Rengøring skal jo oss gøres...

Sted. Roses café
Tid. 20.32
Vejr. Mørket er faldet på, men der er stadig lidt varmt udenfor
Omkring. Ingen
Dag+ dato. IRL
Påklædning. cowboy shorts, grøn t-shirt og bare fødder

Rose havde sin Ipod-høretelefoner stukket ind i ørene og havde den på fuld skrue. Hun nynnede muntert med på en sang og havde taget en moppe og en spand vand midt ude på gulvet. Stolene var taget op på bordene og der var intet andet end bordben som kunne gå i vejen for moppen. Rose havde haft syntes at caféen havde trængt til en venlig hånd og hun havde derfor lukket caféen for at gøre rent, men døren var dog stadig åben så der kunne komme frisk luft ind. Hun begyndte hurtigt at moppe gulvet og så ned på det våde gulv og blev ved med at nynne. . Rose havde stillet en kasse med sodavand i køleskabet og havde allerede en fremme på et bord ikke så langt væk. Hendes fødder var bare da de var mere rene end sko og der var ingen som skulle gøre gulvet beskidt. Det tog alt for lang tid til at vaske det igen.

Zane gik med rolige skridt ned af gaden. Der lå som altid en dyster aura rundt om ham, men det lod han sig nu ikke mærke med. Hans ansigt var fuldkommen neutralt, men blikket hvilede på den cafe hvorfra lyset kastede sit blide skær ud på gaden. Han stoppede op foran caféen, og stod lige netop uden for lyset så han ville være svær at få øje på inde fra det oplyste rum. Han selv derimod havde perfekt udsyn til hvad der foregik der inde, og kunne derfor hurtigt placere den unge pige derinde som engel. Et svagt, lettere skummelt smil gled over hans læber. Mens han stod og betragtede hende, voksede et næsten sultent begær i ham. Et begær efter hendes fortvivlede skrig, og klistrede blod. Smilet var forsvundet fra hans ansigt, og igen så han fuldkommen neutral ud, tiltrods for de ufine tanker.

Rose bevægede moppen i små cirkler rundt på gulvet. Hun havde et muntert smil på læberne, men det forsvandt langsomt. Hun kunne mærke et blik på hende, et eller andet sted udefra. Hun stoppede moppens bevægelser og tog hurtigt høretelefonerne ud af ørene så hun ville kunne høre hvis der kom nogen mistænkelige lyde. Hun satte moppen fra sig, hvilende op af et bord, og lod sit blik gå rundt. Der var ingen som var inde i caféen. Derfor kunne vedkommende jo kun befinde sig udenfor. Hun bed ned i sin læbe og brød sig ikke om at gå udenfor i mørket når hun vidste at der var nogen derude. Hun kunne ikke se nogen stå derude. Hun rystede på hovedet af sig selv og kunne mærke at hendes hjertes slag var blevet hurtigere. Hun tvang sig selv til beroligelse og tog sine høretelefoner tilbage i ørene og tog igen moppen og begyndte igen at lade den gå rundt på gulvets overflade. *Måske er det bare en forbigående.. Vedkommende går nok igen* tænkte hun og håbede på at det bare var en forbigående. Hun kunne ihvertfald mærke at det ikke var et væsen, så det hjalp lidt på hendes nervøsitet. Hun sørgede for at holde sin koncentration på gulvet og ikke tænke på vedkommende udenfor og undlod at kigge ud af vinduet.

Zane smilede svagt af den tydelige uro, som englen udviste. Det var sådan en kendt følelse. - Uroen altså. En ting som så mange - for ikke at sige alle - der krydsede Zanes vej måtte igennem. Men det var intet til det der så ofte fulgte følelsen. Zane overvejede sit næste træk, men endte med at blive stående. Hvis englen begyndte at slappe lidt af ville det være langt sjovere. Han nikkede for sig selv, tilfreds med sin beslutning, og betragtede forsat englen gøren og laden. På et eller andet tidspunkt måtte hun jo blive færdig. Og komme ud på gaden, hvor han havde friere spil. På den anden side. Måske ville det være bedre at gå ind til hende? Derinde var det i hvertfald ikke helt så sandsynligt at en eller anden åndsvag civil skulle se ud af vinduet, og få øje på dem. Han brummede lavmælt, og lagde vægten fra den ene fod til den anden. Han var kommet lidt i tvivl om hvad han skulle gøre. Hvis han først gik ud i lyset ville der ikke være tid til at ombestemme sig. - Så ville han nemlig blive synlig. Her i mørket var han beskyttet for hendes blik, men ude af stand til at handle, og i risiko for at blive set af en civil. Han tjekkede hurtigt sin lomme. Jo, alt var som det skulle være. Så trådte han ud af sin plads i det skyggefulde mørke, og nærmede sig roligt den åbne dør ind til den oplyste cafe.

Rose lod langsomt tankerne vandre hen på et andet emne end den uhyggelige følelse af at blive betragtet, og hun begyndte langsomt at smile muntert igen og nynne med på en sang som kørte i hendes Ipod. Hun prøvede at ignorere den bange følelse af nogen komme nærmere, og gik langsomt rundt på gulvet med sin ryg mod vinduet så hun ikke begyndte at blive paranoid igen. Da hun syntes at det var fint nok, gik hun langsomt over til spanden med vandet og lagde moppen ved siden af. Hun betragtede det rene gulv og smilte tilfredst over sig selv og gik over til en skuffe og fandt en karklud frem og havde ikke opdaget at en person kom gående mod døren. Hun ville for alt i verdenen ikke tænke på det og blev bare ved med det hun nu var i gang med.

Zane stoppede op lige indenfor døren. Kunne hun virkelig være så dum? Han kunne ikke dy sig for at lege lidt med hend, og rømmede sig så, for at gøre hende opmærksom på at der var andre til stede. Hun kunne være død nu... Det ville ikke have krævet mere end et enkelt skud fra pistolen, og så ville hun ligge livløs på det nyligt rengjorte gulv. Zanes store støvler ødelagde den fine blanke overflade der hvor han stod. Han var ligeglad. Rene gulve var ærlig talt ikke noget der gik ham synderligt på sinde. Når hans bytte stadig var i live vel at mærke. Han var altid meget omhyggelig med at gøre rent efter et mord, da han ikke ville risikere noget med det civile politi. Nu var det jo ikke fordi at politi var civile personer, men de var ikke jægere, og de kendet ikke til væsnerne. Ergo var de civile i følge Zane. Han lod blikket glide ned af englens unge krop, og op til ansigtet igen. Hun så virkelig ikke særligt gammel ud. Sjovt... Unge piger var altid sjove. Piger i det hele taget var sjove. Men specielt unge piger. De var altid de letteste at manipulere, og gøre vrede. Bortset fra et godtroende barn selvfølgelig. Og dem kunne man endda med lethed få til at holde kæft om hvad som helst... Han rystede umærkeligt på hovedet for at komme tilbage til caféen, og betragtede igen den kønne engel.

Rose blinkede et par gange da hun hørte en rømmen omme bag sig. Hun trak hurtigt sine høretelefonerne ud af sine øre og vendte sig langsomt om mod vedkommende som var kommet. Hun så varsomt på ham og kunne godt mærke noget skævt omkring dette menneske "Vi har lukket. Men du kan komme igen i morgen" sagde hun, men vidste godt at det ikke var for mad eller drikkens skyld at denne mand var kommet hen til caféen. Men hun prøvede sår'n set bare at trække tiden ud og prøve at få ham til at gå. Hun lagde karkluden langsomt på det nærmeste bord og havde ikke fjernet sit blik fra manden én eneste gang.

Zane smilede svagt, ved hendes påpegelse. "I morgen har jeg en anden aftale." svarede han med en rolig tone i den dybe, lettere hæse stemme. Han gik langsomt frem mod hende med tunge skridt. Hun gjorde det jo nemt for ham... Trist. Han var ellers lige i humør til en god jagt. Hans store panseragtige skikkelse gjorde så det ville være hende umuligt så meget som prøve på at flugte ud gennem den dør han var kommet ind ad. Mon hun havde en anden dør? En i baglokalerne måske? Det var faktisk lige før han ville ønske hun havde. Blot for at få tilfredsstillet sin lyst til jagt. Men hvis ikke hun havde, så måtte han jo bare iværksætte jagten selv. Det havde han jo prøvet før.

Rose så på ham og bed sig hårdt i underlæben da han kom nærmere mod hende. Uden et ord, begyndte hun hurtigt at løbe gennem en dør bag i det store lokale. Hun så sig omkring og havde jo opdaget at manden havde haft en lidt rubust og stor bygning, så derfor havde hun en lille plan. Hendes blik gik hurtigt rundt og hun fandt hurtigt det hun havde ledt efter. Et vindue henne ved væggen stod åbent som en invitation til at flygte ud af det. Hun løb hurtigt over og fik sig skubbet ud af det og stod i gyden bag ved caféen og lyttede efter manden som hun hurtigt havde gættet sig til var en jæger.

Zane løb hurtigt efter hende, men stoppede op ved vinduet. Ikke om han nogensinde ville forsøge at mase sig ud gennem det. I steddet trak han en pistol med lyddæmper op af lommen, og tog hurtigts sigte. Sendte der efter tre skud af sted mod hendes ene ben, så han var sikker på at mindst et ville ramme. Uden at give sig tid til at se efter gik han hurtigt ud på gaden igen, samme vej som han kom ind i caféen. Tidligere havde han bemærket en gyde ikke så langt derfra, som førte om til gaden bagved.

Rose skreg af smerte da hun kunne mærke et eller andet bore sig ind i hendes ben. Hun havde været lige ved at løbe, men faldt nu på knæ og tog imod landingen med sine hænder og kunne mærke at hun fik hudafskrabninger hen af sine håndflader, men tænkte ikke så meget på det. Hun kunne mærke tåre falde ned af hendes kinder, og lod hurtigt sit blik gå ned på sit ben hvor man kunne se blod løbe ud fra et skudsår og ned af hendes ben. Hun begyndte hurtigt at trække vejret i paniske drag og prøvede at komme op at stå, men fik en bølge af smerte over sit ben og måtte sætte sig ned på jorden igen. Hendes blik gik hurtigt rundt og ville se om jægeren kom eller ej.

Zane kom ud af gyden, og så på englen. Smilede for sig selv, og gik med rolige skridt hen mod hende. Hvor var hun dum... Han stoppede op foran hende, satte foden på hendes skulder, og væltede hende så om så han kunne se hendes ansigt. Så udtryksløst ned på hende. "Har du ikke lært at høre efter, når nogen snakker til dig, tøs?" spurgte han sarkastisk,og så ned på hende, med den ene store støvle hvilende på hendes skulder.

Rose så bange op på jægeren da han kom gående ind i gyden. Hun hulkede lavmælt og bed sig hårdt i underlæben da han satte sin store støvle mod hendes ene skulder. Hun så op på hans ansigt da hun lå på jorden og prøvede ihærdigt på at komme op at stå "Jeg lytter ikke efter idioter som dig" snerrede hun og vidste godt at hun legede med ilden. Hun lod sit blik gå rundt i gyden, i søgen efter noget hun kunne bruge sine telekinese kræfter på og derfor smide noget i hovedet på jægeren, og blev ved med at prøve at komme væk fra ham uden at forvolde for mange smerter på sig selv.

Zane længede sig let ind over hende, så vægten mod hendes skulder øgedes. "Det burde du ellers. Du kunne jo gå hen og komme til skade." sagde han, og rettede sig så op igen. Fjernede foden fra hendes skulder. Han gav hende tid til at komme op at stå, og foretage sit træk. Det var altid langt det sjoveste med modstand. Det gav nemlig undskyldninger for at trække hendes smerte i langdrag....

Rose tyggede sine tænder hårdt sammen af smerte da han lænede sig ind over hende så han trådte hårdere ned på hendes skulder "Nej jeg vil ikke! Fuck dig!" snerrede hun og man kunne let høre frygten i hendes stemme. Hun trak sig hurtigt væk fra ham da han fjernede sin fod, og kunne ikke komme op at stå på grund af skudet i sit ben. Men det stoppede hende dog ikke i at gøre modstand og gøre jægeren fortræd. Hun rakte hurtigt en hånd ud mod mørket og fik sine kræfter til at få et metal skraldespands låg til at flyve med høj hastighed mod jægerens hoved.

Zane reagerede ved at gå i hug, og lod en mørk latter slippe sin strube. "Sikken et sprog, pigebarn. Har din moar ikke lært dig at snakke pænt?" vrængede han, og gik hen mod hende. Pistolen pegede igen mod hende. Denne gang mod hendes kraveben. Det ville næsten være alt, alt for nemt bare at skyde hende. Uskadelig gøre hende. Det var sjoverede med modstand. Han nød frygten i hendes stemme, og smilede svagt, da han trak hende op ved kraven. "Fuck mig siger du? Pas på med hvad du sådan ønsker... Du kunne jo risikere at få det." hviskede han til hende, hvorefter han skubbede hende hårdt ind mod muren bag hende.

Rose svarede ikke det første jægeren sagde og ville ikke begynde at snakke om sin mor og hvad hun havde lært hende. Hun skubbede sig bagud da han kom gående mod hende og så bange op på pistolen som var rettet mod hende og spilede sine øjne op da hun blev hevet op ved kraven. Hun hulkede lavmælt og kunne mærke tåre falde ned af sine kinder da hun blev skubbet op af muren. Hun begyndte hurtigt at sparke, rive og slå ud efter ham for at komme fri og så på ham "Slip mig så!!" skreg hun og hørte ikke efter hvad han havde sagt til hende "Lad mig så være!!" blev hun ved med at skrige og tvang sine hulk og tåre væk.

Zane lo svagt af hende, og pressede hende hårdt ind mod muren. Lagde sin mund ved hendes øre. "Skrig. Skrig alt hvad du overhovedet kan. Der kommer alligevel ikke nogen og hjælper dig." hviskede han, og lod en frie hånd glide ned langs hendes side. Mest for at tirre hende. Skræmme hende. Høre hende skrige. Han mærkede en pulserende banken i lemmet, og tog fat i hendes bukse kant. Holdt hende forsat hårdt ind mod det kolde murværk bag hende.

Rose vred sig mod Zane og prøvede på at komme væk fra ham. Det løb hende koldt ned af ryggen da han hviskede hende i øret og hulkede lavmælt og rystede på hovedet. Hun gispede da hun kunne mærke hans hånd ned af hendes side og skreg højt og skingert da han tog fat i hendes buksekant, og hun opfattede hvad han var i gang med og vred sig endnu mer "Stop!! Lad vær!!!" skreg hun og lod sine skrig gå nogle oktaver op.

Zane lo svagt. "Det var jo hvad du bad om." hviskede han, hæs har begær. Begær efter hendes smertens skrig. Med en hurtig bevægelse trak han ned i hendes bukser, og pressede hende mod muren, mens han åbnede sine egne.

//Dam dam daam! xD//

"NEJ JEG GJORDE IKKE!!!!!" skreg hun og prøvede at skubbe ham væk fra sig "STOP NU!!" fortsatte hun bedende. Hun klemte sine øjne hårdt sammen af ren frygt og ulykkelighed da hun kunne mærke den kolde luft mod sine nu helt bare ben og ønskede at dette bare var et mareridt. Hun blev ved med at skrige og blev ved med at vride og skubbe til ham for at komme væk.

Zane så koldt på hende, og satte sin pistol mod hendes side. "Stå stille, pigebarn. Så gør det ikke så ondt." hvislede han, mens han begyndte at åbne sine egne busker. Et ondt smil hvilede let på hans læber.

Rose så på Zane og gispede da hun kunne mærke en pistol mod hendes side og så bange på jægeren "Lad vær.. Jeg be'r dig.." hviskede hun og var fuldstændig rædselslagen over hvad der ville ske med hende andet end det som jægeren havde i tankerne nu. Hun vred sig både væk fra pistolen og væk fra jægeren og prøvede at få øjenkontakt med ham så hun kunne bruge sine evner ordentligt mod ham.

Zane så vredt ind i hendes øjne. "Og hvorfor skulle jeg så det? Fordi du er uskyldig?" spurgte han og pressede pistolen ind på hendes mave. "Nyd du det bare." hviskede han så, og trak ned i hendes trusser. Han pressede hende hårdt ind mod muren, før han hev lidt ned i sine boxere, og trængte op i hende.

Rose så på jægerens ansigt med frygt printet ind i sit eget og gispede da hun kunne mærke pistolen mod sin mave og rystede på hovedet og mærkede tåre falde ned af hendes kinder "Nej.." hviskede hun og bed sig hårdt i underlæben da hun mærkede muren hårder mod sin ryg og udbrød et støn af smerte og nydelse da han trængte op i hende. Hun prøvede at komme væk fra nydelsen og nægtede at nyde det og prøvede at tænke på noget andet, noget som ville hjælpe hende slippe væk, men kunne ikke holde sine tanker klare nok til at kunne gøre det.