Glæden er overalt. næsten. [Embry]

Han syntedes bare det var sjovt at hun blev så utilfreds, og smilede varmt. Han gik op på broen og så sig lidt omkring, og lagde sine hænder under hendes lår for at holde hende oppe så hun ikke endte op med at strangulere ham.

Hun strammede grebet hun havde om hans hofter med sine lår og lagde sine arme under hans, ind på brystet af ham, så hun sad fast og kunne se ud over hans skulder samtidig. hun sagde ikke noget for hun kunne godt lide bare at gå.

Embry smilede af hendes knugen til hans ryg, mindede ham lidt om en koalabjørn.. Han så sig lidt omkring, og fortsatte sin rolige gang hen over broen. Han så kort ned i vandet, fik øje på en guldagtig fisk og smilede lidt af det. Han kunne mærke hendes åndedræt i nakken, men sagde ikke noget til det "Nå Cisse.. hvad laver du så til daglig?" spurgte han.

Hun grinte lavt, for ikke at gøre ham døv.
"Slagter mennesker." Smilede hun. "Som den blå slagter."
Hun grinte højt.

"Aha.." sagde han og grinede lidt "den blå slagter? Hedder det ikke den røde eller sådan noget?" spurgte han, og skævede lidt om til hende, og fortsatte med at gå.

Hhn grinyr og trak på skuldrende. "jeg aner det ikke Em." sagde hun og lo hjerteligt til ham.

"Nej heller ikke jeg.." sagde han og trak på skuldrende. Han smilede lidt "du ved den der fisk under broen ik'?" sagde han så "tror du ikke det var sådan en Koi fisk?" spurgte han, og så lidt tilbage på broen.

Hun smilede. "JEg ved det godt nok ikke." Smilede hun, what the hell is a koi fisk? Spurgte hun sig leende om invendigt.

Embry grinede lidt "koooi fisk... det lyder egentlig sjovt, et af de der ord der smager godt!" sagde han muntert, og grinede lidt. "koi koi koi.." mumlede han for sig selv. Han stoppede op da de var nået til udkanten af forlystelsesparken. "Skal vi vende om?" spurgte han.

Cisse rystede på hovedet af grine og pejede så ud over byen.
"Vi skal ud i det blå ma' boy! HIYA!" Hun begyndte at grine.

"I would have thougt that the blue was the ocean.." mumlede han, men kunne alligevel ikke lade være med at grine af hendes følelser der fik lov at udtrykke sig som de havde lyst til. Han begyndte roligt at gå mod byen, og hankede lidt op i hende så hun ikke faldt af.

Hun grinte. "The ocean is Fine baby." Hviskede hun ham i øret inden hun begyndte at grine endnu en gang.
Hun lagde armene om halsen på ham nu, i stedet for brystet.
Sådan sad hun meget bedre, men kunne dog ikke se så meget, så hun lod sit ansigt hvile på sin ene arm.

"But thats a long walk" sagde han stille, og smilede lidt af at blive hvisket i øret, det kildede frygteligt, men det var sjovt.
Han lod hende rykke rundt som hun havde lyst, selvom han var spinkel og ikke så ud af så meget, var han ganske udholden og kunne da også slå fra sig, hvis han gad, hvilket ikke var så tit.

Hun grinte igen. "thats no problem for me." Hviskede hun igen, drillede selvfølgelig. Men tanken tiltrak hende, tage ud i det blå, ud til havet og leve.

Embry "det er ikke dig der går.." mumlede han, og grinede lidt, mens han bare rystede på hovedet. Svaret på alt var ganske enkelt rysten på hovedet.

Hun grinte. "Vi kan skiftes?" Foreslog hun med et grin.
Hun dagdrømte fortsat med at dagdrømme om havet.

"Ja det kunne være kønt.." sagde han sarkastisk, den smule mandighed han havde tilbage skulle helst ikke ødelægges, folk troede jo for helvede at han var en pige.

Hun grinte til ham og lagde hovedet så hun kunne se ham samtidig.
"Jeg syntes også det at du gik var dne bedste idé." SMilede hun til ham.

Embry grinede lidt "det tænkte jeg nok.." sagde han, og vadede videre mod byen.

Hun smilede. "Klogt tænkt." Smilede hun og grinede til ham.
Hun studere omgivelserne de gik forbi, eller han gjorde.

"Jeg er klog." sagde han roligt, og grinede så lidt. Det var utroligt hvor meget man kunne grine når man var sammen med Cisse.

Hun slog ham for panden med fingeren.
"MEn ikke lige så klog som mig." SMilede hun og grinte lidt.