At føle sig ensomt, blandt flere hundrede elever.

Sted: Sheria High School. Drengenes toilet
Tidspunkt: Det er omkring middag, der er pause.
Omgivelser: Han har været så heldig, at han er alene her.
Vejret: Det regner udenfor.
Dato: Mandag d. 12 juli.
Årstid: Sommer.

Kew havde fundet sin vej ud på drenges toilet. Han havde gået rundt hele dagen og følt sig fuldstændig alene. Til trods for at flere hundrede elever gik på skolen og at han bare kunne snakke med en af dem. Men det var ikke det han ville. Han ... Han følte sig bare ensom og ville helst være alene. Ironisk nok, hang det slet ikke sammen, men sådan var det. Han bed sig svagt i læben, da han havde låst sig inde på et af toiletterne. Han så ned, vidste at han ikke ville dukke op til resten af sine timer, for han ville sidde her, indtil klokken ringede for sidste gang. Der var mange ting, han tænkte på, på skift. Davie, Nico.. Alt det med andre væsner og sådan. Det var bare .. Så underligt. Derudover var der noget med Nico, han havde ikke bare følt sådan 'Han-er-lækker', men han havde følt mere end det.. Fortryllet, var vel et godt ord. Men samtidig, elskede han allerede Davie.. Eller Davie var nok bedsteven og beskytter, men dog, vidste han at Davie .. Davie havde en dybere følelse for Kew. Det var han klar over og han var så bange for at såre ham. Så bange for, at såre Davie, at blive efterladt og overladt til .. Vampyr? Dæmon? Ligemeget hvad det var, ville det være slemt. Det vidste han, men kun fordi Davie havde sagt det.

Davie gik hvileløst rundt på gangene i håb om at der var noget - eller faktisk nogen for den sags skyld - der kunne gøre ham roligere. Han gik ud på drengenes toilet. Ikke fordi han skulle noget bare for at være alene. Han satte sig på kanten af en vask og tænkte over nogle forskellgie ting. Men hans tanker endte mest på Kewian. Han elskede fyren højt.. så højt at han næsten ikke kunne holde det ud længere.
Han sank en klump, og sukkede højt. Han var ret sikker på at han var alene. Men.. nu var han begyndt at blive i tvivl om sin krælighed til Kewian. Han var selvfølgelig hans skytsengel, og han ville helst være tæt på ham, for at være sikker på han havde det godt.. Han vidste også at han kunne li' ham.. men måske var han for hurtig.
Faktisk havde han kun været på skolen, fordi han havde holdt øje med Kewian.. men han havde mistet ham af syne Han havde været kat, mus, fugl, og utalige andre dyr for at holde øje.. Selvfølgelig havde han gemt sit tøj nogle steder hvor han tog det på igen i skjul. Han så op på loftet og.. kunne virkelig ikke li' at han ikke kunne få sine vinger frem nu. Det var ubehageligt ikke at have den frihed.

Han sad bare der, bed sig svagt i læben, da han så hørte, skridt udenfor. Dog, var det der fik ham til at låse op, alt andet virkede idiotisk. Han sukkede svagt for sig selv, inden han så gik ud og så sig omkring, han vidste at han ikke var alene, men måske gav ahn den anden person et chok. Det anede han jo ikke noget om. Han tænkte stadig over det med Nico og Davie og forskellene og sådan, men det var lidt gemt. Han gjorde store øjne, da han så så Davie sidde der. DAVIE?! Hvordan i alverden....? Han gik her da ikke, det var han sikker på. Men alligevel, var han her. Han gik langsomt hen imod ham, inden han så satte sig ved siden af ham. "Du mener det virkelig," mumlede han så kort, inden han lagde armene om ham og krammede ham. Han strøg ham blidt over håret, en gang, inden han så tog hans hånd og rejste sig igen. "Kom.. Folk må ikke se dig," sagde han stille, mens han nikkede over imod toilet båsene.

Han så straks op, da han hørte en af båsene blive låst op. Men til sit eget held, var det Kewian. Han smilede sødt til ham, og lod ham bare komme over hvis han ville. Godt nok skulle han passe på ham, men han kunne alligevel godt give drengen lidt luft. Han lagde hovedet på skrå da han åbenbart var overrasket over at han havde ment det. Det der til gengæld overraskede ham, var at han blev trukket ind til ham.. Han lukkede øjnene og lod armene glide om ham. Det var dejligt, specielt når han han blev strøget over håret. Og så var det bare hans hånd der blev taget fat i istedet, men det var også okay, så længe det var Kewian. Han rynkede kort på panden da han mente at han ikke måtte blive set, men gik så over imod toilet båsene sammen med Kewian..?

//Min krea smuttede lige ud med hunden tror jeg oo//

Han så godt hans søde smil, da han gik hen mod ham. Han lignede ret meget den engel han jo var, men som det nok ikke lige var alle der vidste at han var. Han bed sig i læben, da han krammede ham, ikke fordi det var forkert eller noget, men fordi han vidste hvor meget Davie værdsatte det. Mere end det var meningen.. Eller.. Ja, man kunne ikke gøre for det, når man var forelsket i nogen, men alligevel... Han var hans skytsengel.. Ville det ikke væøre lidt forkert, hvis de begyndte at komme sammen også? Eller.. Måske ikke. Han strøg ham som sagt kort over håret, inden han så bare slap ham igen, for at gå hen mod toilet båsene, havde dog stadig fat i hans hånd. Lige nu var han bare stille, men det var mest fordi han var forvirret og helst ikke ville vise det. Ellers ville han jo være sig selv og totalt idiot igen. Han åbnede en af båsene og trak ham blidt indenfor, inden han så bare låste båsen. "Du burde selv være i skole..." sukkede han så, inden han rystede let på hovedet og lukkede øjnene i, mens han bed sig i læben.

Han lukkede sine hænder om hans trøje, og vidste godt at.. at Kewian med garanti ujje havde de samme følelser for ham.. Men det var også fint nok. Han ville ikke give Kewian noget pres, med at tænke på at hans skytsengel var forelsket i ham.. Men han ville heller ikke lade som om at han kun så ham som en ven. Han havde stærke følelser for ham, men han blev lidt i tvivl, om det var godt. Han vidste jo i forvejen at han aldrig ville turde at stille sig op for at prøve at få Kew til at forstå det.. Ikke fordi han var bange for at han havde en anden.. men fordi han var bange for at blive skubbet væk.
Han fulgte villigt efter ham, og havde tydeligvis ikke noget problem i at blive holdt i hånden. Faktisk.. kunne det være ligemeget for ham.. Men alligevel gav det en hvis varme. Og så ville han åbenbart være inde i en bås.. og mente han skulle i skole. "Jeg går ikke i skole mere" brummede han, og så ind i væggen, for ikke at skulle se på Kewian. Han gad virkelig ikke forklare det.. Og så var det noget han skammede sig over.