Rødhåret rygemakker - til Embry

Dato : Irl
Årstid : Irl
Dag : Irl
Vejr : Varm sommernat.
Sted : Ude foran Petronias indgang
Tid : 23:30
Omgivelser : Par-tay! :D indenfor... udenfor... glade væsener.

Al smed det udbrændte cigaretskod fra sig og fortsatte mod sin foretrukne natklub. Ude foran var der kø og liv som altid, og folk i gothtøj stimlede sammen og grinede og var fulde. Al smilte, lod stemningen smitte af på sig. Håbede lidt han ville møde nogle han kendte. Det var efterhånden en dårlig vane at tage i byen alene uden at have lavet aftaler med nogle han kendte. Tit endte han bare med at snakke med en masse psykos , der enten fik ham noget nær seksuelt chikaneret, forbandet, slået ihjel eller en god blanding af det hele. Han så op i nattehimlen. Men ikke i nat. I nat ville han bare feste og have det sjovt.
Forventningsfuldt og selvsikkert stillede han sig i kø til at komme ind i Petronia.

Embry vadede ned af Werclares nattemørke stræder. Hans by. Hans sted at være. Han brød sig ikke meget om at være andre steder, der følte han sig ikke hjemme. Han sugede røgen fra cigaretten ned i lungerne, og lukkede af før han lod en doven sky stå ud fra sin mund. Hvis ikke det tog livet af ham, så gjorde dusørjægerne. Han fløjtede lidt for sig selv og skimtede Petronia night club længere fremme. Han smilede lidt af alle de mennesker.. typisk lørdag aften. Han lyttede til bassen der nærmest fik de andre festdeltagere til at lette i døren til Petronia. Det trak lidt i hans mundvige, og han gik hen til køen og nikkede kort til dørmanden som han havde hilst på et par gange når han var gået forbi enten på vej ind, eller ud af clubben. Han stillede sig i køen bag en sorthåret fyr, et par cm højere end han. Han smilede bare og tog et sug mere af cigaretten i sin hånd, og pustede røgen ud af næsen.

Al stod i sommerbrisen og vejrede den liflige (eller ikke, men det føltes sådan) duft af cigaretrøg, blandet med dæmonlugt. Han vendte sig om og så en rødhåret dæmonpige stå og inhalere en smøg. Han smilte anstrengt og fandt sine egne smøger frem.
"Jeg får jo helt abstinenser af at stå her og se på dig," sagde han med et drillende glimt i øjet og rystede en cigaret ud i hånden. Roligt fik han den tændt efter et par forsøgsvise gnist med lighteren. Han lukkede fredfyldt øjnene og lod røgen fylde sine lunger, før han pustede ud.
"Noget kan mennesker da bruges til..." bemærkede han.

Embry så lidt op i øjnene på en anden han regnede med var dæmon, mest på grund af lugten. "Tsk.. det skulle da lige mangle at du skulle få det dårligt og gå omkuld... jeg kan ikke førstehjælp" sagde han med et lille grin og strøg en hånd gennem sit hår, og undgik de små horn. "Du skal have ny lighter.." bemærkede han da han så hvordan den havde svært ved at få fat. "Nååh de smager nu heller ikke så værst" sagde han med et skuldertræk.
Han begravede sin ene hånd i bukselommen, og fingerede lidt ved lighteren, ikke for stramme bukser for så kunne man knap nok få sine cigaretter op i tide. Han tog et enkelt sug mere og så på den fremmede dæmon "Embry.." sagde han så og rakte den hånd frem der havde været i hans bukselomme.

"Så længe du kan tænde smøger," grinede Al og rakte selv hånden frem. "Mit navn er Alist-... Al. Den har ellers aldrig svigtet mig. Ikke før i aften." Al slap Embrys hånd og hævede et øjenbryn.
"Endnu en bloddæmon? Tja, jeg har hørt, mennesker skulle være velsmagende. Selv har jeg aldrig smagt på dem." han pustede røg op i luften og tog et skridt frem i takt med at køen rykkede sig.
"De smager vel som kylling."
Han stod lidt og så ud i luften. Så gik noget op for ham og han sendte et skræmt, forurettet blik mod gulerodstoppen ved sin side.
Al blinkede. Det var mildest talt uhyggeligt at høre en pige tale med sådan en stemme.
"Gud... du er en han." konstaterede han bare lamslået og lettere bange. Ønskede i samme øjeblik at han ikke havde sagt det.

Embry nikkede og gav ham kun ret. "Alist-al.. Bare Al.." sagde han og grinede lidt. Han rykkede med når Al rykkede sig, og så op på ham "Endnu en? Er her flere?" spurgte han undrende og så sig lidt om, men hans blik vendte tilbage til Al "det er måske heller ikke en god idé hvis du spiser skygger eller sjæle" sagde han kort, han ville ikke selv eksperimentere med sådan noget.
"Det smager af blod.." mumlede han lidt fraværende, da han havde fundet noget at stene på bag Al. Han tog et sug mere og pustede endnu en doven røgsky ud og betragtede Als udtryksfulde ansigt. Hans rødorange øjenbryn strøg i vejret "troede du jeg var en pige??" sagde han, og først så han en smule neutral ud, men så flækkede hans ansigt i et kæmpe grin "din nød! jeg er sgu da helt flad!" sagde han og strøg sig selv ned over brystkassen med flad hånd.

//jeg skrupper i seng Gunlem (lyder som gulvlem?) vi snakkes imorgen :DD)

Al rødmede og tog defensivt et skridt tilbage.
"Det er der sgu da også piger, der er! Du kunne være en gri-... en flad pige!"
Den unge fyr gloede lidt på Embry. Så hvordan hans opmærksomhed flakkede og hvordan han måske/måske ikke forstod ironi.
På den ene side irriterede det Al noget så grusomt, hans ego tålte ikke at blive ignoreret. På den anden side var det ret sjovt at se den rødhårede dæmon i sin egen verden. Helt befriende efter alle de åh-så-tilstedeværende piger, der partout skulle have tjek på hver eneste detalje og troede, de var så forbandet smarte. Tanken fik Al til at vise tænder og knytte hænderne, uden han tænkte over det.
"Anyway, Embry..." sagde han og rystede hovedet for at komme af med de frustrerende tanker. Hans smøg tegnede små røgstriber i den mørkeblå luft. "Hvad er dine planer for i aften?"

Embry så på Al og smilede roligt. Han så ud til at tænke lidt over spørgsmålet, hvad skulle han egentlig?
Han betragtede Als hjørnetænder, og overvejede hvad det mon kunne være han tænkte på? Det var sikkert noget der irriterede ham, efter hans ansigtsudtryk at bedømme. Han bed sig i læben, og askede ned på asfalten "jeg regner med at blive meget meget fuld, og så crashe hos en ven senere" sagde han og smilede skævt. Han skodede smøgen nede på asfalten, og rettede sig op igen. Han stak hænderne i lommen og smilede. Han kunne næsten lugte natclubbens karekteristiske lugt af bræk, parfume, sved og røg.
Han vædede kort sine læber med tungespidsen, og rakte så op i sit hår for at finde ud af om hans horn var fremme. Han kunne ikke finde dem, men bøjede sig lidt "Gider du lige se om jeg har horn?" spurgte han, og stod stille så Al kunne se.

"Horn?"
Als udtryk skiftede fra forstyrret til fornærmet og så til helt blank og måske en anelse frastødt.
"Har du horn?"
Modvilligt lænede sig lidt forover og pjuskede op i dæmonens hår.
"Jeg kan ikke se dem..." mumlede han og sørgede for ikke at aske i Embrys hovedbund.
Han lænede sig tilbage og inhalerede det sidste af cigaretten før han smed skoddet på jorden og kørte lidt rundt i det med sin sko.
"Sker det tit for dig?" spurgte han med et hævet øjenbryn. "At dine horn gror af sig selv?"

"Ja horn.." sagde han kort, og skævede op til dæmonen "Nogen har hale, andre har vinger, og så er der mig der har horn.." sagde han og smilede lidt. Han vidste selvfølgelig godt at der var andre der havde horn, men det var ikke mange.
"Fint.." sagde han, og rettede sig op, og så op i ansigtet på den anden dæmon. "Njaaaa.." sagde han og trak lidt på det "de lever lidt deres eget liv, og jeg ligger ikke mærke til dem som sådan.." sagde han med et lille skuldertræk.
Han så sig lidt omkring, de var næsten henne ved døren til natclubben og Embry tog de sidste mundfulde frisk luft han kunne få.

"Bizart," bemærkede Al og skævede til Embry. "Jeg troede ellers, jeg havde set alt." Han så forstyrret på den unge mand, der blot gengældte hans forvirring med et smil. Han glædede sig tydeligvis til at komme i gang med aftenen, og Al kunne sagtens forstå det. Med et skævt smil lagde Al hovedet på skrå. Gad vide om han kunne få sine hugtænder til at vokse sig længere på den måde... prøvende krængede han overlæben tilbage og prikkede eftertænksomt på sine tænder med en gusten finger. Da det gik op for ham, hvad han gjorde, holdt han forvirret op og stak hænderne i lommen, mens han kiggede væk og prøvede at se cool ud. Han skævede henkastet til Embry med varme kinder.
"Hvornår bliver dine horn store?" mumlede han og bemærkede igen, lettere irriteret at Embrys opmærksomhed igen flakkede. Det værste var, at det åbenbart smittede...

Han grinede lidt af det Al sagde, og rystede bare lidt på hovedet af ham. Han så lidt undrende på Al da han rørte ved sine hjønetænder "hvad laver du?" spurgte han med en undrende stemme, og gloede lidt på de små hugtænder. En smule større end menneskelige, men ellers ikke noget underligt.
Embry syntedes kort han var heldig, hans egne var klodsede og svære at gemme når han smilte.
Han sukkede, da de nåede helt hen til dørmanden. Reggie club var for mennesker og engle, ikke dæmoner og vampyrer derfor var dørmændene nogen gange ustyrlige.
Han trak vejret dybt ind, og så på Al igen da han snakkede "Store...?" spurgte han uforstående "de bliver da ikke store.. de er fem centimeter, ikke en centimeter længere" sagde han og grinede lidt.