendes artsfælle, Milana.
Hun puffede igen til den tunge sæk og tænkte
*hvis han havde holdt sine små våben for sig selv ville han gå frit omkring...*

Milana drjede omkring en bjergskråning, og så mod Alanna. Hendes eget lyse hår blæste let i vinden, men hun lod sit hår danse i vinden. Hun var kun opsat på en ting - hendes artsfælle. Et grumt smil var over hendes læber.
"Er han i...?" Spurgte Milana, Alanna og hentydede til den tunge sæk ved Alanna's fødder. Hun følte efter vibrationer i jorden, men ingen var heldigvis på vej, af hvad hun kunne føle igennem jorden. Hun lod hurtigt sin højre pegefinger glide over det øjne, der var blindt for hende.

Alanna nikkede
"efter og ha fået en lille dosis af sit eget sprøjt." hun hentydede til det sovemiddel han havde sprøjtet i hende på deres første møde.
"det er lidt lettere og komme rundt med ham på den her måde."


//skal spise^^ kommer igen xp//

"Giver dig helt ret... Jeg har aldrig kunnet lide ham" Sagde Milana med en lumsk smil, og sparkede let til den tunge sæk, som blot lå der. Han så jo ynkelig ud, selvom hun ikke direkte kunne se hans ansigt, så så han ynkelig ud.
"Han skal lære at passe på, med hvad han siger og foretager sig - Det hele endte jo galt" Sagde Milana lumsk, og så på sækken, og det var tydeligt, at det var ham hun hentydede til. Tænk at han havde været så dum, ikke at kunne forsvare sig ordenligt. Kølige øjne hvilede påsækken.

//Okay xD Skyynd dig xD//

Gabriel mærkede sparket.
*Hvordan kunne jeg have ladet min vagt være nede i et sekund* tænkte han vredt.
Han forbandede sig selv.

Milana smilte grumt idet hun igen sparkede let til sækken. Hun så afventende på Alanna, og ønskede at vide, hvilke onde ting, de kunne gøre mod dusørjægeren - den dusørjæger, der havde kastet en kniv i armen på Milana! Hun overvejede at sætte sig på sækken, men undlod. Hvornår mon han vågnede op? Ihvertfald var en ting sikkert... Hans øjne burde være tildækkede.

//Kommer jeg nogensinde ud af den pose?!?//


Han skuttede sig let i posen.
Han prøvede at komme ud af posen ved at løfte sine hænder.
Men sprøjten gjorde så han nærmest ikke havde kontrol over sine hænder.

Alanna så på Milana med et ondskabsfuldt smil
"mhh... hvad synes du at den kærer lille Gabbieboy skal oplave?" spurgte hun og have noget alt andet end venligt i sine tanker.
hun blev opmærksom på at sækken bevægede sig og hendes smil blev størrer



//ja selvfølgelig xD//

Milana gjorde jorden under Gabriel meget bumpet, og træls at ligge på. Han skulle jo ikke ligge godt, nu hvor han endelig var ved at vågne! Hun smilte ondt, og lod tankerne få frit løb, med hvad de kunne gøre med ham. Dog ville hun lade Alanna komme med den første ide.
"Hvad synes du?" Spurgte Milana, og lod tydeligt Alanna få den første ide frem. Jo ondere det var, jo bedre! Han skulle lære af fejl!

//Jeg blir lige nød til at lukke Commen... Men jeg komemr enten igen idag eller i morgen//


Han hørte det og ledte hurtigt efter sine våben...


//Alana, sidder Kanylen stadig i mig?//

Alanna tænkte lidt
"hvad med og tage nogle gamle traditioner op igen?"
hun hentydede til nogle af de ting folk i gamle
dage havde gjort ved heske og troldmænd


//nej xD//

"Det ville være helt perfekt... Simpel smerte, eller grov?" Spurgte Milana med et grumt smil, og betragtede sækken, hvori Gabriel lå. Hun fnøs let mod sækken, og smilte triumferende ved tankerne om, hvad de kunne gøre ved ham. Så længe det ville gør ondt på ham, var hun tilfreds - så længe han var bange!

"lang og pinfuld" sagde hun og hendes gyldne øjne glødede ondskabsfuldt.
hun tænkte på alle de mange metoder folk i gamle dage havde brugt for
og få hekse til og indrømme at de var hekse.

//Damn it...//


Han fandt hullet med fingrene og prøvede at få en finger igennem.


//Hvad med mine hænder? Er de bundet sammen???//

//ja på ryggen, og fra hænderne går der et reb ned som er bundet om dine ankler. meget stremt og med elverreb så du kan ikke udlægge torvet uden våben, som vi har taget fra dig, også er du selvfølgelig kneblet xp //

//Og bundet for øjne.... -.-//

"Jeg er helt enig... Han skal have en så stor smerte, at han aldrig glemmer det! At han aldrig nogensinde vil påstå, at han er bedre end en elver!" Sagde Milana med et ondt smil. Tanken om et smertesskrig fra Gabriel var en fantastisk tanke for hende! Hun havde aldrig brudt sig om ham, og stolede langt fra på ham. Så længe han aldrig fik chancen for hævn, ville alt være fantastisk... Hun smil frydende mod sækken.

//jep^^ der er tænkt på alt xp//

"jeg holder mere og mere af din tanke gang for hvert minut der går" sagde hun og smilte et uvlesmil.
"mhh... men hvad var det nu at de værste de gjorde den gang" sagde hun eftertænksomt.
Hun puffede lidt hårdere til sækken

Han væltede på siden inde i sækken og bandede lydløst.
Han var landet på n spark sten der stak direkte i siden på ham.

Milana fik stenene under Gabriel til at være en del skarpere under ham. Hun smilte grumt mod sækken med Gabriel i. Mon hun skulle være ond, og bruge sin jord-evne endnu mere, end hun gjorde nu? Dette var jo kun en lille del af det. Hun smilte ondt, og lod tankerne og Gabriel i pinsel være i hendes hoved. Det var en triumferende tanke, som fik hendes smil til at blive en del ondere.

en idé ploppede op i Alannas hjerne
"jeg har det!" sagde hun og lyste op.

Han kunne mærke hvordan stenen borede sig op i sig.
Han vidste det ikke var Alanna, hendes evne var noget anderledes... Det kunne kun være Mailana.
Han sukkede ind savlet i kneblen og rullede om på ryggen.


//Hvad er Knelblen???//

//mente: kniplet xD

¨//Ja Ja... Men hvad er det? Noget stof eller er det sådan en Gag eller noget... Eller måske sådan et Hestebidsel?//