på udkig efter bytte..

Aubrey så om på ham med et smil og vendte sig om "Hurra, du fandt mig" sagde han så og gik lidt hen imod ham.

Sira stod stille og fulgte ham med et stift blik. Han rettede sit våben imod ham og stillede sig parat til at angribe ham. Han var rigtig vred, efter at blive leget med på den måde.

Aubrey smilte og stoppede op "Så kom og tag mig .." hviskede han og ventede på at han angreb ham, han fandt en lille kniv frem og holdte den i sin ene hånd.

Sira smilte bittert og der gik ikke to sekuner før han løb imod ham, og sprang på ham med sin træpæl. Han borede den straks igennem skulderen på ham idet han kunne komme til det og kneb øjnene sammen.
En vampyr kunne ikke dræbes sådan, men han ville aflede hans opmærksomnhed og komme med overraskelsesangreb for at svække ham.

Man kunne hører fodskridtene højlydt.
De gav nærmest genlyd, og vibrerede, så det lød som kom de alle steder fra.
Alyss havde himlet med øjnene da hun var fulgt efter Jægeren og Vampyren ind i dette labyrintiske spejlmareridt.
man kunne i 3 spejle se en kutteklædt person komme, med en masse knive ved bæltet.
Hun havde ikke pilene med idag..De ville ikke komme tl nytte.
Alyss' ansigt lå i skygge da hun trådte ud ved dem.
En kniv lå, som var den skaabt til det, i hendes ene hånd, med vægten perfekt delt. En mester-kastekniv.

"Aubrey" Sagde hun med et blød, dyb moden stemme og betragtede vampyren med et lidt misbiligende blik.
Hun kiggede nu på jægeren som hun ikke vidste hvad hed.
"jeg vil råde dig til, Aubrey, ikke at bruge den kniv der" Hendes øjne kunne nu sees under den grønspættede kappe.
Alyss' knive var specielle, fordi at der var gift på dem. De kunne skade vampyre..

Aubrey blev kort forvirret i det at der kom endnu en jægern og fik et chok da han blev angrebet, han skreg da pælen brorede sig gennem hans skulder og fik ham panikslagdende hurtigt væk fra sig, Han tog sig til skuldern som stille var ved at heale, han trødte hurtigt et skridt væk fra dem begge, for nu gjaldte det om at tænke hurtigt, han strammede grebet om kniven "Hvis i må bruge våben, må jeg vel også?" svarede han på det alyss havde sagt.

Sira stillede sig ved den anden indgang så de begge nu var spærrede for Aubreys vej ud. "Nu er der ingen vej ud vampyr". Han lod blikket glide hen på den nyankommende og kunne se, at hun også var en dusørjæger.

Alyss himlede med øjnene.
Typisk Dusørjægere! (Alle andre end hende selv ^^).. Skulle da også angribe på et dårligt og uerfarent tidspungt.
Hun betragtede Vampyren ^^
"Hmm..Det kan der være noget om. Men jeg holder ikke med ham, bare fordi han er dusørjæger." Forklarede hun. "Faktisk ville jeg spørge dig om noget. Men det er vidst ikke lige tidspungtet ^^" Smilede hun venligt.
Kniven der før lå i hendes hånd var igen tilbage i skeden xD
Alyss betragtede dusørjægeren med et hævet øjenbryn.
"Og HVORFOR, om man må spørge, er det så at i bekriger hinanden?!" HEndes stemme var nu moden, kølig og hård, på en meget myndig måde.

Sirayo begyndte at le hånligt over det latterlige spørgsmål. "Fordi" Udbrød han "At jeg er en rigtig jæger, og at jeg gør det, vi er trænet til. Jeg behøver ikke nogen grund til at bekæmpe ham. Det er blot noget jeg skal, lille pige.."
Han fnøs over hende og fjernede ikke blikket fra nogen af dem "Iøvrigt, må du spørge ham om det du skal spørge ham om nu.. hvor han stadig kan svare dig"

Alyss kiggede roligt på jægeren, indtil 'lille pige' kom.
Hun kiggede overlegent på ham.
Han troede tydeligvist at han var bedst.
Alyss greb fat i Vampyren og svang sig elegant over ham landte bagved jægeren og HAMREDE sin kastekniv ind under hans skulderblad.
Hun greb omkring hans hals og lænede ssig lidt bagover så han havde dårlig balance.
"kalder du mig lille igen, kunne det ske at jeg ramte din strube næste gang" Hvislede hun koldt, hårdt og roligt. Roligheden var uhyggelig. Huun havde lige stukket en kniv ind i en andens ryg.
Alyss svang sig ben ind over hans og greb fat om knivens skaft der sad i hans ryg.
Hun hev kniven ud og fejede benene væk under ham, så han faldt forover inden hun smidigt og hurtigt var tilbag bag vampyren.
"Desuden min LILLE 'ven'!" Sagde hun Lavt.
"Ser jeg ingen grund til at spørge ham om det nu, da han kan klare dig op 0,5."

Aubrey havde i mellem tiden taget chancen og sneget sig væk og var nu på vej ud af spejllabyrinten *Idioter ..* Tænkte han i et smil og kravlede ind gennem et rør ud af labyrinten.

"Idiot!" Skreg han i smerte og to sig til såret "Nu stikker han af på grund af dig! Jeg havde ham lige, men du havde travlt med at være mobset!"
Han kneb øjnene sammen og skubbede hende ad vejen. Hurtigt løb han efter Aubrey, men brugte de fleste af sine kræfter på at stoppe blødningerne. *Hvad fanden bilder den kælling sig ind i? Hun må ikke skade mennesker!* han var rasende, men ville helst forfølge Aubrey, der havde bidt ham.

Alyss smilede muntert til ham og tørrede blodet af i sin lårkorte kjole.
"Idiot..?" Gentog hun og betragtede ham skeptisk! "Til din orientering, er jeg utrolig ligeglad med om han 'stikker af' fra dig lille ven" Atter understregede hun ordet lille da hun morerde sig over hans korte lunte.
Alyss smilede stort og fulgte langsomt efter Jægeren, også ved hjælp af blodsporerne ^^

Aubrey som var kommet vidre til et stort kuglerum, var nu på vej gennem de mange kugler, Han faldt så over en eller anden klods i gulvet og landede dog blødt ned i kuglerne, han hørte så jægern komme nærmere ude på den anden side af røret og rejste sig hurtigt op, Han gik vidre igennem kuglerne og så sig kort tilbage.

Sira fik igen synet af vampyren, og han skyndte sig efter, uden at give slip på sin skulder. "Hey! Det nytter ikke noget!" råbte han hæst og hostede.

Alyss betragtede Jægeren med et mistroisk blik.
Hun havde selv, af ren erfaring, altid bandage med sig OVER ALT og kastede en lille rulle til ham.
"Vær altid forberedt lille dreng..Altid" Kommenterede hun og spranng forean ham og løb hen til Au xD
"Så...Hvorfor flygter du fra et menneske?"

Aubrey stoppede op af lyden af hendes stemme "Hvorfor skader du din egen race?" Spurgte han så og vendte sig ikke mod hende, men klatrede op af en klatrevæg og satte sig og så på hende "for du skal vide, at selvom du prøver at få mig til at tro du holder med mig .. Så vil jeg aldrig holde med dig eller lade mig nare af dig.."

Alyss hævede øjenbrynet..
Hvor var der meget folk ikke vidste om Dusørjægere.
"Dit eget folk?" Mumlede hun syrligt.
"Så du tror at jeg er med Ham der?" Sagde hun med et hævet øjenbryn.
"Jeg kender ikke engang manden, han har lige kaldt mig forlille + han jager udenm grund!? Jeg vil da ikke holde sammen med sådan en tåbe" Hun tænkte sig lidt om. På den anden side, ville hun ikke holde sammen med nogle overhovedet. Kom hun frem til.

Aubrey lo lidt og så på hende "Kender du måske mig? .. " sagde han i et smil og fattede hende ikke, en dusørjæger slår vel ikke kun ihjel hvis de har gjort noget, det gør de fleste jo?, de slår dem ihjel for penge eller fordi de hader dem, han rejste sig så i et suk og gik vidre ud af det skøre hus, han så sig kort omkring og var ikke ligefrem sulten, såå han kunne vel ligeså godt smutte.

//Out//