(Alene???? I skoven. Mangler muligvis selskab.

dag: Lørdag
Tid: 00.00
Vejr: Vindstille. køligt. Og dog er jorden lun.
Årstid: forår
Omgivesler: En masse træer. Ingen sjæl i sigte, men masser af skræmmende lyde.
Tøj: En lang sort frakke, et par mørke jeans og en hvid hue.

Twisser sad på den lune jord midt ude i skoven, foran et bål hun havde lavet ud af de kviste og grene hun havde fundet på vejen ud til skoven. Hun tog sig ikke så meget af lydene, men var stadigvæk lidt skræmt.. Men sådan er det vel at være ensom og alene. Man har må klare sig selv. Tja twisser havde aldrig været forelsket, og dog havde hun aldrig lært at klare sig 100% på egen hånd. Hun manglede bare den trygge fornemmelse, og først der ville hun lære kunsten.......

Ray en hyggelig men også venlig dæmon kom gående ud i skoven for at se hvad der forgik der ude og det så ikke sådan rigtig ud til at der skete noget der.
Han gik vider gennem skoven indtil han så noget lys ikke så langt fra ham og det lod til at være et bål så der gik han stille og roligt hen mod og så der sad en pige eller rettere dame "Hejsa hvad laver du her ude"spurgte han stille og roligt

Blikket blev hurtigt rettet mod denne .. dæmon.
Hun havde allerede lugtet på lang afstand, at der var dæmoner i denne skov. Ret mange endda.
Så hun var ikke meget overrasket, og tog en pind, hvorefter hun kørte den rundt i cirkler, i skovbunden. "Hej" sagde hun og prøvede at dække sine lange elver øre, med den hue hun havde på. For man vidste aldrig hvilke racer, og personer der var til at stole på.
Og hun tog ingen chancer når det kom dertil. Hvilket hun ellers altid gør når det kommer til andre episoder, der nu ellers skulle komme i hendes liv.
"Jeg sidder her bare bare for at nyde skovens lyde, bortset fra de pokkers varulve der hyler, hvilket ødelægger hele stemningen." fortsatte hun så efter et stykke tid. Hun havde aldrig kunne lide varulve, for de havde en tendens til at snyde hende på mange måder. Og hun brød sig ikke om at sætte livet på spil for et par hunde.