En Nat I Petronia Night Club.

Dag:irl
Dato:irl
Omgivelser:De dystre væsner.
Tid:22.38
Vejr:Det tordner udenfor samtidig med at det regner.
Årstid:sommer
Sted:Petronie Night Club


Rinanalon sad i en af de mange sofaer som var i Petronia Night Club,
hun sad alene og kiggede rundt på de mange folk som dansede snakkede
hyggede sig, og som blev underholdt af andre væsners lykke eller knap
så lukkelige humør.
Hendes metalliske grå øjne som fik hendes gemmenskuet at hun var en Klussiska,
en af de ret kendte vampyrer familier, gav svagt små glimt fra sig.
Ikke fordi at hun fik lys i øjnene men selve Klussiska familiens øjne hviste tit deres humør
ikke fordi folk hviste hvad alle de mærkelige ting Klussiska familiens øjne gjorder, men
sådan havde det altid været.

Amber havde været nyssrig hun havde hørt musikken da var på vej forbi og havde stoppet op for overveje om skulle gå også var hun nu det var ret skummelt men det gjorde ikke hende noget hun fandt tom sidde plads med usigt til dansende hun betragtede dem og smilede svagt inden hun lod sit blik glide rundt hun med det samme øje på metaliske grå øjene som hun havde set ved Dementri men det var ikke Dementri nej det kvinde eller pige hun kunne og ville ikke bedømme om kvinde ellere pige hun betragtede hun kort før vendte blikket bort

Rinna kiggede rundt da en aura af en bror kom og alligevel dette var ikke hendes bror,
hun duftede svagt ind, *Nårh Demetri du har været ude igen* tænkte hun og smilte
hun kiggede rundt for at se auraen af sin bror rundt om en af de mange væsner og
hendes øjne faldt hurtigt på Amber som udstråede hele hendes brors væsen.
Hun bed sig svagt i neglen da hun så Amber...HUn var ganske yndig nok derfor Demetri
havde gjort hende til en af hans...typisk ham.
Hun slap sin negl og drik istedet blodet i glasset.

Amber lod blikket glide rundt men af en eller anden blev hendes blik rettede imod Ribanalon igen hun bed svagt i læben hun andede ikke hvorfor hun var gået her ind drog vendte hun blikket væk og over imod en af dansende hvis hun var bror af Demetri havde hun ikke lyst til tage kontrakt

Ribanalon lod sine øjen blive på Amber, Amber ville jo kunne mørke hvordan det tilsidst ville
brænde hende af at øjnene hvilede på hende.
HUn sukkede svagt, men smilte så køligt, som forventet tog alle hende som Demetris bror og derfor
lige så syg som ham, hvilket de faktisk havde ret i, dog på en lidt anden måde.

Amber himmlede med øjene da hun mærkede den velkendte smerte fra deres blik hun ville for alvor gerne fortælle hende hvor irrterende det var hun blev stædigt siddende hun ville ikke snakke med hende især ikke hvis hun var som demetri hun ignorede det så godt som hun kunne end til det blev for meget og rejste sig gik væk fra hendes blik og ind de dansende væsner hun kørte tungen rundt på sine læber som altid gjorde når hun nervøs

Rinna kiggede kort efter Amber men gjorder ikke mere ved det, Amber ville komme hen til hende tilsidst,
sådan var det bare med folk ind Klusisska familien, folk blev nærmest tiltrukket af dem.
Hun kiggede ned i glasset, blodet var størknet og havde sat sig fast i glasset.

Amber åndede lettet op da smerten forsvandt og blev afløst af en underlig vrede over denne søster ellere havd hun var til Demetri hun betragtede svagt Ribanalon det var jo ikke hendes skyld at hun var blevet vampyr men bed tænderne sammen pressede forsigtigt igemmen den dansende mængde og gik med hastige skridt imod Ribanalon "HVAD ER DET DER ER I VEJEN MED JER!?" råbte hun i vrede hun ville fortælle en ting Ribanalon nogle ting men tabte modet forholdt stille resten over imod der hvor Ribanalon sad men vreden havde stadig ikke sluppet sit tag i hende og hendes øjene lyste af had

Ribanalon kiggede dødt op på Amber og gjorder ikke mere ved hendes skrigerie og vrede end at
lave en bevægelse med hånden som betød kom og sæt dig.
Rinna så så roligt på Amber mere roligt end et menneske ville kunen bære.

Amber kiggede på hende og da hun lavede denne håndbevægelse forsvandt hendes vrede og blev afstattet med en form for nysrrighed som lige så stille voksede indi hende hun satte sig på en tom plads og tog ikke øjene fra hende da alligevel ikke stolede på hende fordi var hun bare som Demetri var hun ikke til at stole på betragtede de grå øjene og smilede svagt " du er i familie med Demetri" sagde hun og bed svagt læben det var ikke sprøgsmål og det var engtlig ikke noget sagde til hende hun snakke til selv hun tænkte ingengang på at det lød dumt at snakkede med sig selv til sidst vendte blikke væk fra hende og ud imod de dansende væsner

Og du er en af Demetris" sagde hun med en blid stemme.
Hendes ansigt var fast som det hele tiden havde været, hvor der på hendes læber sad et roligt smil som nærmest bare var en lige streg over munden, og hendes øjne glinsede svagt som var de ud af diarmanter, eller faktisk lignte det mere gnister som sprang frem i hendes øjne.
Der var en synlig intressere fra Rinnas side af over for denne nye slægt af Demetri, dog havde hun aldrig selv skaffet sig slægt vampyre da hun dræbte sine offer i stedet.

Amber kiggede på hende nikkede hun betragtede Ribanalons ansigt smilede kort hun bed svagt læben hun syntes at ribanalons ansigt ikke rigtig så venligt ud " ja demetri er min skaber" sagde hun tøvende hun tdeligt nervøs over for Ribanalon men prøvede at unndertrykke det hun ville ikke vise nogen form for svaghed over denne vampyr

Hun nikkede anerkendende til svar.
Og trak sit glas med blod over til Amber, "Drik endelig" sagde hun så lavt at det
næsten kunne kaldes hvisken.
Hun kiggede stirrende mod glasset som hun havde givet fra sig.

Amber lod sit blik hvile på glasset og det gik op for hvad der var i glasset hun rystede svagt på hovdet hun havde ikke lyst til drikke og skubbede glasset tilbage Ribanalon hun vendte nysrrigt blikket " hvad er det her for et sted?" spurgte hun lod blikket glide rundt en gang til for være sikker på hun havde fået det hele med

Dette her sted?" sagde hun med et let lumsk smil.
"Dette er et sted som tilhører sådan nogen som os" sagde hun og smilte svagt af hun ikke ville drikke.
Unge vampyrer var så moralske og havde en stor etik om at drikke blod, men alle ville falde tilsidst, tusind år uden at røre et menneske ville være umuligt.

" som os ja" sagde hun vendte sit blik imod Ribanalon og sukkede svagt det forklarede blodet i glasset og vendte igen blikket imod ribanalon hun havde uden ligge mærke til knugede sine hænder sammen gav nu slip hun stadig nysrrig hvor fik de alt det blod fra og hvordan holdte de det friskt

"Du tænker for meget Amber" sagde hun og drak derefter fra sit glas.
Hun lukkede øjnene og lignte en der sad død, men åbnede hurtigt øjenen igen.

Hun svarede ikke med samme men rejste sig hun ville se sig omkring noget stoppede hende satte sig ned igen Ribanalon havde sikkert ret men sådan var hun en tænker det som regel også dem der klare sig ret godt skolen og sådan noget men amber havde meldt sig helt ud af samfundet efter hun var blevet vampyr " du ret men der ikke så meget at lave" svarede hun og afslørede at hun var blevet en enespænder

"Fordi hun en del af in bror siger jeg det her," hun holdte en kort pause, "hvis du vil have magt er man tit ensom"
hun smilte stort nu, hun ville sikkert få en historie nu om at det ikke er godt og blah blah, men amber skulle forstille sig at
leve i snart 2000år så var der så meget man havde oplevet.

Amber vendte sit blik imod Ribanalon da sagde det første og skar en grimasse hun nikkede så gengældte smilet men ikke længe hun vendte blikket imod sine fødder før hun hun folde sine hænder lagde det skødet Ribanalon var engtlig ikke slem hun vidste ikke hvad hun havde regnet med men slem var hun ikke

Ribanalon smilede lige ud i luften som om at hun så noget andre ikke så,
hendes blik var stirrende men det var nok mest fordi at hendes øjne var så lyse.

Amber lagade hovdet en andelse på skrå gøs smule ved synet af de lyse øje det noget hun aldrig vænnede sig hun kiggede over imod det sted Ribanalon kiggede men fik ikke umidligtbart øje på noget specielt smilede kot før fjernede blikket " er dig og din tæt knyttet" røg det ud af munden på hende og kiggede en smule flovt på Ribanalon

"Mig og mine brødre?" sprugte hun og vendte så blikket mod Amber.
Hendes øjne stoppede brat med at lyse i det de ramte Ambers væsen.
De blev i stedet kolde og døde.

" Ja" sagde hun og følte sig helt lille og ynklig da hun fik øje på Ribanalons øjene, hun fortrød allerede at hun havde spurgte og viller ønske hun kunne forsvinde eller blive så lille at ingen kunne se hende. Amber gøs en smule hvor var det drog så svært hun lod sit blik glide et andet sted hen men det hjalp ikke på hende og hun havde det stadig utilpas

"Ja" hun nikkede, "Men ikke på en måde du vil kunen forstå" hun kiggede kort op i loftet.
"Men hvorfor intrserre mine brødre dig" et svagt glimt kom ind i Rinnas øjne, Amber havde en hvis interrese for Hendes brødre åbenbart.