Glæden er overalt. næsten. [Embry]

Dato: Irl
Årstid: Irl
Dag: Lørdag
Vejr: Det er solskin, dog er der skygge de fleste steder.
Sted: i SKyggen af et mægtigt træ.
Tid: 13:10
Omgivelser: Mennesker (og andre væsener). Forlystelser. Masser af latter og hvin.



Ved første øjekast ville man ikke kunne se noget der i skyggen.
Men ved nærmere øjekast ville man se en pige, alene i skyggen af et træ.
Kigge på de legende børn og voksne der holdte sin lørdag her mellem alle forlystelserne.
Men pigen her i skyggen af træet havde intet med det alt latteren at gøre, hun stod bare pg kiggede på folk, slugede folks lykke til sig .Ønskede dte var sig selv.

Embry var taget en tur i forlystelsesparken 'Van Martens' det lød nu mere som noget man kunne kalde en eller anden draculalignende skabning i et teaterstykke, eller det var jo bare Embrys mening.
Han gik som sædvanlig med en smøg i hånden, og så sig lidt omkring. Han tog et sug af cigaretten, og pustede langsomt ud gennem næseborene. Han fik øje på noget under et træ, først troede han det var en statue, men så opdagede han at det var en pige.
Han smilede, og luskede sig ind på hende bagfra "Nu kommer jeg og tager dig!" skreg han, og prikkede hende i siderne. Det lå ikke til ham at være diskret, og muligheden for at drille hende her havde nærmest skreget på ham.

Cisse havde ikke opdaget ham og havde skreget i vildens sky.
Hun havde drejet sig om så hun lå lige i favnen på ham. Hun stirrede forskrækket på ham inden hun var begyndt at grine. Og For at forskrække ham lagde hun armene om han og kyssede ham med en kæmpe smask lyd, klappede ham på kinden og forsvandt så i mængden i gadedrengehop.
En leg, var begyndt.

Embry smilede, det var præcis den reaktion han havde forventet så det skuffede ham ikke. Hans onde overraskelse blev dog gengældt, hvilket han ikke havde forudset, og han så først lidt sjov ud i hovedet, og var også kommet til at tabe sin cigaret, men vågnede så op da hun stak i gadedrengehop ind i forlystelsesparken. Han smilede skævt, og løb lidt ind mellem nogen forlystelser, så hun ikke kunne se ham. Der skulle to til den leg, og han ville gerne lege med da vampyren, for hendes læber havde været kolde, var ret interessant, der var endnu ingen andre der havde givet ham igen på den måde.

Cisse smilede tilfreds,hun havde set hans ansigtudtryk, og da hun så ham løbe begyndte hun at smile. Selv forsvandt hun i mængden, på jagt efter sin legekammerat.

Han dukkede op på siden af hende lidt efter "Bøh" hviskede han i hendes øre, og smilede skævt da han rettede sig op, og gik roligt igen. Han havde fået tændt en ny cigaret, og gik nu roligt ved siden af hende, mens han så på mængden af mennesker "det er ikke så tit folk giver mig af min egen medicin" sagde han smilende og så ned på den mørkhårede blege pige ved siden af sig.

Hun grinte da han fandt hende, og lod ham bare følge med hende.
Da hun hørte hvad han sagde begyndte hun at grine hjerteligt og gengældte hans blik med sine barnlige øjne. "Tja, Jeg er et legebarn, selvom jeg er ude af træning i gemmeleg." Grinte hun og kiggede sig så rundt.

//Undskyld tiden, film tog min opmærksomhed.//

Han grinede lidt, og pustede noget røg ud i luften "det er ikke så godt, så må du da igang med at træne lidt" sagde han muntert, og smilede til hende. Han så sig lidt omkring på alle de muntre mennesker, og fløjtede stille "såeh.. hvad laver du herude? Jagt eller noget?" spurgte han roligt. Han var ikke altid helt vild med befolkede steder, men det gik meget godt idag, og så havde han jo fundet selvskab!

Hun grinte. "Det kræver jo at jeg har en at lege med ikke?" Sagde hun og smilte charmerende. Så tog hun hans smøg og rrøg den selv. Mens hun smilte tilfreds over at ha' nakket den. Så rystede hun på hovedet og grinte. "Jeg studere." SMilede hun og blinkede op til hende.

"Jov, og jeg melder mig frivilligt" sagde han storsmilende, og grinede lidt. Han så lidt efter sin smøg, og hævede det ene øjenbryn, og trak så på skuldrende, og rodede kort i sin lomme og fandt sin cigaret pakke, og tog en smøg op fra den, og lagde pakken tilbage i sin lomme. Han satte den mellem læberne, og rodede efter sin lomme og fandt sin lighter, og fik den tændt. "Studerer hvad?" spurgte han nysgerrigt, og lagde hovedet på skrå og blinkede tilbage til hende, og grinede stille. Han fandt hende charmerende, som de fleste vampyrer var.

Hendes gang var spankulerende, med cigaretten mellem fingerende mens hun røg på gammel fransk manér.
"Chokolade." Sagde hun sarkastisk og smilede muntert mens hun kiggede på forlystelserne. Hendes barn var vækket, ikke det knuste. Det legende lille barn der ikke kunne stoppes. Hun fniste og tog den nye cigaret han havde taget i munden og puttede den i den anden mundvige.
"Hvad siger du til at.." Hun kiggede sig ivrigt rundt. "Prøve.. DEN DER!" Hun pegede på en karusel for børn, med små prinsessekaretter og heste de kunne sidde på. Hun knækkede sammen af grin.

Embry så på hende og inhalerede røgen fra cigaretten og lukkede kort sine øjne, rygning måtte være hans største svaghed.
"Studerer du chokolade?" spurgte han overrasket, og så sig lidt omkring på de mange mennesker og børn. Han var ikke meget for forlystelser, de gjorde ham svimmel.
Han gloede lidt på karrusellen og bed sig lidt i læben "den..?" spurgte han lidt tøvende og overvejede det lidt.
Han så liodt på hende og grinede "Fint den ser ikke så slem ud" sagde han så og satte hen imod den.

//Min krea er væk, svare når jeg er tilbage fra håndbold.//

Hun grinte og løb efter ham, for at holde trit. Gud han havde nogle lange ben. "Yes." Lo hun så. "Dens hemmelighed er ufattelig. Hvorfor æder mennesker noget der ligner lort lagt i en form?" Spurgte hun og lignede en komplet idiot. Da de nåede hen til karusellen hoppede hun af grin. "Jeg vil sidde i pinsesse karetten!!" Lo hun og greb hans hånd, inden hun sprang afsted gennem de dersens ting man skulle stå i kø omkring.
I dne anden hånd lå hendes blok med tegninger af normale menneske beskæftigelser, som når de faldte og slog sig, viste kærlighed. Alt det der mennesker gjorde. Det var så smukt syntes hun.

Embry grinede lidt af den måde hun beskrev chokolade "Hmm.. lort? Det syntes jeg ellers ikke ligefrem det gør" sagde han og rynkede på næsen, men smilede alligevel. Han så på hende, og fandt hende ret så morsom, sikke en overvældene glæde.
Han lod hende hive sig med "ja okay, prinsesse karaten.." sagde han lidt forfjamsket, men fulgte alligevel med. Han så sig lidt om på de mange mennesker, og fik kort øje på hendes tegneblok "tegner du?" spurgte han og hans øjne lyste op af interesse.

Hun grinte, og drønede op i karetten inden karusellen startede.
Dog blev hun lidt flov og gemte den en anelse væk.
"Nåårh, ikke noget spændende." Smilede hun lidt nervøst, hun viste normalt ikke sine tegninger til nogen. De hang overalt i et lille aflukket rum ved siden af hendes hospitals værelse. Hendes hus var virkelig sært.
Hun slap samtidig hans hånd og smilede lidt.

Han satte sig ved siden af hende, og så lidt rundt. Han vendte blikket mod hende og smilede skævt "nu gjorde du det lige spændene" sagde han nysgerrigt, og kiggede lidt efter tegneblokken.
Han så sig lidt om "måske er det ikke den bedste idé, at kigge på tegninger i en forlystelse.." mumlede han så, og så tænksomt på hende.
Han mærkede den kolde hånd slippe sin, men smilede bare og lænede sig tilbage og fornemmede forlystelsen starte.

Hun grinte. "Nej, det er det i sandhed ikke." Smilede hun til ham og følte også dne startede. Det var ikke noget at råbe hurra for. Nøøøøøj dne var nedern. Og alligevel skreg hun: "Neeeeeeejj!! Det gåår for huuuuurtiiiiigt!" Og hylede op,

Han rystede smilende på hovedet. Han så lidt rundt, og mærkede den blide vind mod sit ansigt mens forlystelsen kørte, han kunne godt klare sådan noget. Han så på hende og grinede "ÅÅÅH vi døør!" skreg han, og trak sine ben op under sig. "Stop dog denne dødsmaskine!" hvinede han, og kunne ikke lade være med at grine lidt, det var da altid noget at køre i en forlystelse med en der var ligeså åndsvag som han selv var.

Cisse grinede og sprang op på skødet af ham, bare for sjov selvfølgelig.
"Hjææææææælp!" Skreg hun , selvfølgelig uden at gøre ham døv.
Et lille grin slap hendes læber, men hun så hurtigt rædselslagen ud.

Embry lagde armene om hende, og så præcis lige så skrækslagen ud. Han fik kort øjenkontakt med ham der styrede forlystelsen, og fik et vredt blik.
Han kunne ikke lade være med at grine, det var aætså for morsomt, selv børnene i forlystelsen gloede underligt på Cisse og ham selv. Embry kunne ikke rigtig råbe noget da han stadig sad fast i sit grineflip.

Cisse svang også armene om hans hals og begyndte så også at grine så meget hun var ved at på krampe.
"Hjæææælp!" Hylede hun så. "Kraaampe." Hun knækkede endnu mere sammen af grin.

Embry så på hende, og grinede lidt "nej nej, ikke gå i krampe, træk vejret!" sagde han, og mærkede at forlystelsen stoppede.
Han så godt ham der styrede forlystelsen komme hen mod dem. Han skyndte sig at rejse sig og trække Cisse med sig ud af forlystelsen.

Cisse nåede lige at gribe sin blok inden han rev hende afsted.
Hun styrtede med mens hun krampagtigt grinede uhyggeligt smertefuldt med kramper.
"Nejnej! Stooop.<2 <grinte hun og holdte sig for maven. "Jeg døør.!" Hun grinte endnu mere.

"Vi har ikke tid til at du dør!" sagde han og grinede, og hev afsted med hende, til de var kommet langt nok væk fra forlystelsen. Så stoppede han og slap hende, og grinede "så du hans ansigtsudtryk?" spurgte han og grinede lidt.