Endelig Fundet...

Sted : Hovede vejen i byen.
Vejr : Sorte skyer der sender støvregn ned mod jorden, Kraftig blæst der får dit tøj til at flagre og en kulde der gir stivere led.
Omgivelser : Ingen... Der er jo ingen grund til at være ude i det her vejr.
Dato : 29. Oktober Efterår.
Tid : 21:00
Dag : Torsdag.


Gabriel stod på midt på vejen og kiggede rundt.
Hans næse var fyldt med dufte af alt hvad der var i byen.
Øjne var lukket til under den store skygge hatten lavede på hans ansigt for at gi ham en bedre lugtesans.
*Vampyre, Engle, Dæmoner, Varulve... Og Elvere* Tænkte han kort inden han stak en hånd ind i lommerne i jakken.
Fingrene lukkede sig hårdt om knivens skæfte, et kort og hårdt smil dukkede op læberne da han var sikker på han stadig havde sit våben i lommen.
Støvlerne rungede let på asfalten da han genoptog færden efter et hotel.
Vadesækken over hans skulder klirrede en enkelt gang eller to for hvert skridt han tog.

Alanna kom muntert gående/løbende rundt inde i byen. hun smilte muntert og var i et strålende humør.
*mhh...* tænkte hun da hun så en pæn kjole i et udstillings vindue. hun trak lidt på skuldrende og gik videre.
Hun strøj en hånd ned af hende tøj (se ava %buen) da hun lagde mærke til at folk kiggede undrende på hende...

Gabriels øjne gled over de forskellige omgivelser da hans øjne fangede pigen.
Hann øjne zoomede nærmest ind på hende og styrede direkte op mod hendes øre.
*Elver* tænkte han bare og satte så kursen mod hende.

Alanna lagde ikke mærke til den drenge der gik mod hende.
Hun strøj en hånd gennem håret og sorgede for at det gik ned over hendes ører.
hun gik videre rundt, i modsatte vej af drengen, dog var dette ubevist

Endnu et lille smil spillede sig på hans læber.
*Perfekt* tænke han, hans vade sæk klirrede faretruende.
Han gik hurtogt så der var kun 5 meter mellem dem.

Alanna opfangede en klirrende lyd og en lille kuldegysning gik gennem hendes krop.
Hun lukkede kort øjnene for og få sig en idé om hvor lydens ejermand var.
*bag mig!* tænkte hun en smule panisk, men det kunne ikke ses på hende.
hun gik videre som om intet var hent.

Han løb hurtigt op ved siden af hende.
"Godaften" sagde han venligt med sin Italienske accent.
Hans brune øjne søgte lidt efter hendes

Hun sørgede for ikke se ham direkste ind i øjnene så hun holdt fokus på hans næsetip.
"jamen godaften min herrer" sagde hun høfligt med sin muntere og bløde stemme, som kunne få et hvert normalt menneske til og blive bløde og som smør i hendes hænder.
Hun smilte venligt til ham, mens hun indeni søgte efter en måde og komme væk fra den klirrende lod der kom fra hans bagage.

//skal i skole nu xp skrives videre senere?^^//

//Ja klart... Skal vi sige 16 eller noget deromkring?//


Han sitrede svagt, men ikke noget der kunne ses.
Han havde været imod en Elver, det skulle ikke gentage sig på samme måde.
Læberne formede et lille smil og han kiggede stadig på hende.
"Frygteligt vejr, ikke?" spurgte han hende henkastet mens den ene hånd gled hen i en anden lomme.

//eller nu? xp //


Alanna trak på smilebåndet
"nej egenlig ikke." sagde hun og fjernede blikket fra ham.
*er han virkelig en af dem?* tænkte hun nervøst.

"Det tænkte jeg nok du ville sige" sagde han smilte et skævt smil.
Hans hånd greb fat om en lille kniv uden skaft.

Alanna så på sin venstre arm hvor der sad et lille ur.
"jeg..-jeg må nok..." hun sank en klump
"...nok hellere... se og gå nu" fremstammede hun.
Alanna vente rundt og gjorde klar til og løbe væk.

"Nej... Vent her" sagde han hev kniven frem i flydene bevægelse.
Han holdte med to fingre om bladet, hviket vil sige hele kniven.
Kniven dirrede let foran hendes øjne.
"Svar mig bare venligt" sagde han roligt.
"Hvor... Er... Dæmonerne?!" spørgsmålet var truende lavt.

Hun skælvede let og hendes øjne fyldtes med tåre og frygt.
"dæmoner...?" sagde hun med en meget lille stemme og prøvede og lyde som om hun ikke anede hvad han snakkede om.
*okay, rolig nu. hvordan tackler du det her bedst?* tænkte hun køligt, men dette kunne ikke ses på hende.
*det blæser... ja luft!* et lille lys blev tændt i hendes hjerne og ud fra det arbejde den på en idé så hun kunne komme væk fra denne væmmelige fyr i et stykke.

Han lukkede kort øjne og trak vejret tungt.
Øjnlågene åbnede sig op og hans brune øjne virkede dybere, lige til at falde i staver over.
"Ja" sagde han venligt.

//Se min evne//

Alanna havde fra start af undladt og se ham ind i øjnene og det blev hun ved med og prøve på.
hun tog et skridt tilbage og dreje rundt og begyndte at gå væk fra ham i et hurtigt tempo (hurtigt for et menneske)
*væk fra ham. væk far ham.* gentog hun i sine tanker

Han lavede en hurtig og sløret bevægelse.
Kniven var ikke i hånden, han havde kastet den efter hendes venstre lægge.
Hvis han havde kastet den rigtigt ville hun enten falde på jorden og have ondt, ellers ville hendes bevægelse blive meget langsommere.

Alanna havde ikke bemærket kniven.
Hun lagde først mærke til den da den sad i hendes ene ben og hun lå nede på jorden.
hun havde skreget i faldet, men nu da hun lå nede på den våde jord (asfaldt?) var hendes blik blevet sløret.
Hun famlede efter kniven og få den ud. Hun fandt den og trak prøvende i den.
en usigelig smerte brændte gennem hendes ben. hun tog hendes hænder op for og se på dem.
de var fulde af hendes blod.
*åhh nej nej nej!* tænkte hun fortvivlet.

Gabriel gik roligt hen til hende.
"Slap af" sagde han beroligende.
Han hev en lille førstehjælps kasse frem.
Endnu en sløret bevægelse og han havde hevet kniven ud, kassen åbnede med et lille klik og han hev en rulle bandage frem og indbandt såret.
"Svar mig nu" sagde han stadig roligt og kiggede igen på hende med de svømmende øjne.

Valencia nærmede sig med langsomme skridt og duften af elver og menneske ramte hende, Hun tænkte lidt, men fortsatte sin gang, hun kørte en tot hår bag øret og så sig omkring, hun fik øje på elvern og mennesket og Hun stoppede op og så nysgerigt hen på dem, hun knugede hænderne lidt og havde godt regnet ud at mennesket var Jæger, Hun tyggede tænderne sammen og dannede vand i hænderne og gjore det til is *Forbandede jæger .. * tænkte hun irriteret.

Alanna trak vejret med en smule bevær og rystede derefter på hoved.
"ved... ikke..." sagde hun med en lille og skælvende stemme.
en mærkelig følse kom op i hendes hoved... hun fik det ikke særlig godt af den.
*kvalme...?* tænkte hun

"Udemærket" sagde han bare roligt.
Han havde aldrig brudt sig om at skade elvere.
"Bare slap af" hviskede han venligt.
Endnu en hånd ned i kassen og tog en kanyle med bedøvelse frem.
"Hvis du slapper helt af, så sker der ikke noget" sagde han stak den langsomt efter en lille åre, intet alvorligt, men noget der kunne få hende til at sove.
Han lagde mærke til den tunge følelese i luften og kiggede kort over skulderen med kanylen en cm over hendes hud.

Alanna røstede på hovedet
"vil ikke" sagde hun og prøvede og rejse sig op. det lykkedes hende kun og satte sig op på armene.
hun så sig omkring med et sløret blik og lagde mærke til en anderledes person. hun æagde hovedet på skrå og kiggede over i mod hende...

Valencia lavede en hurtig hånd bevægelse og is kuglen fløj gennem luften hen mod drengen.
Hun håbede på at ramme ham, selvom hun godt vidste at dusørjægere var meget kloge og hurtigt tænkende.