Alene i skoven eller? (Linda)

s: DFS
k: midnat
o: ingen
v: koldt
d: irl
d: irl



Fuldmånen stod højt på himlen og Luna lå og sov ved en mini klippe der lå midt inde i skoven, i en lysning. Luna var i hendes vaulve (ulve) form, den var en krid hvid pels der ikke var sværd at se i den tætte skov.

Linda vandrede roligt rundt i skoven *Thràndil* tænkte hun og kiggede rundt selvfølge var han her ikke,
hun opfangede svagt duften af en hun varulve og kiggede sig lidt rundt, perfekt tænke hun og smilte
lidt men samtidig var Linda en Alpha førehun varulv som ikke ville ligge sig under for andre.
Og ved duften var det tydeligt at det var en yngnre varulv end hende selv.

Luna var ikke en føreulv hun tog sig af sig selv siden hun ikke havde nogen flok. Det var ikke fordi hun ikke ville være medlem af en flok hun havde bare aldrig haft muligheden. En fremmed duft vækkede Luna en anden varulv var i nærheden hvilke gjorde hende nysgerig

Linda kiggede rundt i natten og så svagt noget hvidt i mørket.(Luna)
Hun snusede ind og fandt ud af det hun havde set som hvidt
var den lille varulve unge.

Luna kiggede bagud og så en svag skikkelse hun rejste sig og begyndte at bakke da hun ikke vidste om Linda var fjentlig

"stop" sagde Linda roligt da hun ville havde tænkt sig at løbe efter varulven for at vide hvem hun var.

luna stoppede og kiggede på ulven med en undrene blik hun sagde ikke noget obsaverede kun men lidt efter brød Luna tavsheden "hvem er du?" spurte hun

"Linda" sagde hun roligt go nærmede sig med bestemte skridt, men smilede så da hun kom ud i måne lyset,
"Og Hvad med dig, hvem er du??" hun kiggede lidt på pigen og smilede så endnu engang.

"Luna" sagde hun og smilte igen Luna betød måne. hun havde krystal blå øjne og kridhvid pels hun var perfekt til at gemme sig i sneen men i skoven var hun alt for synlig

//er du stadig varulv//


Hun nikkede og kiggede sig rundt, "Er du helt alene herude" fuck et dumt sprøgsmål syntes Linda selv hvis der havde været andre ville hun havde duftet på 2 sekunder, men som sagt skulle hun jo sige noget.

//jep men varulve kan jo snakke emd varulve og Luna er i hendes ulve form //



Luna nikkede "ja, det er ikke nogle nyhed for mig" sagde hun og smilte "hvad laver du her ude?" spurte hun

Linda satte sig nu på hug og kiggede ulven direkte i øjenene.
"Må man se hvem du er" sagde hun og undlod at svare på hvad hun lavede herude.

Luna nikkede og gik om bag et træ hun forvandlede sig tilbage og tog noget tøj på der lå i hendes taske som hun havde gemt. hendes menneske skikkelse var en hvidblond pige med blå øjne og fregner

Linda fyldte hende med blikket og ventede så bare på at hun skulle træde frem.
I mellemtiden havde Linda rejst sig da hun ikke ville side på hug mere.

"hvad laver du alene her ude?" spurte Luna da hun tråte frem

"Nyder min natur" sagde hun og trak på skuldernde, "HVad med dig selv, du ligner en der ikke rigtig har styr på det"
sagde hun.

"styr og styr på det, jeg er en ulv som lever i en hytte længere inde i skoven , jeg er alene og har ikke nogle flok" sagde hun

Hun lagde armende over kors hvorefter hun nikkede og begyndte et lille grin,
"Ja okay..." sagde hun venligt, "Jeg er så Linda hvis jeg ikke har sagt det" sagde
hun og kunne faktisk ikke huske om hun havde præsenteret sig.