Regnen falder tungt// Aubrey.

Dato: 5 Juli 2010.
Tid: 19:11.
Vejr: Himmelen er overskyet og der er en kold brise.
Sted: Sheria by.
Omgivelser: Bygninger, gader o.s.v.
Tøj: Et pas meget tætsidende sorte jens, en sort tanktop og en rødternet skjorte udover. Sorte combat boots. Sort læder halsbånd.


Adrien sad stille på bænken og betragtede den kolde mærke himmel som så ud til at ville brydes hvert øjeblik og han ville blive drivvåd. Han sukke fordi han hadede vand selv regnvejret. Han rejste sig op og begyndte at gå videre langs gaden og ledte efter et sted han kiunne have lky for regnen.

Aubrey, der som altid var ude for at få stoppet sin ustoppelige tørst efter blod, fik øje på Den ensomme engel. Han var på et split sekund oppe foran ham "Godaften" sagde han med en høflig, men dog kold undertone. Han smilede smøret og tog fat i englens hage "Uf det er altså lang tid siden jeg har haft gang i noget med en ENgel" sagde han og blottede tænderne i et smil.

Adrien fik videre og spejdede rundt efter ly fro regnen, han hadede vand og var næsten også bange for regnen men kun næsten. Han sukkede og så rundt endnu engang. Han fik et chok da der pludselig stod en mand foran ham. Han trådte et skridt væk fra ham og brød sig bestemt ikke om denne mand. Han bed sig i læben da manden tog fat i hans hage men blev stående da manden snakkede. Han kunne mærke det løb koldt ned af ryggen på ham og han vred sig hurtigt fri af vampyrens greb og bakkede langsomt væk fra ham. Han stirrede på vampyren, frygt og usikkerhed viste i hans øjne men der var også noget der sagde han ikke ville give op uden kamp og det havde han heller ikke tænkt sig.

Aubrey smilede og tog fat i hans arme "Lad os afslutte det her et mere passende sted" han nåede ikke at sige mere før han gjore den stakkelse engel blind og døv. Han bar ham op i sine arme og gjore ham derefter følelses løs så det blev mere umuligt for ham at gøre modstand der virkede.

Efter kort tids løb, stod han ude foran sin villa aka. noget der mindede om et gods.

Adrien så på ahm og prøvede at vride sig fri. Han rystede på hovedet og så vampyren i øjnene men blev meget overrasket da han pludselig ikke kunne se eller høre noget. "H-Hvad har du gjort ved mig?" Hans stemme var silkeblød, uskyldig og meget lav som om han var bange for Aubrey også ville tage hans stemme fra ham. Han kunne ikke gøre noget imod vam,pyren men ville dog kæmpe imod så snart han kunne.

Aubrey lagde englen i en af de fløjsbløde himmelsenge og lod ham få sine sanser tilbage. Han stilte sig i den anden ende af rummet og havde selvfølgeligt sikret sig at der ingen flugtveje var. Han elskede at lege lidt rundt med sine ofre inden han gjore dem ondt.

Med det samme han fik sine sanser igen fløj han ud af hvad han fandt ud af var en seng. Han stod ved kanten af sengen og så rundt. Hans isblå krystl klare øjne forvirret og uskyldige. Han så rundt efter en udvej men fandt ingen. Han bed sig i læben igen, han lod sit blik falde på vampyren. Han var dødens bange for ham men han prøvede på ikke at vise det.

Aubrey gik langsomt hen mod englen og stoppede en meter fra ham "Hvad hedder De?" spurgte han så og hans forige smil hang stadig i hans mundvig. Han så lidt op og ned af englens krop og kunne dufte hans udsøgte duft i hele rummet. Hans duft tirrede ham og gjore kun at han fik endnu mere lyst til den lille engel. Han gik helt tæt på ham og lagde hånden på hans hals.

Adrien så på ham og bed sig i læben, han tog nogle skridt væk fra ham da han ikke ville tæt på ham. Han hørte godt spørgsmålet men havde ikke tænkt sig at svare ham. Han brød sig ikke om at blive betragtet på den måde som vampyren betragtede ham. Han fik kuldegysninger over hele kroppen og havde ikke lyst til at være tæt på denne mand. Han trak igen væk fra ham da han kom hen mod ham. Han holdte øje med ham og trak sig hurtigt væk da han mærkede hånden på sin hals. Han kunne mærke hvordan blodet susede rundt i hans krop af nervøsitet og at hans hjerte dunkede hurtigere end nogensinde før.

Aubrey bed tænderne sammen da han ikke svarede ham. Han tog hård fat i hans arm og trak ham hen til sig "Fortæl mig hvad dit navn er!" sagde han så strengt og så ind i hans øjne, Hans øjne viste ikke særligt mange følelser, eller jo, de var bare ikke til at tyde. Han hadet når folk ikke hørte efter hvad han sagde, englen kunne godt ta' at vise lidt respekt og svare ham.

Adrien så på ham og trak sig længere væk fra ham, han ville bare væk. Han fik et chok og pev en smule i smerte. Han så ned og ville ikke fortælle det men han havde ikke ret meget valg. Han hviskede det stille og modvilligt mens han så vampyren i øjnene. "Adrien" Han så væk fra manden efter det og prøvede ihærdigt at vride sig fri af det hårde greb.

Aubrey smed ham ned i sengen, han lagde sig hen over ham og lagde sin hånd på hans bryst og holdte ham ned "Adrein, lad mig så høre, Hvor gammel er du?" spurgte han så og smilede lumskt. Han lod den hånd som var mod hans bryst glide ned ad hans bryst og stoppe ved hans buksekant. Han åbnede Adriens bukseknap og holdte øjnkontakten med ham "Sig det hellere ellers bliver jeg jo nødt til at tvinge det ud af dig" sagde han og lænte sig ind over ham og kyssede ham på halsen.

Adrien fik et chok da han mærkede sengen under sig, han prøvede at kravle væk men nåede ikke særlig lagt fordi Aubreys hånd holdte ham nede. Han så ikke på ham. "16" Hans stemme lille og en smule bange. Han vred sig for at komme fri men stivnede fuldstændig da han mærkede mandes hånd glide ned til hans bukser og åbnede dem. Han vred sig voldsomt og satte hænderne mod vampyrens brystkasse for at skubbe ham væk. Han rykkede hovedet væk da han mærkede kyssende på hans hals.

Aubrey lynede hans lynlås ned og tog hans sko af "Tag det roligt" sagde han og trak hans bukser af i en hurtig bevægelse. Han tog fat i hans håndled med en hånd og holdte hans arme over hans hoved. Han trak en kniv frem og beundrede den kort før han så ned på Englen med et smil på sine læber.

Adrien sparkede og vred sig. Han ville ikke have manden skulle røre ham eller overhovedet gøre sådan noget her. Han rystede på hovedet til hans ord. "Nej!" Han stemme var bange men stædig" Han så op på ham og prøvede såat presse hans knæ mod vampyrens mave for at få ham væk. Han ignorrerede næsten han ingen bukser havde på. En rød farve dekorerede hans kinder. Han stivnede da han så kniven, han studerede den kort før han lod sit blik glide op på Aubreys ansigt.

Aubrey tog kniven ind under hans trøje og lod det kolde blad ligge mod hans mave, hvorefter han vendte den om og skar hans bluse op. Han lod derefter kniv spidsen køre ned af hans bryst og ned af hans mave så en rød stribe kom frem af blod. Han lagde kniven fra sig og kyssede ham ned af der hvor han havde snittet og blodet piplede frem. Han slikkede blodet op i de kys han plantede og stoppede ved hans underbukser. Han tog fat i hans underbukse kant med sine tænder og løftede op i hans underbukser.

Adrien stirrede bare på ham og fik kuldegysninger da det kolde blad ramte hans varme hud. Han klemte øjnene i og ønskede for alt i verdenen at han bare var blevet hjemme. Hans evne virkede ikke da han ikke kunne koncentrer sig om det ligenu. Han fik tåre i øjnene af smerten og vred sig langsomt. Han brød sig ikke om det vampyren gjorde og heller ikk hvis han nu skulle få en ting for hans blod som han for alt i verden håbede han ikke gjorde. Han vred sig voldsomt da Aubrey løftede op i hans underbusker. Han prøvede at sparke ham i maven men alle hans kræfter.

Aubrey havde smidt kniven fra sig og fik fat i Adriens ben inden det ramte hans mave. Han holdte stadig fat om hans håndled med den anden hånd "Jo mere du kæmper i mod, jo mere smerte" sagde han så og så skarpt ned i englens øjne. Han slap hans ben og kørte sine hånd op under hans trøje, han gled blidt sine fingre hen over hans ene nippel og ud under trøjen igen. Han elskede at så folks forargelse over at han tillod sig at røre sådan ved dem. Han lod hånden glide om på hans ryg og løftede ham lidt op, han pressede ham op imod sig og brorede sine sylespidse tænder ind i hans hals og drak hans blod.

Han så på ham og bed sig i læben, han var glad for at kniven var væk nu. Han åndenede lettede op da Aubrey fjernede hans tænder fra hans underbukser. Han prøvede stadig at orme sig ud af Aubreys greb, han ville helst ikke være så tæt på den anden. "Jo mere jeg kæmper imod, dets større chance er der for at jeg kommer fri" Adrien vendte hovedet den anden vej men kunne ikke gøre for det lille sensuelle støn som undslap hans læber, hans krop var virkelig følsom. Såret på hans mave var healet ved hjælp af hans evner. Han vred sig voldsomt for at komme ud af Aubreys arme da han pressede ham tættere på ham. Et skrig i smerte forlod hans læber da de spidse tænder borede sig igennem hans silkebløde varme hud.