Glæden er overalt. næsten. [Embry]

Hun styrtede grinende videre efter ham.
Og da han slap hende var hun stadig ved at dø af grin.
"JA!" Sagd ehun og nærmest skregg af grin igen.

Embry smilede skævt af hendes grineflip, og kunne heller ikke selv lade være med at grine.
Han så lidt tilbage mod forlystelsen "jeg tror jeg skal have en pause.." sagde han, og var stadig ved at knække sammen i latterkramper.
Han forsøgte at tage nogen dybe indåndinger.

Cisse kiggede skrækslagen på ham, svang hans arm over hendes skuldre og fik ham sat ned på en bænk. "Så, har du det godt?" Grinte hun, i forsøget på at lyde som en læge.

Embry så på hende, og måtte bide sig i tungen for ikke at grine endnu mere "ja jeg har det fint... det er bare lidt morsomt" sagde han og smilede skævt.
Han smilede lidt og sad stille på bænken "det er ikke mit helbred den er gal med det er min psyke" sagde han drillende, og så storsmilende på hende.

Hun satte sig ned ved isden af ham, og lagde ham så ned på hendes skød, så hun blev en del af en psykologbriks, og om hun ikke også havde den uddannelse. "Fortæl mig dte hele." Sagde hun ned til ham og brugte sin blok, så dte lignede en notesblok.

Han sukkede dramatisk, og så op på hende "det hele startede dengang min pude blev væk.." startede han ud og grinede lidt.
Han grinede og rystede lidt på hovedet "du er ligeså skør som jeg er.." sagde han og smilede stort. Han kløede sig lidt på kinden "hvad er meningen med livet?" spurgte han muntert, og prikkede hende på hendes næsetip.

Hun smilede ganske roligt og adede hans kind, selvølgelig psykologi-agtigt.
"Betød den pude meget?" Spurgte hun medlidende.
Så begyndte hun at grine. "Jeg er værre." Sagde hun så.
Så så hun pludselig alvorlig ud.. "At rette op på de fejl man laver." Hvisker hun. "Og når du ikke kan, er livet forbi." Hun smilede.

Han grinte lidt og nikkede "jeg elskede den pude.." sagde han, og skød underlæben frem og så trist ud. Han nød den blide nussen af sin kind, og smilede stille "aj det tror jeg ikke på" sagde han og grinede lidt.
Han betragtede hendes alvorlige udtryk, og sank lidt "hvornår ved man at livet er forbi?" spurgte han stille, for hvis det hun sagde var meningen med livet, så havde hans liv været forbi længe.

Hun lod sin hånd glide over hans øjenlåg, så de lukkede. "Ja så dør du." Hviskede hun. "Indtil da har du stadig måder at få din synd friet." Smilede hun og pustede ham så på øjenlågende så han åbnede dem igen.
"Det er i hvert fald dte jeg tror." Hun smilede kærligt til ham.

"Hmm.." sagde han, og så på hende "så tror jeg at mit liv har været forbi meget længe.." mumlede han stille, og pustede en tot hår væk fra sine øjne.
Han nikkede stille "mm.. måske har du ret" sagde han, og trak på skuldrende.

Hun begyndte at grine højt, gav ham et ordenligt smækkys inden hun løb mens hun råbte: "Du har!" Og forsvandt ind mellem forlystelserne mens hun gemte sig

Embry blev lidt overrasket over smæk kysset, og så lidt efter hende. Han rejste sig stille op og så llidt efter hende og smilte lidt "ohmy.." hviskede han stille til sig selv, og gik ind mellem forlystelserne.

Hun kunne ikke lide at være alvorlig, det var derfor hun var løbet for en ny leg. Hun så ham gennem en af stolperne og gemte sig bedre.

Embry så hende mellem forlystelserne, og grinede lidt, mens han sneg sig ind mellem væsner og mennesker. Han stoppede lidt bag hende og pustede hende i nakken "bøh.." sagde han drillende, og grinede lidt.

Cisse vendte sig om og kiggede surt på ham. Selvfølgelig for sjov.
Så pustede hun ham i øjet og sprang op på ryggen af ham.

Han grinede lidt af hendes fornærmede udtryk, og holdt sig for øjnene "neeej ikke i øjnene" klynkede han, og fornemmede en person på sin ryg. "Din abe! Hvad laver du nu deromme" spurgte han og så lidt om på hende og grinede lidt.

"Jeg danser?" Sagde hun med ironi med bevægede armene op og ned, mens hun bevægede overkroppen lidt.
"Hyp!" Grinte hun og slog benene om hoften på ham.

Han smilede skævt, og sukkede tungt "jaja okay så" sagde han og begyndte at gå. "Hvor skal jeg gå hen?" spurgte han, og gik lidt ud af menneskemængden.
Det gik nok at skulle lege muldyr for lidt tid.

Hun grinte. "Hvor syntes du?" hviskede hun i hans øre og lo fornøjet.
Som et lille barn.

"Dont know hon, thats why im asking.." sagde han, og smilede lidt om til hende, mens han gik. Han så lidt rundt, og gik videre.

Hun begyndte at grine og trak på skuldrende.
"Men jeg spørger dig, så du vælger." Hun smilede.

Embry så om på hende og grinede "men jeg spurgte først" sagde han, og prikkede hende i siden.
Han tog en dyb indånding, og fløjtede så lidt.

Hun flyttedes ig for hans finger, hun var utrolig kilden.
"Men jeg bestemmer." Sagde hun og grinte fornøjet i hans øre.
Hun lagde armene om halsen på ham, for at sidde bedre fast.

"Nej" sagde han, og smilede, og forsøgte at prikke hende igen.
Han lod sig ikke dominere, han var fri, han var sin egen, og det var ham der havde spurgt først. Han grinede lidt, og stoppede ved en lille bro over en sø der gik gennem forlystelsesparken.

Hun brummede ham i øret og lagde så hovedet på hans skulder så hun også kunne se hvor de gik hen.
Hun hadede ikke at få sin vilje.