En varm sommerdag - Rose.

Dag og dato :: Irl.
Vejr :: Sol, skyfrit himmel og lidt blæst.
Sted :: Gaden.
Tid :: 21:23
Omgivelser : Mange mennesker til at starte med.
Påklædning :: http://image.hotdog.hu/_data/members1/897/545897/images/17.jpg

Solen, der skinnede ned på den næsten propfyldte by, irriterede Ophelia grænseløst. Hun havde altid været til regn, snevejr og sådan, så hun var ikke lige i sit bedste humør. Hun kunne ikke få taget øjnene væk fra folks skygger, og da hun ikke lige var i humør til at 'stjæle' lige i øjeblikket, lod hun de gyldne øjne hvile på de små støvlebklædte fødder, der med raskt tempo gik hen ad gaden. Lidt efter drejede hun hen i et hjørne, der førte ind til en gyde og slog nu blikket op. Der så ikke ud til at være andre end 2 fyre, der stod lænet op ad en lygtepæl lidt længere henne. Efter at have kigget lidt på dem, kunne gætte sig til at de var vampyre. Hun sendte dem et let smil, der blev gengældt, og stoppede så op, for at sætte sig ned, lænet op ad den graffiti overmalede væg. Selvom, der var ret så snavset omkring hende, var hun egentlig lidt ligeglad i øjeblikket og lod kort et suk undslippe sine læber. Hun havde virkelig kedet sig hele dagen, så lidt selskab ville hun ikke sige nej til.

Påklædning. http://www.republic.co.uk/content/ebiz/republic/invt/82910/82910_lg1.jpg

Rose kom langsomt gående hen ad gaden. Hendes blik fastsat frem for sig. Hun smilte muntert og elskede sommeren og solen, da hun elskede at der ikke var nogen vampyre ude når solen var oppe. Og bare tanken om at nætterne blev kortere og derfor mørket kortere, var så tilfredsstillende for hende. Hun følte sig ikke så bange for at gå ud, så det var osse en hel del lettende. Hun gik muntert fremad og kunne langsomt mærke væsners tilstedeværelse og begyndte at blive lidt nysgerrig. Hun gik varsomt, men dog muntert, over mod en gyde hvor hun kunne mærke at vedkommende befandt sig og kunne se nogle væsner frem for sig. Tre var der vidst. Det så ud til at være to fyre og en pige. Det var mørkt. Så det kunne jo næsten kun betyde én ting. At de ikke var de personer som hun burde snakke med. Men hun nægtede at lade sig skræmme lige der. Hun stod for foden af gyden og så ind på væsnerne og sagde intet til dem og rykkede sig ikke.

Ophelia lod igen blikket, for nok 34. gange hen mod de 2 fyre. De så ud til at være uenige over noget og diskuterede højlydt. Hun rynkede svagt panden, da hun ikke helt kunne følge med i det og opgav så lidt efter. Hun førte en let hånd gennem det lyse hår, der var løst om hendes skuldre og kiggede kort tænkende fremfor sig. Hun forstod ikke helt selv, hvorfor hun gad være her, men der var heller ikke ligefrem selskab derhjemme. Det fik hende lidt til at tænke på, hvor lang tid det egentlig havde været siden, hun sidst havde set sine brødre, der i hele hendes liv, havde været 'forældre' for hende. Med det samme rystede hun svagt på hovedet, for at få sig selv tilbage til virkligheden, for det næste der fulgte, var ikke lige noget hun orkede at tænke over, nemlig hendes forældre. Hun rejste sig halvt op, og hev lidt i sin skuldertaske, da hun pludselig hørte nogle skridt stoppe op foran gyden. Da hun kneb let øjnene sammen kunne hun godt se, at det var en pige der stod der og gik derhen. Ophelia havde aldrig været den der tøvede og elskede at udforske tingene, ligemeget hvor farlige de kunne være. "Hellow", hilste hun og lagde hovedet let på sned. Hun stod nu selv uden for gyden og betragtede pigen foran sig.

Rose kunne høre at de to fyre stod og diskuterede omkring et eller andet, men ville ikke til at smuglytte til deres samtale. Hun så langsomt over på pigen som hun nu opdagede at komme over mod hende. Hun bed sig lidt usikkert i underlæben og vidste ikke rigtig om det var en god ting at pigen kom over til hende da Rose ikke vidste hvilket væsen hun var. "Øhmm.. Hey" sagde hun usikkert og så lidt tilbage på fyrene og derefter tilbage på pigen og smilte svagt og ville nu prøve at give denne pige en chance og ville ikke bedømme hende på forhånd.

Ophelia så godt, at pigen tøvede lidt med at snakke til hende, og sendte hende derfor et beroligende smil. Selvom hun godt nok var en skygge dæmon, var hun god, hvis man kunne sige det sådan, og gik ikke til handling. I hvert fald ikke i dag. "Jeg hedder Ophelia .. Men du kan bare kalde mig Clary, det gør alle", sagde hun lidt efter, for at bryde stilheden, der var imellem dem. Hun overvejede lidt at række hånden frem, som 'sejl' på præsentationen, men vidste nu heller ikke selv, hvilket væsen pigen var, og besluttede sig for at lade være. Efter at have kigget lidt på hende, kom hun dog frem til at hun måtte være et af de gode væsener. Hun fugtede let sine læber mod hinanden af ren vanesag og lod blikket glide hen ved gå gaden, hvor der hele tiden passerede folk forbi dem. Men kiggede lidt efter tilbage på pigen igen. "Hvad laver du egentlig her ?", tilføjede hun med smilet stadigt på læberne og betragtede hende igen nysgerrigt.

Rose så på Clary og kunne godt lette at hun var et mørkt væsen eftersom hun havde befundet sig inde i en mørk gyde og var i nærheden af de to fyre som heller ikke ligefrem så helt gode ud "Roselin.. Men vær venlig bare at kalde mig Rose" sagde hun og kunne mærke at hun trak i smilebåndet. Hun kunne ikke lade vær med at føle sig usikker, selvom at mørke væsner ikke var den helt store trussel for hende om dagen. Hun trak svagt på skuldrene til det spørgsmål Clary havde stillet hende og vidste ikke helt hvad hun egentlig lavede "Jeg går.." mumlede hun og så lidt på gyden og tilbage på Clary med et undrende blik "Hvad laver du her?" spurgte hun og lagde armene over kors.

Ophelia nikkede let. "Hyggeligt at møde dig Rose", svarede hun og krydsede let benene, mens hun svagt lænede sig opad væggen, de stod ved. Hun vendte de gyldne øjne mod gyden, da hun syntes at stemmerne efterhånden var forstummede og kunne rigtigt nok ikke se dem mere, de 2 fyre. Hun undrede sig lidt over, hvor de var blevet af, men tænkte ikke mere over det og vendte blikket på Rose igen, da hun snakkede. Hun kunne ikke lade være med at grine let ved det hun havde sagt, men hun havde nu også en ret så dårlog humor. "Ehm .. no idea. Keder mig, tror jeg", svarede hun tøvende og trak så på skuldrene, for derefter at sende hende et smil.

Rose nikkede svagt "Det er oss hyggeligt at møde dig, Clary" sagde hun af ren høflighed og følte sig stadig lidt usikker, men blev mer og mer afslappet da hun ikke så ud til at ville gøre noget mod hende. Hun så lidt ind i gyden og så at fyrene var gået og var egentlig oss lidt glad for det, og så hurtigt tilbage på Clary da hun grinte og lagde hovedet undrende på skrå og nikkede så "Okay" sagde hun og vidste ikke rigtig om hun kunne gøre noget ved Clarys kederi.

"Sooo ..", begyndte hun langtrukkent og vendte blikket hen mod gå gaden igen. Der så ikke ud til at være så mange mennesker efterhånden, men den muntre snak og larm var der dog stadig. Hun rynkede lidt panden, ved synet af en gruppe, der stod lidt længere henne og så langtfra ud til at være en type hun gad være sammen med. "Er der et sted du kender, som du godt kan lide her ?", spurgte hun og fik dermed afsluttet sin sætning, efter samtidig at have fået Rose i sit synsfelt igen.

Rose havde opdaget den formindsket menneske flok og fulgte Clarys blik langsomt og så over på en lille gruppe og var lidt ligeglad med dem, eftersom de jo kun var mennesker. Og hun troede ikke at de ville være den største trussel for to væsner som dem. Hun så tilbage på Clary og tænkte lidt over hendes spørgsmål og rystede på hovedet "Nææh.." mumlede hun og kendte stedet ret godt, men vidste ikke rigtig nogle gode steder at gå hen.

Ophelia sukkede svagt. Hun selv kendte nu også byen helt ud og ind, da hun havde levet der i hele sit liv. Men kendte heller ikke et rigtigt godt sted herfra. "Det var ærgeligt ..", svarede hun, men lod alligevel ikke dét slå sig ud. Hun kiggede lidt på Rose. "Fortæller du ikke lidt om dig selv så ?", spurgte hun, som for at få en samtale igang og ventede med et lille smil om læberne på et svar.