En hyggelig dag i parken, eller hvem ved? //Demetri.

Dato: 7 Juni 2010.
Tid: 20:11.
Sted: Van Maters park.
Vejr: Ved at blive mørkt(Man kan lige skimte solen i horizonten).
Omgivelser: Glade væsner, og ting der nu er i en forlystelsespark.
Tøj: http://dollsunlimitedomaha.files.wordpress.com/2009/09/punk-dress-1.jpg



Alane sad på en bænk i spægelses 'byen' og så rundt. Hun var stille. Hun sad og betragtede stedet. Hun rejste sig så op og gik lidt rundt. Hendes hår blæste lidt i den kolde brise som fløj gennem luften. Hun smilte stille og gik så hen til køen til spøgelseshuset og stilte sig. Hun sukkede lidt og så rundt. Hun rynkede lidt på næsen af de par som stod foran hende. Hendes øjne glad rundt over stedet igen mens hun vendtede på det blev hendes tur.

I det samme som Varulven kiggede rundt, kom en flok af vampyre på ca 7 gående,
som varulv eller et andet magisk væsen ville man kunne se at disse vampyrer var
af provokerende og legesyge natur lige nu og ikke så meget skulle irretere dem,
Demetri som gik forrest udviste tydeligt at han var ledere eller alpha hannen i den gruppe på 4 hunner og 3 hanner.

Alane gav dem et kort blik men så så væk igen. Hun havde ikke tænkt sig at forsvinde pga dem. Hun strøh noget hår ud af øjnene. Hun så frem og så de fleste af væsnerne forsvandt. Hun knurrerede en smule og gik så op og viste manden sit armbånd hvorefter hun fandt en plads at sidde på. Hun satte dig i den bagerste vogn og var stille. Hun kiggede kort på vampyrene. Ja de var smukke men hun havde ikke tænkt sig at falde for vampyrens smukke ydre og heller ikke deres forførende natur. Hun lukkede øjnene kort og så så hen på manden der styrede forlystelsen og ventede på han startede den.

Gruppen gik lidt rundt og så godt nok varulven og alle de andre mennesker og vvæsner som var her.
Der var så mange væsner at duften af dem alle var så normal i dette område.
Demetri vendte sig kort om og nikkede til de andre som tegn på at de måtte gå hen
hvor de ville nu.
Demetri selv satte sig på en bænd under et halvtag og sad med benene godt spredt og en
agtityde af af slappedhed og gyldighed skinnede ud fra ham.

Alane kom ud af spøgelseshuset og steg ud af vognen. Hun gik ned og så så rundt. Hun havde en glød af uskyldighed over sig. Hun gik roligt videre og gik så over til en bod og købte noget at drikke. Hun åbnede flasken og tog en tår af indeholdet. Hun smilte stille af den søde smag. Hun så rundt og gik så hen og satte sig på en bænk. Hun lukkede sine øjne og sad bare roligt. Hun havde intet problem med alle de andre væsner så længe de ikke var arrogante eller provokerede. Hun tog endnu en tår af hendes flaske mens hende øjne vandrede hen over de forskellige væsner.

Bænken var den samme som Demetri sad på, en kort øjeblik havde Demetri svagt duftet ind da
varulve lugten kom ind i hans lugtesans, han rykkede sig dog ikke.
Efter noget tid drejede han og kiggede op og ned af pigen og vendte så synet igen væk, han tog nogen
smøger frem fra de sortebukser han endnu engang altid bar, og tog en i munde.
Han kiggede rundt da han hviste han ikke have en ligther, hvorefter han kiggede på varulven igen.
"Har du noget ild" sagde han med smøgen i den ene mundvige for at kunne holde både smøgen og
så kunne snakke.

Alane sad roligt og virke ikke til at føle sig truet af vampyren. Hun strøg noget hår ud af sine øjne og skruede proppen på flasken. Hun sukkede og så op på himmelen. Hun sad bare og kiggede. Hun så på de mange farver som dansede over himmelen. Hun ignorrerede øjnene hun følte på sig. Hun hev en lighter op af lommen på sin skuldertaske og kastede den til ham. Hun røg ikke selv men havde altid en lighter på sig. Hun lagde så sin flaske i tasken og så endelig på ham.

Ligtheren fald lige så pænt i hans hånd og inden man kunne følge med havde han tændt smøgen og smidt den tilbage på hendes skød.
Han tog et sug og nikkede så som et slags tak, dog så han ikke på hende men så bare ligeud på de mange som gik fordi, han var lige så intresseret i hende som han var i alle de andre væsner der gik foran ham.

Alane kom lighteren i lommen igen. Hun rejste sig så op og gik. Hun var ikke intresseret i vampyrer, de fleste ville bare forføre dig og suge dit blod indtil du ikke havde mere også efterlade dig. Hun havde dog mødt et par som ikke var sådan og var hun taknemmelig for. Men denne gang virkede vampyren bare som en højrøvet arrogant nar som ikke kunne andet end at tænke på sig selv. Hun sukkede lidt og rystede på hovedet. Hun gik videre og så frem. Hun forlod spøgelsesbyen.

I det varulven rejste sig og begyndte at gå, begyndte han lige så stille og grine af hende.
Han kiggede hende bare i ryggen og blav bare stadig ved med at grine.
Varulve så typiske* tænkte han og rystede så bare på hoved, hun skulle sikkert ud og luftes eller
noget siden at hun gik, på den måde, og lignte en der kendte til verden.

Alne knurrerede lidt men gik videre. Hun havde ikke tænkt sig at give ham den tilfredstilleses at hidse sig op. Hun gik videre og gik mod udgangen af selve parken. Hun trak en slikkepind op af sin taske og pillede papiret af og proppede den i munden. Hun så sig omkring og gik roligt videre. Hun strøg noget hår ud af øjnene.

Demetri blev siddende og havde ikke synderligt tænkt sig at stoppe hende, han ventede på de andre og det ville iværtigfald tage 5 timer inden de kom tilbage.

Hun stoppede kort og vendte så rundt og gik tilbage. Hun gik rundt og så stille rundt. Smilte stille. En person skulle ikke have lov til at ødelægge hendes dag. Hun strejkte sig kort og gabte så stille.

Demetri tog det endelige sug af sin cigarret før han smed den fra sig og ud blandt folk som bare gik rundt.
Han reste sig op og gik stille hen mod det spøgelses hus VArulven tidligere havde været i, han ville prøve eller
rettere han ville se om han havde nogen grund til at forstå frygten som mennesker endnu engang havde.

Alane gik roligt videre og så rundt mens hun strøg håret ud af sine øjne igen. Hun sukkede stille og så rundt på alle de glade væsner som rendte rundt. Hun satte sig på bænken igen og så over mod spøgelseshuset. Hun gabte stille og strejkte sig kort mens hun lukkede sine øjne og lænede sig tilbage.

Der lød et kvindeligt skrig inde fra spøgelses huset og i det samme kom Demetris vogn ud.
Demetri sad lidt og lignte alle andre vampyrer som ikke havde taget det særlig skræmmede
at være der inde men mere som en ferie ind i et land de forstod.

Alane så mod spøgelseshuset da der kom et skrig derinde fra. Hun kunne ikke lade være med at grine lidt. Hun havde ikke selv fundet spor uhyggeligt og havde moret sig over de skræmte mennesker og væsner der var med på turen da hun var derinde. Hun så så rundt og strejkte sig kort hvorefter hun rettede på kjolen.

Demetri sad pluselig ved Alenas side igen og sad nu mere åbent end før, "Varulv" hviskede han og starks kom et større smil frem på hans læber, et smil som kun Demetri kunne smile.
Han kiggede op og ned af hende, jep hun var stadig levende eller rettere et menneske med magiske evner.

Alane fik et chok og så på Demitri. Hun så væk igen og lyttede til det han hviskede. "Og hvad så?" Hun så på ham og lagde hovedet på skrå og strøg så noget hår ud af sine øjne. Hun smilte stille og var ganske rolig. Hun så rundt på væsnerne igen og var stille. Hendes øjne gled forsigtigt over hver enkel person som om hun talte dem eller så ind i deres sjøl men egentlig kiggede hun abre uden nogen grund.

"Sådan nogen som dig" grinte han og rykkede sig så op, "Jeg mangler kun dit hundetegn, eller rettere dit navn men jeg kan vel navne give dig" han hostede svagt, men blev så tavs hvis Demetri havde haft en hale ville den køre frem og tilbage som en kat der var igang med at lege.

"Tillykke" Hendes stemme var kold og ligeglad. Hun så på ham med et koldt blik og havde lsyt til at overfalde ham men gjorde ikke noget. En knurreren kom fra hende "Jeg er ikke en hund" Hun knyttede sine hænder og knurrerede igen af Demitri.

"Siger du" sagde han smilte lige så roligt af hende, hendes knurren var jo et tegn på hendes irretation over ham.
Han smilede let af hende, og kiggede så op og ned af hende, og igen bare på hendes ansigt.

"Og du er bare en blodsuger" Hun havde fået nok af ham. Hun knurrede igen så og brød sig ikke om at blive kigget på på den måde. Hun så væk fra ham og så ud over folkene som flokkedes på den lille åbne plads. Hun var ikke glad for at blive kaldt en hund.

"Tak" sagde han og tog det som en meget stor kompliment, havde denne hvalp
hvilke troet at han ville være fornærmed over dette kæle navn, aldrig!!
Han grinte svagt af den lille pige og kiggede så samme retning som hende ud til
at de varmblodede og knap så varmblodede væsner og mennesker.
Hans vampyrer var ikke særlig langt væk, og kunne hurtigt komme hvis de mærkede
at Demetri eller nogen andre havde det sjovt hvorfra de da også ville deltage.

Alane hvæsede stille og så på ham "Igle" Hun rejste sig så op og knurrer af ham før hun gik et stykke væk fra ham og stod nu bare der og betragtede det hele. Hendes grønne øjne vrede men hun prøvede at skjule det. Hun var allerede godt irriteret på vampyren tilbage der, så højrøvet og arrogant.