Rengøring.. What a drag..

Sted. Roses café
Tid. 20.32
Vejr. Mørket er faldet på, men der er stadig lidt varmt udenfor
Omkring. Ingen
Dag+ dato. IRL
Påklædning. cowboy shorts, grøn tank top og bare fødder

Rose havde sin Ipod-høretelefoner stukket ind i ørene og havde den på fuld skrue. Hun nynnede muntert med på en sang og havde taget en moppe og en spand vand midt ude på gulvet. Stolene var taget op på bordene og der var intet andet end bordben som kunne gå i vejen for moppen. Rose havde haft syntes at caféen havde trængt til en venlig hånd og hun havde derfor lukket caféen for at gøre rent, men døren var dog stadig åben så der kunne komme frisk luft ind. Hun begyndte hurtigt at moppe gulvet og så ned på det våde gulv og blev ved med at nynne. . Rose havde stillet en kasse med sodavand i køleskabet og havde allerede en fremme på et bord ikke så langt væk. Hendes fødder var bare da de var mere rene end sko og der var ingen som skulle gøre gulvet beskidt. Det tog alt for lang tid til at vaske det igen.

Trako kom gående ned langs gaden. Den sidste stump af hans cigar dinglede ud af mundivigen på ham. Hans hat dækkede som altid det meste af hans ansigt. Under jakken hang en flaske vand, et mindre reb og så hans elskede pistol. Han begravede sine hænder i jakkelommerne og kiggede ind af alle vinduerne. Han stoppede op da han så Rose inde i cafeen. Hans øjne flammede en kort stund da han så den alt for forhadte engel. Han gik langsomt hen mod døren hvor efter han stillede sig i kanten og så ned i jorden "Laver man forårs rengøring?"

Selvom at Rose havde sin musik skruet helt op kunne hun stadig høre den alt for bekendte stemme og hev hurtigt sine høretelefoner ud af sine øre og vendte sig om. Dér i døråbningen stod ingen andre end Trako. Hun nikkede svagt og betragtede ham lidt med et koldt blik "Ja.." mumlede hun og løftede så et øjenbryn af ham "Har du ikke fået nok af hånlighederne?" spurgte hun og lød lige så hånlig som hun havde gjort fra sidste gang de havde mødt og smilte et smil som passede perfekt til hendes toneleje.

Trako borede neglene ind i sine håndflader og skar tænder "Spar dig for dine kommentarer" Han trådte helt ind og lukkede døren bag sig. Han låste den og stirrede hen på hende "Jeg fik aldrig den undskyldning" Han skulede koldt til hende. Han prøvede at styre sit temperament, men hvis han skulle have bare en chance mod hende måtte han holde sit hovede koldt

Rose smilte hånligt over ham, men så derefter ret forvirret ud da han kom helt ind og lukkede og låste døren efter sig. Hun trådte et skridt tilbage og holdt moppen i et stramt greb og skævede advarende til ham "Du fortjener ikke en undskyldning! Du gav jo heller ikke mig en undskyldning!" snerrede hun og holdt sin ene hånd frem med sin håndflade mod ham og afslørede et hvidt og blegt ar på den efter den skudsår han havde lavet på hende. Hun så koncentreret ud og prøvede at få ham skubbet hårdt op mod døren og ville have ham ud af sin café.

Trako så vredt på hende og prøvede at gå hende mod hende gribe ud efter hendes arme "Din forbandede lille engel... Er du klar over hvor meget jeg vil nyde det her? At se dig lide hvor hvert eneste ord du har kastet efter mig!" Han kneb sine øjne i. Mest for at undgå øjenkontakt men også for bedre at presse sig imod hendes evner selvom det var svært. Han blev kort efter pressede op ad døren "Stop med de hjernetricks før jeg blæser hjernen ud på dig!"

Rose så på Trako og begyndte at blive mere og mere fortvivlet over hans ord og vidste ikke hvad han ville hende. Hun så på ham og stoppede langsomt da hun ikke ville bruge alle sine kræfter mod ham og hun helst ikke ville blive skudt af ham, da hun vidste at han havde en pistol på sig. Hun begyndte at gumle i sin underlæbe og så sig omkring efter en flugtvej og vidste at der var et vindue hun kunne presse sig ud af i baglokalet og begyndte derfor langsomt at gå baglæns og hen mod baglokalet og så på Trako hele tiden og håbede at han ville blive hvor han var i lang tid nok til at hun kunne nå at komme væk. Hvad han end havde tænkt sig at gøre mod hende, så vidste hun at det ikke kunne være godt.

Det tog lidt tid for ham at finde balancen igen men så var han til gengæld også meget vågen. Han begyndte at gå med hurtige skridt mod hende "Kom her" Hvæsede han og satte i løb mod hende. Han prøvede igen at gribe fat i hendes arme da hun var inden for rækkevide "Denne gang vinder jægeren"

Rose så på jægeren og blev ved med at gå baglæns. Hun spilede sine øjne op da hun så at han nærmede hende med høj hastighed og prøvede at komme hurtigere væk. "Nej!!" skreg hun og slog ud efter ham da han prøvede at få fat på hende, men var dog ikke særlig glad for at kæmpe imod ham da hun jo ikke vidste hvad pokker han havde på sig. Men der skulle dog kæmpes imod! Hun ville ikke lade sig besejres af ham, og det vidste han udemærket godt. Han vidste godt at hun var stædig som bare pokker..

Trako prøvede indædt at gribe hende med den venstre hånd mens han greb sin pistol med den højre "Så slapper vi lige af" Skreg han hende ind i hovedet og rettede pistolen mod hende. Hans vejrtrækning bestod af nogle små hurtige hiv. Han sank en klump og så på hendes brystkasse. Blot for at undgå øjenkontakt

Rose hulkede lavmælt da han begyndte at skrige af hende. Hun så bange op på hans ansigt og derefter mod pistolen som han havde vendt mod hende. Hun stoppede med at slå ud mod ham, men prøvede at komme væk fra pistolens sigte og trak vejret i paniske og tunge drag. hvilket fik hendes brystkasse til at gå langsomt op og ned. Hun brød sig ikke rigtig om at han så ned på hendes brystkasse nu hvor hun ikke havde særlig meget tøj på og havde jo kun tank top og shorts på. Hun prøvede at komme væk fra ham, men var rolig i sine bevægelser.

Trako pressede hende hen imod en af væggene "En forkert bevægelse og englen daler ned fra himlen... Forstået?!" Han stirrede vredt på hende, men dog ikke i nærheden af hendes øjne. Faktisk hvilede hans øjne stadig på hendes bryst. Det var han godt nemlig godt tilfreds med.

Rose så op på jægerens ansigt og hulkede lavmælt da hun blev presset mod en væg. Hun nikkede svagt og vidste ikke hvad hun skulle gøre ".. Jeg be'r dig.." hviskede hun og ville ikke dette her. Hun lod en hånd gå langsomt ind mod jægerens brystkasse og prøvede langsomt at skubbe ham væk fra sig og ville bare have ham væk fra sig. Hun begyndte at trække vejret i mere paniske drag og sin brystkasse bevægede sig derfor i hurtigere bevægelser op og ned.

Trako holdte hende fast så godt han nu kunne med sin ene arm mens han rev et stykke stof af hans ærme med sine tænder og holdte det op foran hendes øjne "Denne gang begår jeg ikke den samme fejl" Sagde han koldt og gik helt tæt på hende og bandt det fast. Han tog sit reb fra bæltet og prøvede at vende hende om "Ingen af dine små tricks vil være behjælpelig denne gang"

Rose så på stoffet lidt og klynkede stadig og gispede da hun ikke kunne se noget da han havde bundet det fast omkring hendes hoved. Var der noget som Rose ikke kunne lide, var det mørke. Det gjorde hende så bange, men der var oss noget beroligende ved det. Hun prøvede på at kæmpe mod ham, men vidste at det ikke nyttede noget og mistede hurtigt sin stedsans og vidste ikke om hun blev stående hvor hun var eller om det faktisk lykkedes ham at gøre hvad han lystede. "Nej! Lad mig gå!" hulkede hun hårdt og vred sig i hans greb.

Trako blev nødt til at glemme rebet en stund for at gribe fat i hende "Stå dog stille din forbandede kælling!" Hvæsede han og borede sine negle ind i hendes arm. HAn fik hende vendt om og bandt hendes hænder sammen på ryggen af hende. Han vendte hende atter så de havde front mod hinanden. Han så ned af hende med et lumsk smil. Han lagde hovedet på skrå " At dræbe dig ville være for let... For simpelt"

Rose kunne mærke tåre falde ned af sine kinder og hun stønnede af smerte da han borede sine negle ind i hans arm og stod lydigt stille mens hun kunne mærke sine hænder blev bundet og kunne igen mærke at hun blev vendt om og kunne mærke hans blik. Tåre faldt hurtigere ned over hendes kinder og hun prøvede at gå baglæns væk fra ham, men følte væggen mod sin ryg og brød sig ikke om det han sagde og vidste overhovedet ikke hvad han havde i tankerne om at gøre med hende.

Trako trak sine kniv op af sit bæltede mens han trykkede sig tættere ind til hende. Han slikkede hende op ad halsen "Så hvem var stærkest efter alt, hva lille engel?" Hvislede han ind i hendes øre. Han kørte sin kniv langs hendes top. Skar ik, kørte den bare. Hans venstre hånd greb fat om hendes hals. Han klemte ikke hårdt men holdte den bare der fast

Rose tog en dyb indånding ind gennem munden da hun mærkede ham tæt ind til sig og gispede da hun kunne mærke noget vådt gå op af hendes hals. Hun svarede ikke hans spørgsmål.. Ville helst ikke svare. Hun vidste ikke om det ville være bedst at svare, men hun ville sikkert bare sige det forkerte. Så var det vidst bare bedre at holde sin mund. Så måtte han squ selv regne tingene ud. Han ville sikkert oss sige til hende hvis hun skulle svare ham. Hun klynkede da hun kunne mærke noget skarpt gå op langs hendes top og prøvede hurtigt at komme væk fra den og dette var jo en naturlig reaktion.

Trako begynde at skære hendes top op i siden. Han slikkede hende fortsat op langs halsen "Det kommer ikke til at gøre spor ondt" Hvislede han "Tror jeg da" Han klukkede koldt. Han så ned af hende og trykkede sig endnu tættere ind til hende

Rose begyndte igen at prøve at gøre modstand da hun hørte stof blev skåret op og vidste hvad der var ved at ske "Nej!! Lad mig så gå!!" skreg hun og vred sig og prøvede at få sin hals væk fra hans tunge og kunne mærke næsten hele hans krop mod sin egen og følte sig så svag og lille i forhold til ham.

Trako smilte tilfreds og begyndte ligeledes at skære hendes shorts op i siden så de dalede ned på jorden. Han så ned af hende "Jamen englen er jo rent faktisk nydelig" Klukkede han koldt. Han så ned på hendes bryst og smilte tilfreds "En engel udenpå... Men en dæmon indeni"

Rose stod helt stille da hun kunne mærke kniven gå mod mere stof og ville ikke til at blive ramt af den skarpe kniv. Hun svarede ikke til det som han sagde. Hun rødmede over det han havde sagt og at hun nu kunne mærke at hun kun havde trusser på. Hun havde ingen bh på da hun ikke havde set det nødvendigt da hun havde taget tøj på da hun havde vågnet den morgen, men kunne godt se at det ville have været en god idé. Hun pressede sig op af væggen og ville bare væk fra ham og havde sit ansigt vendt væk fra ham "Jeg be'r dig.. Slip mig nu fri.." hviskede hun og mærkede kolde tåre gå ned på hendes nøgne hud og gøs.

Han fnøs "Aldrig, først tager jeg dig, så skærer jeg dig ud i fem små stykker som jeg så graver ned fem forskellige steder" Han grinte ondt og smed kniven ned på gulvet lidt fra dem. Han stak sin ene hånd ned og begyndte at rive hendes trusser nedad. Samtidig knappede han sine egne bukser op med den ledige hånd.

Rose begyndte at mærke sig for alvor bange og rystede hurtigt på hovedet til det han sagde og gispede da han hev i hendes trusser. Hun sparkede hurtigt ud efter ham og ville ikke lade ham gøre det han var i fær med. "Lad mig være!!!" skreg hun op i hans hoved og begyndte for alvor at kæmpe imod.